KolortelandNEWS

Så blev det til jul og december. Det har været skønt, hæsblæsende og travlt. Heldigvis har pigerne og os nydt at være hjemme hos farfar og farmor i juledagene. Dejlig julemad blev spist - kræsenpinden Thilde fik rugbrød både før og efter, for hvem vil smage på ris a la mande, når man kan få en rugbrød uden smør?

Og Anna griner smøret, for hun vandt mandlen. Både den ægte, og børnesnydemandlen var gemt i hendes portion, og hun fik dem begge listet ned ved tallerkenen, uden nogen voksne opdagede det - men blikket i hendes øjne afslører hende dog! Det er tydeligt at se, at her er der en der bærer på en stor og vidunderlig hemmelighed...

Hun vandt et pakkespil, som vi afprøvede dagen efter....

....lad os bare sige at det IKKE var en videre succes. Børnene tudede efter hinanden, og det var den rene elendighed. Jeg tror der går nogen år inden vi prøver igen.

Pigerne har også nydt snevejret. Det har sneet den sidste uge rigtigt meget, og vi har fundet det varme tøj frem. Turen mellem Hornslet og Silkeborg tog 3½ time, en tur der normalt tager en time. Vi fik spist kager og hygget, men det betød også at Mikkel og jeg ikke kom ud og spise på hans fødselsdag. Vi var simpelthen dødtrætte da vi ankom.

Julen har været fuld af gaver og dejlige oplevelser. Sidst har vi kælket i vilden sky ned af en stejl bakke sammen med Familien Risager. Det har været sjovt, dejligt og har kildet i maven!

Forventninger

Lige om lidt, rundt om hjørnet, ligger juleaften og lurer. Det er sjovt i år, for begge piger er så store at det er noget ved. Thilde glæder sig for første gang, og hopper op og ned. Hun forstår ikke helt, at det ikke er nu, og det er svært at vente. Derfor har vi også måtte lukke ørene meget for ikke at høre hvad der var i pakken til Mor og Far nede fra børnehaven.

Anna derimod har nået en alder, hvor der tælles dage på de små neglelaksbemalede fingre. Hun planlægger og har været i gang længe. Der er hevet gaver hjem fra børnehaven som ikke er blevet afsløret. Hun har syet i en uge (on and off - mere off end on)... 4 små gaver til farfar, farmor, Olde William og Bedste Margit. Hun har samlet nødder i børnehaven i oktober og lagt ved... hun har stukket sig, grædt, blødt og mugget. Men de blev færdige, og i går aftes sent, da alle gaver skulle pakkes ind sammen med fars fødselsdagsgaver, sad vi og havde en rigtigt hyggelig stund.
Hun pakkede dem helt selv ind, flot og fint. Hun skrev små til og fra kort, underskrevet AnnaG. Vi hyggede og snakkede, og talte om løst og fast. Hun bliver så stor, dygtig og dejlig, at det er svært at forstå. Et nyt år venter klar til brug... det bliver dejligt!
Lige om lidt er det jul. Glædelig jul til dig også!

KolortelandNEWS

Jeg havde helt glemt det - at jeg faktisk havde nået at oprette en kladde til NovemberNEWS. Det siger lidt om hvordan vi har det for tiden. Vi er simpelthen ophængte i den grad.

Vi er snottede, trætte, fortravlede, stressede, sure, forurettede, nærtagne, ørepineplagede, opkastende og bare fuldstændigt brugte. November har været en måned med alle de udsving der kan tåles på følelsesbarometeret. Der er ved at være ro på. Jeg er ikke blevet klogere, men ting bundfælder sig langsomt, løsninger overvejes for og imod.

Alligevel kom vi imellem sygdomsanfald til Olde Wills 80 års fødselsdag i Vejle. Det var en rigtig hyggelig dag som vi havde glædet os rigtigt meget til. Det var vist også sidste gang hele familien var samlet i år, så der blev leget igennem.

Vi havde også en weekend i Silkeborg som var helliget dukketeater-festival. Det blev til en rigtig flot forestilling med et lille russisk enmands-cirkus... med maaange dukker med rigtigt mange snore! Det var vildt imponerende, og indebar blandt andet en flyvende kamel der kunne spy ild, en sabelsluger og storbarmede damer på ethjulet cykel som jonglerede - med marionetdukker....

Nu er jeg begynder at tænke på hvordan vi når igennem december helskindede. Arbejdet fylder en del, der er gang i den og stor udskiftning på min afdeling. Mikkel har haft studerende der har optaget hans undervisning og nedskrevet det ord for ord. Det er sådan noget man bliver stresset af. Alligevel synes jeg at jeg formår at nyde julestemningen lidt mere i år. Julegaver - nårh ja, vi når det nok (og DET ligner ikke mig).... kager og chokolade - vi når det vi når... rengøring? Der er vel et nyt og bedre år lige rundt om hjørnet, ikke?

Hinkesten

Jeg har aldrig været i tvivl om, at Thilde er et smukt barn. Hun kom til verden, lille fin og stille, med spinkle træk og helt modsat sin større søster, der på alle måder er mere bastant. Men mens Anna har den forfinede følelse med andre mennesker, så er Thilde noget mere grov på det punkt. Vi kan se, at de begge har skønne kvaliteter, på hver deres facon.

Når folk møder hende, hører vi tit hun er yndig. Folk ser hende jo ikke køre det store show i stilling omkring aftenbordet, eller hører sømandsbøvserne som hun kan slå på komando. Og det gode udseende får hun måske brug for, for vi har haft hende til øjenlægen. Hun ser dårligt på det ene øje, +2,5 som vi synes er en del. Men øjenlægen lød fattet og rolig, og ville ikke skrive en brille ud lige med det samme. Vi skal vente til januar, for at få den endelige dom. Vi tror dog på, at et par briller måske kunne hjælpe på hendes forsigtighed når hun færdes.

Og ligegyldigt om hun så får briller eller ej, så ved vi hun kan bære dem med charme, frækhed og fuld af sømandsbøvser!

Stemmer

Sådan så det ud. Jeg fik jo forviklet mig ind i lokalpolitik pga. læserbreve og debatter jeg har deltaget i. Og en forespørgsel fra Det Radikale Venstre var umiddelbart ikke noget jeg tænkte jeg ville. Men jeg blev alligevel smirget over, at andre syntes mine holdninger var fornuftige og kunne bruges i forvaltningen af vores lokalsamfund. Og jeg syntes jeg var nødt til at bruge de midler jeg får stillet til rådighed for at have inflydelse. Så jeg skrev under, mod lovning på at jeg IKKE kom i byrådet, men at jeg kunne bruges til at fiske stemmer ind til et parti, der ville arbejde for et rødt flertal.

Bagefter fik jeg ondt i maven - for jeg har siddet til politiske debatter angående børnehaven med politikere, hvor jeg bare overhovedet ikke fatter hvor de opbevarer deres hjerne. Hvor de tror at nedskæringer gavner børn og ansatte, og at borgerne åbenbart er så torskedumme, at de ikke bemærker en halvering af medarbejderstaben. Tænk hvis det blev mig der skulle sidde og flytte rundt med de ikke-eksisterende midler, som vores stakkels kommune får stillet til rådighed.

Sådan blev det nu ikke. Det blev faktisk lige til "skraldespanden" som Thilde kaldte stemmeseddel-boksen. For selvom SF, Socialdemokratiet og De Radikale kunne ha' taget magten uden problemer som aftalt, valgte Socialdemokratiet at gå udenom - og lave noget Konservative og Venstre.

Mit personlige mål var inddelt i følgende kategorier: 5 stemmer var acceptabelt, 15 var ovenud godt! Jeg har nemlig ikke reklameret for mig selv på nogen måde - til dels pga influenza, til dels pga skræk for at blive stemt ind! Jeg har selvfølgelig sagt at folk kunne stemme hvis vi har diskuteret politik, men jeg har hverken udfyldt profiler på dr eller lagt billeder ud på Syddjursradikale.dk - det var nemlig det vi aftalte.

Tirsdag slæbte jeg mig ned i stemmeboksen, og det føltes faktisk godt at kunne sætte kryds ud for eget navn. Bagefter føltes det godt at kunne sige til folk, at det var godt de stemte på mig og derved undgå at blive alt for skuffede over Socialdemokratiets vendekåberi. Og ja, der var andre end mig selv der stemte - faktisk 14! Det synes jeg er ganske udemærket, og jeg endte som valgets 5. største Radikale medlem - ud af 12! Godtnok er det små tal..... meeeen alligevel.

Klavertimer

Jeg ville gerne vise dem alle sammen, men de virker ikke - billederne. De bliver grå og triste, og derfor kun dette ene foto af Anna der spiller klaver. Hun er nemlig begyndt at spille sammen med sin far - og kan allerede spille "jeg har fanget mig en myg"... Livet er stort, og hendes harddisk er stadigvæk fuld af plads - og det virker som om at det næsten er ligegyldigt hvad vi fylder på i øjeblikket, så bliver det hængende..

KolortelandNEWS

Det er for alvor blevet efterår. Oktober har været kold, fuld af våde flyverdragter og spritnye vinterstøvler som allerede lugter af ged.
Men det har også stået i feriens tegn, og der kommer en del fotos fra vores skønne og nødvendige efterårsferie. Vi trak i bremsen og slappede fuldstændigt af. Resultatet var en ferie der føltes 14 dage lang, med masser at flueben ud for de ting vi gerne ville nå.

Som f.eks. at komme i haven, lave bål og skære græskarhovedet ud. Skrabe græskarkerner ud, riste dem i ovnen, bage kager med græskarsnask.

Riste "skumbeduser" over et bål som næsten brændte hele tiden... eller spise dem inden de når at komme helt på pinden.

Nyde solens sparsomme stråler i en lille plet på bænken, mens maven bliver varmet af hyldebærsaften.

Ligge i solpletten under sofabordet en time mens man triller alle sine glas kugler ud på gulvtæppet.

Filte svampe hjemme hos farfar og farmor sammen med kusinerne.

Eller gå på skovtur med farfar og farmor, samle ægte kastanjer, hilse på en sød hest og give den græs.

Finde et kæmpe kastanjetræ, og samle dem sammen, ae og mærke hvor kolde og glatte de er.

At komme i børnehave igen, og få en særlig ting med hjem - en afhugget andefod. Det er det ypperste når man går i naturbørnehave. Nu ligger den i salt og tørrer ind - og skal selvfølgelig ned til samlingen hvor et rådyr-ben og en indtørret mus allerede har en æresplads.

En ferie hvor moren endelig fik syet kjoler til sine piger - 3 i alt. En top, et par bukser. Og jeg fik lært at sy smock, som er elastik syet rundt tæt, som får det syede til at rynke særligt dejligt. Det gik som en leg. En kittelkjole "ode til Marimekko" (tror jeg den skal hedde) blev det også til. Succes.

Nu venter hårde uger med masser af arbejde. Aftenmøder, skole/hjem-samtaler og nye arbejdstider. Jeg kan ikke overskue det, og har mest lyst til at kravle ned under dynen. Men der er glimt ind imellem. Som i går da Thilde og jeg tog en tur til byen. Vi skulle til øjenlægen med Thildeberg, som fik konstateret let skelen og nedsat syn på det ene øje. Om 14 dage skal vi afsted igen, denne gang til øjendrypning og større tjek - og så må vi se hvad det ender med. De har ikke nævnt noget endnu.
Men hygget blev der, og vi nød livet.

Det jeg elsker 2

Det smil, de øjne og den kærlighed de (nogengange) deler så smukt. Det får mit hjerte til at gøre helt ondt af kærlighed til de to små piger.

De hænder der kunne nulre filtbolden i 2 timer, selvom man kun er tre år gammel - eller hende den store, der faktisk overraskede alle med en filtet fluesvamp. Jeg bliver stolt, overrasket og lidt flov over ikke at have tiltro nok til at tro de kan alt.

De timer vi bruger på at lave mad sammen, når det går forbilledligt godt uden skrål og klager over grøntsager. Jeg bliver glad og stolt over at have piger, som gider og kan.

Mine frække tøser. De er dejlige og skønne, også når de stikker af, ikke vil have tøj på eller når de helt bevidst gør det modsatte af hvad jeg kommanderer... jeg skal bare huske det!

Det jeg elsker 1

Lidt billeder fra et før og et efter... nattefrosten kom i efterårsferien, og tog ubarmhjertigt mine georginer. Jeg skal have dem op lige om lidt, når jeg får tid snarest muligt. Men det er et glædeligt gensyn, for jeg ved at de kommer igen til næste år. Desværre var i år ikke mit georgine-år. Jeg tror jeg manglede at give højbedene gødning, for flere ting er blevet pjevset og småt. Jeg har gang i nogen med en rideskole, nogle heste og hvad de ellers efterlader. Det må kunne skaffes.

Imens kan man nyde de sidste dråber georgine-essens. I smukt efterårslys, eller den første morgen efter frosten, endnu frosne i deres skønhed.