søndag, juli 29, 2007

KolortelandNEWS

HIP HIP HURRA!!!... Ved denne KolortelandNEWS er det et år siden jeg startede som "weblogger". Det er den totale selviscenesættelse, men jeg er faktisk glad for at kunne mærke, at folk læser hvad der sker i vores liv. Det er måske ikke den nærmeste familie der udtrykker at følge med, men det er sjovt at møde folk jeg ikke kender, og som udbryder "er det dig der er kolorteland?!!"... jeg glæder mig over at få en respons der opfordrer mig til at fortsætte, og at folk nyder min humor. Som gammel rødstrømpe-hippie-helt-almindelig-mor-og-kone er det rart at kunne lufte nogle meninger herude i bloggerland - det er jo så uforpligtende. Og sådan en som mig vil jo altid gerne åbne munden og lukke noget ud.... og jeg er specielt glad for at høre fra den "fjerne" del af familien, som jeg ved jeg ikke ville høre fra, hvis ikke det var fordi I var en del af min mailing-liste som får besked når der er nyt her på siden...

Så tak fordi I læser med.
Juli måned... den sidste måned. Suuuuuk. Jeg skal starte på arbejde om 14 dage. Jeg har været ude og se på mit nye arbejde, det ser fint ud - men eftersom jeg ikke har været på arbejde i 1½ år, så er der ved at indfinde sig nogle sommerfugle. Jeg ved dog at jeg faktisk er god til det jeg laver, og håber at jeg måske kan komme til at udvikle mig lidt mere på denne arbejdsplads. Og efter 6 uger med Anna og Thilde, så er jeg ved at være moden til at lave noget andet end at være hjemmegående husmor.


1. juli skulle hele familien til Strandby, planer som vi måtte droppe i sidste øjeblik fordi Thilde brød ud i skoldkopper i lys lue - æv for Mikkel og hende. Anna og jeg var dog friske og tog afsted selv, og vi havde en superhyggelig dag/nat i Måstrup i Anne og Duncans sommerhus. Anna nød i høj grad at fimse rundt mellem alle gæsterne og småsnakke med sig selv - eller med hendes usynlige veninder, kaldet "alle pigerne". Der kan være op til 5 "alle pigerne" med på sådan en tur. Hun forsøgte også at kommunikere med Duncans engelske forældre ved at sige "yes sir" hele tiden - jeg er ikke helt sikker på at det lykkedes helt. Anna nød i fulde drag at ligge på en madras inde i huset næste morgen og lege med Duncan - de byggede hule, de kravlede på stige, de var oppe og hygge i Anne og Duncans hemse-seng, hun lærte at bruge tændstikker (det lyder ret upædagogisk, jeg ved det - men det var faktisk meget sødt).


Vel hjemme igen var der en del fjernsyn i sofaen med en "syg" Thilde - hun var super frisk, men smittede jo, så der blev lavet fis hjemme i sikker afstand fra befolkningen. Anna bidrog også med underholdningen for at højne humøret, og klæd-ud-kufferten hun fik i fødselsdagsgave blev brugt flittigt. Man kan nogengange godt undre sig over hvor meget sådan en kuffert kan rode - og hvorfor var det lige at man syntes det var en så genial ide? Men 20 sekunder senere ser hun sådan ud, og man ligger flad hen af gulvet... Hun er bare så skæg for tiden, det vælter ud med sjove bemærkninger og skøre påfund. Samtidigt er hun pludselig blevet en "børnehavepige"... efter en ferie herhjemme kan jeg se, at hun vil få det godt af at komme i børnehaven istedet. Og efter et par dræn er hun blevet meget mere udadvendt og sikker, så jeg er ikke så nervøs for børnehave-starten som jeg ellers har været... for Anna har jo ellers altid være en pige der helst skulle have sine forældre eller andre kendte voksne indenfor rækkevidde - nu stikker hun af istedet!


Så har jeg fejret 31 års fødselsdag - en fest der (igen i år) blev slank pga. at alle er i sommerhus et eller andet sted. Og så var der jo Thildes skoldkopper, og min veninde der blev syg... Men dem der var her, gjorde det rigtigt hyggeligt! Og eftersom at vejret for 3. gang i mit liv var så dårligt, at vi måtte blive indendørs, så var det faktisk ikke så slemt igen - for hold fast hvor kan bare 3 unger rode og larme! Jeg stemmer for at der går 30 år mere med kun 3 regndage på min fødselsdag... Dette var dagen hvor jeg fik to (jeg fik mere end to, men altså...) gaver: min Ipod og min Harry Potter-bog. Vi var på dagen også i Århus' dyrehave, og her fandt vi nogle der kunne stønne/hvine ligesom Thilde. Bedst som rådyret står og grynter, stemmer Thilde i med noget der lyder ligesådan - og så kan det nok være at rådyrmor så forundret på os! Man kan nærmest se hendes forundring som hun står der og måber. Thilde lod sig ikke impornere....


Så har vi jo været i Sverige, det kan man læse om i et andet indlæg, og ellers har vi været i gang med huset. Mikkel knokler, og projektet skrider frem - nu har vi hevet gulvet af i badeværelset, og er igang med de andre værelser. Der er stadigvæk uenighed om hvorvidt vi skal gøre det ene eller andet... projektet udvidder sig hele tiden, så nu skal vi åbne op til kip og lave hems til pigerne... vi bliver vel færdige inden vi dør!

Og så blev det til den meeeeget omsnakkede kanotur med Farmor og Farfar. Anna har snakket om det siden før jul, og det har været svært at forstå at det både skal være vinter, forår og sommer før man kan komme ud. Men en stormomsust eftermiddag i Silkeborg blev det til, og de "fandt" også en badering - ligesom Marie gjorde sidste år! (Nej hvor heldigt hva'?!).

Anna havde en rigtig dejlig dag, og hun elsker at være hjemme hos Farfar og farmor. Og at Farfar så havde lavet koldskål, det gjorde det bare endnu bedre. Thilde skovlede ind igen - hvorfor vi har fået sådan nogle ædebørn ved jeg ikke, men det er sundt for overarmen på en hårdtskovlende mor!

En dag kom Marie også forbi, som kompensation for den dag hvor de måtte blive væk pga. Thildes skoldkopper. Det var rigtigt hyggeligt, og specielt fordi at de sagde wow da de så vores køkken, ja så kunne vi jo godt se at det var ved at være lang tid siden de sidst havde været her - men at vi faktisk også har lavet noget på huset det sidste år - det kan man godt glemme når man går rundt i det til hverdag, og vi har konstant dårlig samvittighed over alt det vi ikke når.

Men kusinedagen blev netop brugt i køkkenet, hvor Marie og Anna lavede deres egen lyserøde skumfiduser (eller skumiduser - til Duncans ære).... det var et hit, og så fik vi også tændt op i det bålfad jeg fik af min far sidste år, men som vi ikke havde fået gang i endnu - det er genialt, og jeg tror at vi skal prøve at lave mad over bål en af de nærmeste (og ikke våde) dage... Tøserne legede, så det var en fryd, og vi besøgte også Annas børnehave og klappede deres heste. At Anna allerede gik fra børnehaven uden voksne INDEN hun er indskrevet ser jeg som et dårligt varsel...

Og når vi nu er i den boldgade, med alle ulykkerne, så er Thilde godt på vej. Hun har nu lært at kravle, så det åbner nye og farlige muligheder. Forældrene er jo blevet slappe på deres gamle dage, og er vant til en pige der tilnærmelsesvis hører hvad der bliver sagt - Thildes forstand er jo ikke ligefrem der hvor Annas er, så vi får virkelig at føle hvordan det liiiige er med de der småbørn...

Samtidigt markere dette billede at jeg har taget 10.000 billeder på 13 måneder - det er vist lidt mange. Men jeg elsker stadigvæk mit kamera, og det er altså sjovt. At tage gode billeder handler selvfølgeligt om at være på rette sted på rette tidspunkt - men det handler også om at tage mange billeder. Rigtigt mange billeder.
Sidst har vi været en tur til Vesterhavet, som var et stort hit. Det blæste helt vildt, ungerne var lige ved at blæse væk. Vi var med Bettina, Claus og Kaare i sommerhus en enkelt dag. Det var egentligt for at plukke blåbær, og det blev også til næsten 3 kg til vores fryser. Men vandet var flot, og Mikkel, den viking, kom da også i bølgen blå¨. Thilde åd en masse sand, Anna og Kaare fløj med drage og lavede en masse sandkager - lige sådan en eftermiddag ved Vesterhavet skal være!

Ingen kommentarer: