fredag, juni 08, 2007

FjolleFar på tur

Der var engang en far, der hed FjolleFar. Han var gift med SuperMor, og de havde to døtre sammen. Denne her dag skulle FjolleFar være alene med børnene, mens SuperMor skulle til trendy lagersalg.

FjolleFar ville gerne være en SuperFar, så han tog sine to døtre med ned på legepladsen. På vejen derned punkterede barnevognen... "men skidt med det", tænkte FjolleFar, så han slæbte barnevognen videre med begge unger i.

Så kom de til legepladsen, hvor Anna straks smed skoene for at rende rundt i sandkassen. På et tidspunkt kom hun hen til FjolleFar, og han kunne se, at Anna havde byttet om på skoene, så han sagde: "kom her, du har lavet flodhestefødder, vi skal lige bytte om"...

Da han fik åbnet de fine, pæne ballerinasko, så - eller nærmere lugtede - han nu, at Anna havde trådt i en gigantisk hundelort med BEGGE fødder. Så meget at der sad hundelort oppe imellem tæerne. Og så havde Anna, for hun er godt opdraget, selv taget sine sko på MED hundelort, så nu var der hundelort både på, i og over det hele.

Så han var nødt til at vaske Anna i den nærliggende bæk, og så trække børn, barnevogn med punkteret hjul og belortede ballerinasko hele vejen gennem kolorteland by - se det var en rigtigt historie!

1 kommentar:

Thomas Risager sagde ...

Øv

Så bliver det ikke meget værre!