Ferieminder...

Så har vi haft en vidunderlig uge i Sverige. I år har ferieplanerne ændret sig uge for uge - fra telttur til Tyskland (hvem sagde bogstavrim?), charterferie på græskferieø.. men vi endte alligevel i Sverige, ligesom sidste år. På færgen kunne vi ikke tro vores egne øjne, Anna sagde "hej, hej" og gik selv ind i legerummet - og så så vi hende engang imellem når hun kom ind til os og skulle have lidt at drikke. Hun plejer jo ellers at være limet fast på os. Igen i år startede vi ud i Jönköping hvor vi besøgte mine forældres venner Dudde og Sune. Efter at have været der en dag, tog vi videre til Framnäs, den svenske metodistkirkes "semesterhem".

Her mødtes vi med Mette, Thomas og pigerne. Vi blev inkvarteret i "grevindens værelse", et fornæmt værelse hvor ikke mindst Anna var begejstret for at skulle sove i prinsesseseng (der var 3 madrasser ovenpå hinanden!). Rummet var rigtigt fint, med ægte svensk kakkelovn, tykke tapeter og gamle møbler alle i fine lyseblå og hvide nuancer. Når man kiggede ud af rummets to vinduer kunne man enten se falurød svensk bygning og kirsebærtræ med modne bær, eller svensk skovsø... ikke spor dårligt! Og at det ene vindue var yderst dekorativt rundt syntes Anna var rigtigt sjovt - og ihvertfald noget andet end kedeligt plastvindues-møg som vi har herhjemme. Her brillerede Anna ved aftensmåltidet ved at komme ud til os og sige: "der findes glas herinde"... vi tænkte ja, ja, det er jo en spisesal - indtil vi kom ind og så at desserten var is (og kom i tanke om at Dudde havde lært Anna at glass er is).

Torsdag komme Lotte og Kristian med pigerne, de var tilfældigvis på ferie 15 km fra os! Så vi fik en hyggelig men våd dag sammen. Vi udnyttede straks de maleriske omgivelser og tog en masse billeder af de skønne unger. Der, iblandt smukt udskårne bogskabe, polstrede sofaer og yndige gardiner, samt med en hurtig lukketid, lykkedes det faktisk at tage et foto af alle 6 kusiner hvor de ser temmeligt normale ud (jeg synes dog stadigvæk Anna ser fræk ud). Vi var også ude og gå en tur, samt tage en lille rotur i skovsøen. Annas kommentar var "Onkel Thomas snyder, ham har to årer"...

Vi må håbe at onkel Thomas ikke tager det ilde op, at hun dernæst sagde til sin far og Onkel Kristian "Ejjj, hvor sejler I hurtigt"... De havde taget Simone og Anna ud i kano, og om det var i ren spænding, eller om det var i kedsomhed, vides ikke - men begge unger faldt i søvn.... Imens sad Thilde, Adea og jeg i en fin svensk "Stuga" og kiggede ud på at det regnede og tordnede. Vel hjemme igen på bredden var der kærlige kys og kram - det har under hele turen været dejligt at se, hvordan de store piger bare legede selv. Der er et stort håb til at de små kusiner laver sin egen lillesøsteralliance - Stakkels Kamille kunne vist godt bruge en, der kunne gå ligesom hende (og som ikke bare rendte sin vej, og dermed hægtede en noget langsommere og mere vakkelvorn lillesøster af).

Fredag var vi i Gränna - noget der sikkert svarer til Skagen. Her er al den idyl hjertet kan begære, med pastelfarvede træhuse, smukt kig til kæmpesø (Vätteren) med smuk ø i (Vissingsö - til alle jer der har læst Jan Guillous bøger om Arn). Stedet er også kendt for sine polkagrise - farvede bolsjestænger i alverdens smage.. derfor kom stedet lynhurtigt til at hedde "poltergriseland", hvilket Anna hvinede gennem hele byen. At luften er tyk af bolsjesødme, og at der bliver kogt stænger i snart hver eneste butik, gjorde ikke de sukkerkulrede unger mere rolige. Men da hun endelig fik valgt sin helt personlige farvorit, var lykken stor - og så var det en "alla hjärtan" (alle hjerter) - en hindbær/jordbærlyserød stang som efter Annas mening smagte af... hjerter. Faktisk fortalte hun sin far at den smagte af "ærter"... Da vi kom hjem til et af de utallige måltider på Framnäs, var begge vores børn indsmurt i bolsjesaft.

For at brænde lidt kalorier af tog vi en gåtur rundt i skoven, og det var rigtigt fint. Marie fandt indtil flere frøer, og Anna ville (og ville dog ikke) holde de kære små bæster, og det var glæde blandet med afsky der var i hendes ansigt. Den skæbnevangre tur endte til en kop kvällsficka, hvor Mikkel til al skræk opdagede et hul i sine shorts... og et par bilnøgler der manglede! Og jeg havde ikke husket mine (dog havde jeg husket på båden at sige, at jeg havde glemt dem, men hvor tit er det at vi har brug for begge par?)... Mikkel og Thomas ud i skoven og lede - vi havde både været i højt græs, gået igennem vand med springende fisk, Anna var faldet i søen og skulle hales op igen - med andre ord: de nøgler kunne ligge hvorsomhelst i den skov (og også lidt i søen). På mirakuløs vis lå de midt på de 4 m2 barkflis der var i skoven... næsten som om de gerne ville findes. Så ferien stoppede ikke her, heldigvis.

Efter bilnøglekys næste morgen kørte vi igen til Gränna for at tage færgen til Vissingsö. Vi ville gerne se Näs (vi har jo alle læst Arn-børgerne), og lokkede ungerne med en tur i hestevogn - noget der skulle være "det" man gjorde, eftersom biler ikke rigtigt var noget på øen. Ved ankomsten valgte vi at fodre ungerne af med deres godbid først, for at få heste-hungren stillet... ikke mindre end 175 kr kunne det koste! Det var absolut ikke pengene værd, men ungerne morede sig - det var nok kun de voksne der følte sig taget i rø... men det er jo ferie, og vi skal jo holde gang i den lokale turistindustri... Vi må tænke på kusken, når han engang i januar sidder på Bahamas og fiser bananer... Näs kom vi aldrig til, men vi fik et udsøgt måltid med tuberejeost, nyrøget laks og udsigt til ruin - ikke dårligt!

Næste morgen var der afgang, og vi kørte for os selv mod Varberg. Vi havde løget for Anna og sagt at Pippi Langstrømpe var blevet syg, for vi orkede bare ikke at komme til Astrid Lindgrens Verden. For det første lå det den modsatte retning af hvad vi skulle, for det andet er Anna nok lige i underkanten aldersmæssigt til at hun får noget ud af det, og for det tredie er det megadyrt - men så, bedst som vi sidder der i bilen spørger hun: "Er Emil også syg?".... øhhh, ahøm, ja, han er også syg.... omgangssyge måske? Vi endte ved "vores" skovsø i "Hjärtared" ca 20 km udenfor Varberg. Her var vi to gange sidste år - det er her man tager dødgode billeder! Vejret artede sig fint, høj sol og godt humør. En time efter vi var ankommet kom en far og hans datter - fra Egå (kan det blive mere lokalt?). De var på cykeltur, og gjorde os selskab, meget hyggeligt. Det viste sig at pigen Elise var veninde til en pige som Mikkel har haft i skolen... verden er lille. Drømmen om at få pigerne til at sove i samme kabine i teltet, og os i en anden, bristede - efter en time måtte vi skille de stridende og meget grinende parter ad - der var alt for meget fis i den kabine!

Næste morgen var det morgengrød i det fri, en frisk dukkert (det er heltsikkert der vi alle har fået halsbetændelse fra!), og leg med vores nabo-teltere. Og så drog vi mod Halmstad, en rigtig fin gammel by. Vi osede rundt, Anna fik et mega-lyserødt "sesse-ur" (prinsesse-ur - med krone). Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage til Varberg, og så stod den på en hurtig "korv med mos" inden vi skulle fange færgen. Anna gentog succesen og holdt sig væk, indtil vi fik hende indfanget og lagt begge børn i soveposerne. Et kort sekund kunne jeg tro at vi var de mest idiotiske forældre, for alle andre børn rendte rundt, men der blev fred og ro ret hurtigt, og ingen vågnede før vi var hjemme igen i Hornslet ved midnat.