På onsdag ville Astrid Lindgren været fyldt 100 år - en stor dag! Da jeg jo nu arbejder på en skole, så vælter det ind med Astrid Lindgren dit og dat... Men også herhjemme gennemsyres vi at det barnlige, lyse og lettere romantiske univers... Jeg, som er så principfast og fordomsfuld, har tvunget mit barn ind i den smålandske verden, istedet for at tilbede Disneyfilm... Hun ved hvem der bor i Bullerby, men aner ikke hvem Snehvide er... Men nu ser jeg bagsiden af medaljen, nemlig hvad det er der optager mit barn.Når hun leger med sig selv, og specielt sin lillesøster, hører vi ord som "Snotunge" og "Djævleunge"... præcis som Luse-Mia fra Madicken.. Når hun leger skole, så indebærer det "Frøken" og "Overlæreren". Når hun leger køkken, så kan vi få chokoladepraliner (heller ikke det mest nudanske ord), og i går, da vi var ude og gå en tur, stillede hun sig op til et ældre ægtepar og sagde: "Nu er vi blevet afluset"... så var det jo bare om at drøne hjem til fattiggården i flovskab!
Men jeg er alligevel glad for at det går rent ind hos hende. Den lethed og fornemmelse der er i Astrid Lindgrens univers, giver en god kontrast til den hverdag vi omgiver os med. Her møder vi faktisk nogen der gør noget for andre, som Emil der inviterer alle fattiglemmer til juletamtam hjemme på Katholt. Eller Madickens lettere fine mor, der efterhånden bliver mere og mere politisk bevidst... Og hvor man ikke skal tænke på faldsikkert underlag, overvågning og pylder - børnene leger selv i deres verden, og bygger verdner op hvor man selv kan bestemme....
Jeg må skynde mig at skrive den store Astrid Lindgren bog på ønskelisten!
1 kommentar:
ej det lyder for fedt! jeg er så dødtræt af Disneyprinsesserne. Men hvordan? De Astrid Lindgen-bøger, jeg ka huske er lange fortællinger. Ka du godt få Anna til at koncentrere sig om dem?
Send en kommentar