Barnemad

Det skal ikke være en hemmelighed: jeg elsker mad, jeg elsker at lave det, jeg elsker at læse om det, se det - og ikke mindst spise det. Hvis jeg gav mig selv lov, ville jeg nok veje 120kg. Heldigvis har jeg en diæt jeg skal følge nogenlunde, så jeg ved med mig selv hvornår jeg har fået en dags kalorier.
Jeg prioriterer derfor maden i hjemmet højt, og vi spiser varieret - og får sjældent det samme. Enkelte slagere kommer igen og igen: kartoffelpuffer (kartoffelpandekager som min mor og mormor - og vel også min tyske oldemor Olga lavede dem). Boller i karry, boller i selleri. Frikassé med kalv, lam eller kylling. Kylling med citron i maven og ovnkartofler. Græsk farsbrød. Pasta bolognese og så mit absolutte hit: pasta med sauce fra bakkerne i Firenze "Pappardelle delle colline di Firenze". Mere enkelt og nemt bliver det ikke:
2 spsk olivenolie
1 løg
1 gulerod, skrællet og revet groft
1 blegselleristængel, hakket
1 fed hvidløg, finthakket
200g tomat passata (tyk tomatjuice/tynd koncentrat - bliver solgt i små brikker)
150 ml hvidvin
salt og peber
275g pasta - pappardelle
200g flødeost naturel
basilikum til at komme på toppen sammen med parmesan

Løg, gulerod og selleri steges på panden let indtil det ændrer farve. Hvidløg tilsættes og steger lidt med, men må ikke ændre farve. Hæld vin ved, og efter 3 minutter tomaten samt salt og peber. Lad småsimre i 25 minutter under låg. Rør nu og da. Når tiden er gået kan du vælge at blende saucen, det gør jeg, men det afhænger nok også af hvor fint man hakker grøntsagerne. Kom osten i, rør til den er smeltet og kom saucen over det kogte pasta - uhm! Lav en kæmpe portion og frys det ned, det er superhurtig mad!

Det er vigtigt for mig, at mine børn bliver præsenteret for mangfoldigheden. Hjemme hos mig fik vi alt muligt mærkeligt, og det bedste var lørdag frokost hvis der blev lavet hvidløgsgratinerede muslinger. Eller kold tomatsuppe - gazpacho. Jeg husker udemærket at jeg ikke kunne klare hverken squash eller auberginer - eller spinat for den sags skyld. Jeg elsker det i dag!
Ved vores naboer, de to piger som jeg babysittede fast to gange om ugen, var der andre boller på suppen. Der var en milionbøfdag, en pizzadag, en risdag og en kartoffeldag. Det lå helt fast hvad der skulle serveres. De unger er i dag voksne, og jeg tænker nogen gange på hvad de spiser?

Nu har jeg fodret to børn med hjemmelavet mos og grød. Anna var aldrig vild med klumper, og var sikkert blevet glad for en købegrød, som er dejlig nem. Der er ikke noget der skal tygges, det glider lige ned. Heldigvis for mig, holdt jeg fast - selvom det to lang tid. Thilde brugte jeg to måneder på at overbevise om grødens fordele. Hun var ikke overbevist! Og jeg tror, at hvis ikke jeg havde fortsat, så blev hun ammet stadigvæk. Men nu kan intet stoppe hende, og i går var første dag hvor alle i familien Gaarde spiste det samme. Thilde har fået smagsprøver før, og hun har da også fået både fiskefrikadeller og pastasovs på sin kartoffelmos, og en klat guacamole gled da også ned. Men det var skønt ikke at tage hensyn. Ikke fiske noget fra inden der bliver kørt hvidløg og krydderier i stilling - bare på bordet med det. Lækker kartoffel/blomkålssuppe med chorizo-knas. Nu er det jo ikke det mest krydrede og specielle mad jeg har lavet, men jeg vil igang med den månedlige madplan - og nu skal det bare koordineres ordentligt, så kan vi alle spise de samme ting uden at jeg behøver at stå på hovedet. Og så folder jeg mine hænder og beder til, at når de er større så vil de også sætte pris på det vi fik til frokost i fredags.