Nye skridt

Hun har udviklet sig, hende Thildeberg. I mange uger har jeg sukket efter at hun fandt på noget andet end at hænge grædende omkring mine ben og knæhaser - men det var åbenbart det hun ville. Efter et besøg i mødregruppen hvor de andre og yngre/jævnaldrende børn tøffede rundt og snakkede, var jeg dybt deprimeret på mit barns vegne. Det eneste Thilde kunne brillere med var at drikke selv af en kop - ellers ingen tænder, ingen gang, ingen ord. Nu siger hun "du-du" som betyder sut, og "bo-bo" som betyder hund/vov-vov. Og så et laaangt "mmmmaaa" som betyder mor. Hun fik den første tand i sidste weekend... Hun har selv skubbet skamlen hen til køkkenbordet og vil nu videre. Hun kravler ud af det vi har bundet hende fast til barnestolen, og videre op på spisebordet. Hun spiser selv og kan selv spidde kartofler på gaflen. Og hun er stolt!

Vi har tigget... vi har øvet... vi har presset hårdt som forældre med ambitioner ud i elitegymnast eller skønhedsdronning. Men benene forblev som kogt spaghetti lige meget hvad vi har prøvet. Og så, pludselig her til morgen gjorde hun det bare - stod helt selv! Og ja, vi fik det skønne øjeblik foreviget sammen med Anna der klappede og hujede i den flotteste storesøsterstil.

Og her til aften, omkring 12 timer efter den første vaklende selvstændighed, er hun begyndt at tage sine første skridt.

Anna har fået et flot Harry Potter-lyn på næsen. Hun faldt ned af en stensætning fordi hun skulle slåsse med "Georg Poulsen" som hun oplyste om... Og det var jo denneher weekend vi skulle tage "dekorative billeder til bedsteforældre/older og andre til julegaver"... vi venter lige en uge for at se om ikke det bliver lidt pænere - men ellers må hun jo se ud som hun gør - og fræk, det er hun.

Suk, hvor er mine piger bare skønne!