Det er sådan jeg husker barndommen - og mit håb er, at det også er sådan de kommer til at huske det. Ikke alle de morgener, hvor vi render rundt efter hinanden - dem uden tøj på, flygtende for at slippe for at få noget på, jeg råbende og kommanderende, med et ur i hovedet der hele tiden viser sekunder tættere på at komme for sent på arbejde.I dag er alting lige meget. Vi skal på tur om ½ time - og vi har ikke fået tøj på endnu. Men de har nået at lege skovtur, jeg har drukket kaffe, og lige nu render de rundt med bare rumper efter sæbebobler. Gid vores liv var lidt mere af den slags... det bliver det snart - sommerferie here I come!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar