I dag gik vi igennem skoven, kiggede på bækken, og pludselig står de der ved den rislende bæk - Anemonerne. Jeg spurgte om hun ville plukke nogen til mig, for jeg kan godt lide anemoner. Hun kom tilbage med denne buket og så var det hun pludselig sagde:
"Jeg plukkede ikke så mange mor, jeg tænkte mon andre vil kigge på dem. Jeg tænkte faktisk ikke på mig selv, jeg tænkte på andre".
Det var så jeg fik tårer i øjnene af kærlighed.
2 kommentarer:
Ingen tvivl om at Anna Bannana er et kærligt menneske! Jeg spurgte Duncan, hvad de havde talt om i telefonen den anden dag. Han svarede: Kun det væsentlige - at vi savner hinanden. Hun er da kær!
Hej Lina.
Jeg læser af og til din blog når Anne kommer med kommentarer derfra og i dag ville jeg imponere hende med at jeg har plukket de første anemoner i Tolne skov: (Hun plejer at se dem først i Vejle ;-)
Og den eneste kommentar - næsten - hun har er at det har Anna allerede gjort.
Og jeg må sige at det er en fantastisk buket - og en tænksom lille pige du har fået:-)
Stor hilsen til dig fra Tolne - som helt sikkert er ramt af foråret.
Send en kommentar