KolortelandNEWS

Pust pust.... sikke en måned. Januar har noget rent og klart over sig, og jeg elsker faktisk denne måned - for ovenpå decembers hygge, så er det fedt at rydde op i julepynten - og få tørret vindueskarmen over samtidigt! Så har jeg da nået det en gang i dette år.... Det er en asketisk måned - maden er nem, frisk og sprød (aaahh, vi har fået årets første nykogte torskerogn), og fedmen og overfloden fra sidst er væk. En af de første aftner i måneden startede vi med hjemmelavede burgere, og det er et hit når man er 3½ år, og selv kan smække sådan en sammen... men at spise den er straks mere besværligt!


Den første fritirsdag betød besøg fra Stenløse, og det var superhyggeligt. Farmor og farfar var med, og tøserne hygge sig rigtigt. De store legede med barbiedukker i kælderen, mens de helt store tøser var i Hornslet downtown og shoppe - for dem der betvivler projektet kan det siges at man faktisk godt kan komme til at bruge alt for mange penge her også! Det var rigtigt dejligt at se familien, for det er faktisk sjældent at det bliver til noget - vi bor for spredt til at det kan blive mere end et par gange om året... Heldigvis er sommerferien i år allerede planlagt til Framnäs i Sverige igen i år - med begge Mikkels søstre og alle pigerne... Det ser vi allerede frem til!

Meeeen... det har også været en hård måned, og vores ellers kernesunde børn har været syge hver uge i denne måned, læs laaange og detaljerede sygdomsberetninger længere nede på siden - eller lad være!

Det har været mere eller mindre åndssvagt det hele. Thilde formåede at spolere en hel del de timer hun har brugt i hjemmet... hun hærger fortsat, og på billedet er hun fanget efter at have tømt en pakke italiensk pizzamel ud over vores pergo-gulv... og godt i gang med næste pakke. To sekunder efter billedet er taget, tog jeg årets mest åndssvage styrt, idet jeg havde taget Thilde på armen. I den anden hånd havde jeg jo mit elskede kamera, og da jeg så jokker ned i en plastik-dukketallerken som står på et melbestrøet pergo-gulv, ja så flyver jeg gennem luften... og lander nærmest vandret på gulvet. Jeg når dog at tænke at jeg ikke kan lade Thilde tage fra, og heller ikke kameraet, så det bliver min numse der tager skraldet .... aaaaav! hvor åndet kan det være?

Vi besluttede at nyde søndagens gode vejr med en skovtur, og det var bare skønt. Efter 3 år i Hornslet har vi fundet en tur som er helt tilpas for alle parter. Der er både troldeskov, marker og slotte... jo, det er som det skal være! Thilde fik fri bane og kom ud og gå, og hun elsker det bare! Men hvis der er et lille hums på vejen så sætter hun sig ned og forventer at vi løfter hende - man har vel tjenestefolk! Så der er ingen grund til bekymring, hun har stadig sin meget tilbagelænede tilgang til tingene. Hun snakker rigtigt meget nu, og har klare sproglige favoritter: Kaster sutten på gulvet og udbryder forundret "Hov?", krammer med sin "gugu" som er dukken... peger på sin arm og siger "av" (måske et tegn som vi burde gøre noget ved - endnu en tur til lægen måske?)...

I søndags faldt Thilde så på hovedet i endnu et Gaarde'sk tumpestyrt, da hun havde taget sin søsters undertrøje over hovedet (med det resultat at man faktisk ikke kan se noget)... Da pigebarnet endnu kun lige er begyndt at gå, humper hun lidt som om hun har træben, og pludselig står hun på næset i en slags kolbøtte... Hun bløder ud af munden, og supermor her kan bare overhovedet ikke tåle når MINE børn bløder.... Men det ser faktisk meget voldsomt ud, og vi frygter jo at hun har fået slået den eneste tand... det ser dog ikke helt så slemt ud næste morgen, men vi ved jo også at forsikringen er svære at danse med, og man skal melde alt hvad der kan være af tandskader med det samme... så jeg drager til tandlægen tirsdag med hende. Her kan tandlægen fortælle at man ikke kan anmelde tandskader når der ikke er nogen tænder (måske de kunne have sagt det i telefonen?), og at det var yderst impornerende at hun i en alder af næsten 1½ kun har en tand... Hun kunne dog konstatere at der faktisk var tænder et sted derinde...

Onsdag måtte jeg afsted akut med Anna til ørelægen... mellemørebetændelse! Jeg får en ufrivillig tur til Århus, og for at de 44 km ikke skulle være helt trælse fik vi købt et par sko til mig... og Anna prøvede samtidigt samtlige lyserøde sko, støvler og gummistøvler i butikken. Hun var ret fornærmet over at jeg ikke ville købe nogen til hende... Herhjemme står den så på øreskyldninger, øredråber og hue... det er jo rart at vi ved hvad vi skal lave når vi nu lige er blevet færdige med penicillinbehandlingen ikke?

Min skønne mand syntes det hele var så synd for mig, at han forkælede mig med en stor buket franske anemoner og ranunkler! Jeg elsker dem! Og de minder mig om, at nu kommer foråret lige om lidt... vi skal til at købe frø til haven.... jeg skal have planlagt køkkenhaven... sommerblomsterne.... Hvor skønt kan det være? Januar er slet ikke lang nok til alt det jeg skal nå inden februar...

Tankerne har også været forbi min kære far, som jo nu har været død i et år. Det føles som om det var i forgårs han var i haven, og hans hyttesko står stadigvæk nede i vores skur... for dem kunne han jo ligesågodt lade stå til næste gang... Anna har også tænkt meget på morfar, og hun har været i gang med at tegne tegninger til ham. Hun var vist ked at at opdage at han ikke kunne se hvor dygtig hun er blevet. Hendes tegninger ligner alt muligt nu, og det virkede som om hun gerne ville vise det frem til ham osse... så vi besluttede at hun kunne lave en til ham, og så stillede hun sig op på det høje bjerg i børnehaven og sendte det med vinden. Hun har også snakket meget om at morfar skulle se hendes børnehave. Måske kommer det efter at farmor var med nede og hente for første gang da Simone var på besøg. Jeg tror ikke vi tænker over hvor vigtigt det er for vores børn at de også får lov til at vise "deres" virkelighed frem - de voksne de er iblandt, de legekammerater de har, alle kaninerne - det er hendes hverdag... og det skulle morfar også se nu! Vi har aftalt, at hun en dag når hun drømmer kan flyve op og hente ham, og så kan de flyve sammen ned og han kan se det hele.... og det er åbenbart godt nok. Så hun flyver og flyver alt hvad hun har lært....