At være to år, er urimeligt. Alting arbejder imod ens vilje. Thilde har i måneder kæmpet en unfair kamp omkring maden. Hun starter nogen gange med at brokke sig, når vi går hjem fra dagplejen. Andre gange når man åbner køkkenskabene for at tage ingredienser ud. Hun holder stædigt fast. Vi har sendt hende i seng kl 20. Kampen begyndte måske allerede kl 16-17.
Hun "gijer ikk' rub-brød, getti, fofler eller afensmad"...
Her til aften fik den en tur igen. Og jeg måtte bare poste det ud, for at kunne minde mig selv om hvorfor det nogen gange er at mit låg ryger af. Her til aften var det så spaghettien hun ikke gad. Den holder ikke, for vi ved hun elsker spaghetti. Og den opmærksomme vil da også se at det er jordens tørreste tårer der bliver grædt med. Men måske virker det denne gang?
Not!
2 kommentarer:
Ja hulk - krokodillerne har ikke levet forgæves :-) Hold ud - hun vil takke dig en dag (om 40 - 50 år)
Hvor er det bare det mest fantastiske, beskrivende billede af hvordan det er at være 2 år (eller mere...) Ingen tvivl om, at hun synes verden er uretfærdig... så er spørgsmålet så bare tilbage at regne ud... hvad ønsker barnet at få ud af det...
Send en kommentar