tirsdag, august 07, 2007

Suuuuk...

Så er det blevet næsten hverdag igen. Og begge mine børn er blevet institutionsbørn. En æra er forbi, men inden jeg starter på arbejde på mandag har jeg 1000 ting at nå - uden børn (og det skal vel også nydes lidt).
Anna startede i Mosegården i onsdags, hun kom i hippie-børnehaven med dyr, udeliv og selvforvaltning - og det ser ud til lige at være Anna. Den første dag drønede hun derned, og det er bestemt ingen straf at komme i børnehave - tværtimod! Hun kom i gruppen "kagerullerne" (røg de hash da de gav grupperne navne?), og hun er en rigtigt lille kagerulle, må vi sige. Der har ingen problemer været, hun elsker det simpelthen. Faktisk står hun op om morgenen og hiver i dynen på os og siger "jeg skal i børnehave"... og selvom de åbner 6:30, så skal vi altså lige have tøj på og morgenmad i maven. Det kan godt være frygtelig lang tid for en Anna.
I går startede Thilde så i dagpleje hos Heidi, og hun har være skrækkeligt mor-syg de sidste 14 dage, så jeg var ret spændt. Men også her blev frygten gjort til skamme, hun rakte tungen ud og ville ned til de andre børn, og så så jeg ellers rumpen af hende - så heller ikke her var der tårevædede afskeds-scener (hvad er det for nogle afstumpede børn jeg har?). Jeg må vist bare nyde freden, nu skal jeg strikke, læse og sy en hel uge, og jeg vil prøve at gøre det uden dårlig samvittighed (spild af tid)! Men med et helt år sammen med Thilde, så venter min krop ubevidst på at hun snart vågner... hvor lang tid mon det tager, at vænne den fra at gå og lytte efter hende? De er nu skønne, mine to elskede piger, og i går eftermiddags var det skønt at tage dem hjem og hælde dem i badekarret ude i haven - sådan skulle livet være hver eneste dag!

2 kommentarer:

Louise Aaen sagde ...

Fede billeder, igen Lina
Hvor symbolsk! Dine piger på vej ud i verden.... Freja er i denne uge på ferie sammen med sin bedstemor og bedstefar - jeg har det som om nogen har revet en arm af mig. Der mangler noget. Det er utroligt at man alligevel knytter sig så meget til sine børn, at man kan mærke det fysisk.
kh Louise

Anonym sagde ...

Kære Lina!
Har lige været inde og pløje hele din blog igennem, for Adea er begyndt at sove om aftenen fra ca. kl. 20 og frem til hun ammes efter midnat! Det er fantastisk og jeg kan slet ikke få armene ned. Tænk at vi har fået vores aftener igen (:-))
Kristian og jeg grinede sådan over Annas kommentar om Emil også var syg i forb. med jeres forsøg på at snige jer udenom Astrid Lindgrens verden ved at sige at Pippi var syg! Den var god!!
Dejligt det går så godt med jeres piger! Er sikker på at du også vil nyde at være i gang, når du først er midt i det, men tanken om at skulle starte igen på arbejde efter endt barsel er altid hård!
TAK for sidst forøvrigt. Det var skønt at besøge jer. Hils din dejlige mand og dine søde piger!
Knus Lotte
PS Dit indlæg om barnemord var rigtig velskrevet...og ja jeg kender det, hvordan alting kan sejle i kaos, og man bare glæder sig til den store skal i børnehave igen, selvom man jo elsker hende højt! (:-))