KolortelandNEWS

Endnu en gang er en måned hastigt draget forbi. En med en ferie indopreret i midten, som var både tiltrængt og nødvendig. Efteråret levner ikke meget plads til at dvæle, det er som om alting skal afsluttes, nåes og startes efter sommerferie og inden nytår.

Men i glimt er det alligevel blevet til noget. Et par dage i hjemmet med maveonde resulterede i enorm hygge i vores indendørs hule - i vindueskarmen med gardinerne trukket for, med madkasse, tæppe, pude og bamse.

I gang med af fabrikere gaver til efterårsferiens store kombinerede fødselsdagsfest Farmor/Olde Will.

Tøsetur UDEN farmand til McD, igang med at fortære burgere og kyllingedimser (i absolut laveste kvalitet, ja ja) med stor entusiasme (for jeg har besluttet at mine børn ikke skal blive direkte mærkelige af mine holdninger til mad).

Eftermiddagslur på sofaen i det lune tæppe af mormors, ild i brændeovnen og kakao lige rundt om hjørnet.

Rovfulgeshow med alle kusinerne (til glæde i al almindelighed og Marie-glæde i særdeleshed, det ses vist tydeligt).

Gåtur i det Silkeborgensiske med indlagte klappepauser af en sød (og lidt grim) hest, der var vild med at få græs.

Venten med læææængsel efter farmor og farfar til "bedsteforældredag" i O.D. Samvær hvor alle bedster kom for at se hvordan det er at gå i klassen, og snakke om hvad de selv havde lavet med deres egne bedsteforældre, til deres egenskolegang og hvornår de så de skønne børnebørn første gang og andet.

Dans på fortorvet hvor Thilde og jeg går efter aflevering af Anna. På de helt rigtige dage, med det helt rigtige lys, kan vi danse med særligt lange ben....

At råbe og synge i "vores" tunnel og nyde lyden der er derinde - og kigge på den mærkelige graffiti som jo nærmest er obligatorisk i en tunnel.

Og at komme ned for at kigge til pigerne, som er kravlet op til hinanden i sengen og er faldet i søvn. Det er da idel lykke...

Alt det er oktober også. Men oktober endte også med at være en ferie hvor jeg virkelig skulle mærke efter. Min diabeteslæge havde sagt at han syntes jeg virkede stresset, og han anbefalede en sygemelding. Det var svært at sluge, for er jeg mere stresset end vanligt? Og kan man være stresset når man har et deltidsjob? Men efter en tur til egen læge stod jeg med en 4 uger lang sygemelding i hånden. Og en recept på medicin mod depression. Meget mærkeligt, men efter en uge også meget godt kan jeg mærke.

Og nu må jeg så se. Der er ting der skal arbejdes med, det ved jeg. Men mit løfte om at fokusere på det gode jeg gør, og løfte det frem i lyset for mig selv, skal jeg stadig stå ved tænker jeg. For det er vist virkelig dér skoen trykker - at kunne se egne evner (og ikke kun egne begrænsninger). Der arbejdes videre imens at november står på spring.