torsdag, august 30, 2007

KolortelandNEWS

Så er vi her igen... en travl august er snart til ende. Og hvad er så sket?


Ja vi må jo sige at vores hverdag er radikalt ændret. Fra at have god tid, har vi nu mere travlt. Vores børn er institutionsbørn begge to. Jeg er begyndt at arbejde... Vi overlever dog!

Vi starter NEWS'et med gamle nyheder, vi var nemlig til den årligt tilbagevendende Fjordholm-weekend i det fynske. Der var super dejligt, og vejret var skønt! Anna og Kamma gav et nummer ovenpå septik-tanken, det var overhovedet ikke til at stå for. Myggene tændte landingslysene ret tidligt, og det resulterede i 42(!) myggestik på mine ben. Ungerne var umulige, Thilde tog rekorden og var en rigtig lille skrighals - det endte med det vi ikke vil, nemlig mig der lå og snorksov i teltet mens alle andre voksne hyggede sig ved middagsbordet, bare fordi Thilde skulle holde i hånd mens hun faldt i søvn. Men når man kigger tilbage så var det bare godt vejr, søde børn og hygge (jeg kom jo også op igen).

Så er der huset. Det er endelig blevet splittet fuldstændigt ad, nu har vi fået sat nye døre i terrassen/altanen, et ovenlysvindue i det der engang bliver Thildes halvdel, muret op udvendigt i det gamle badeværelsesvindue...
Vi har fået hevet alt isolering af taget, Mikkel understryger tagsten som en gal hver gang han har en halv time fri... for selvom vi stadigvæk skriver august, så er det temmeligt koldt uden isolering, og med luften pibende ind mellem tagstenene. De skal allesammen bindes fast (eller rettere, hver anden skal), det er et kæmpe-projekt. Vi bor fint nok i kælderen, det er ikke det, men hele hytten bliver iskold lige så snart vi går under 15 grader udenfor... Så her i weekenden skal der tages fat.

Og så er der ungerne; Thilde er blevet helt vild med at møffe stille rundt langs kanten på sofabordet, og hun rejser sig ved det hele. Hun er en rigtig pilfinger, og på billedet ses hvordan hun lige har pillet ved børnesikringen på den brandvarme ovn. Nogen vil sikkert tænke "hvad er det da for en mor der giver sig til at tage billeder istedet for at opdrage barnet", og det er måske også rigtigt - men med vores gode komfur så skulle hun ikke kunne komme noget til... håber jeg! Thilde skriger stadigvæk højt og meget, men efter samtaler med sundhedsplejersken så er det blevet bedre. Hun var vist inde i en "hej, her er jeg også" periode, og jeg må jo desværre indrømme at jeg godt forstår hende. Vi andre er så vant til at Anna kan alt selv, at hun bare spørger efter hjælp hvis hun har brug for det. Og Thilde har jo længe været stille - det må være hårdt at skulle komme efter en så charmerende søster, og snakkende far og mor... Så jeg arbejder virkeligt med mig selv for at se Thilde som hun er.

Nu bliver hun jo snart 1 år, og hun kan rigtigt meget. Når Mikkel kører på arbejde på cyklen så sidder hun og vinker med en stiv arm og siger "aaarh-aaarh" i en lys "hej-hej" lyd... det er MEGET sødt!

Anna hun leger med Carl-Emil, i denne weekend var de sammen hele søndagen. De rendte mellem vores to huse selv (og vi håbede på at de så gik hjem istedet for at gå på opdagelse i nabolaget). Da det blev aften og vi skulle spise græd de begge to - faktisk var Carl-Emil så ked af det at han slet ikke ville spise noget hjemme, men ville "over til Anna". Hun hygger sig i børnehaven, og har det godt. Når vi kommer ned og slukker lyset hos hende om aftenen, så finder vi hende nogengange sådan her... i skyggen af yndlingsparaplyen med alle dyrene bænket ved siden af... også MEGET sødt!

Og så er der haven. Den er som den skal -ihvertfald køkkenhaven. Squash-tsunamien slår til igen i år, og græskarene er helt vilde. Geoginerne blomstrer som besatte. Æblerne vælter ned. Og tomaterne er IKKE ædt af kållarver i år - en fryd! Jeg får ikke luget som jeg vil, og dræbersneglene er overalt - men jeg tror jeg får ungerne med i haven i weekenden når Mikkel og hans far skal ordne vores tag - hvis ellers ungerne vil lade mig lave mit eget mens vi går rundt...

Sidst: Et billede af jordens sødeste piger! Mine to smukke og dejlige tøser, som giver mig glæde hver dag. I tirsdags, hvor alt lige fra morgenstunden gik galt (f.eks. havde jeg misforstået tiden hos lægen, så jeg troppede op med begge unger til henholdsvis 1-og 3-års undersøgelse den forkerte dag - og havde endda taget fri til det)... jeg havde også glemt at Mikkel skulle til aftenmøde... og så sidder vi der i sofaen og skal hygge lidt. Anna har fået en lille skål med cornflakes med ind til at guffe som chips, og så vil Thilde jo også! Hun får et par stykker (for Anna er meget sød til at dele), og så lige pludselig står der en tyk stråle med bræk ud af pigebarnet! Ud i hånden på mig (ja, jeg "greb"), ud på dynen, ud over det hele... Febrilsk siger jeg til Anna: "skynd dig ud og hent noget til at tørre op med", og hun drøner ud i køkkenet, skramler lidt og kommer tilbage med et stykke køkkenrulle på ca. 5x5 cm- ikke ret stort! Jeg siger til hende at hun skal hente hele køkkenrullen, og hun kigger lidt på mig og siger så "okay"... og kommer tilbage med KAGERULLEN! (Hvad skal Mor mon med den?? har hun nok tænkt). Jeg tørrer hænderne i dynen og smider hele baduljen til en gang kogevask... og griner over en åndsvag dag med dejlige unger.

3 kommentarer:

Lene Nørrelykke sagde ...

Kære Lina

Jeg sidder her og klukgriner over den sidste lille historie fra det virkelige liv med dine to dejlige piger. Det er en fantastisk historie, som her bagefter netop må være noget man bare må smile af...
Jeg har i hvert fald fået mig en god griner...
Og jeg kender godt det der med at "gribe" strålen... ;o) Hvad man dog ikke vænner sig til...
Vi ses mandag...

Knus Lene

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Hvor er det herligt, at du vil dele lidt af jeres hverdag med os andre. Det er virkelig en gave. Tak og Guds velsignelse til jer alle midt i travlheden
Charlotte

Louise Aaen sagde ...

En tyk stråle bræk? Godt grebet Lina. Det er det mødre gør! Vi placerer vores hånd foran vores børns munde, når de beslutter sig for, at de ikke bryder sig om det de tygger på! Vi vil hellere bære på en håndfuld opkast eller snot, end ha, at de tørrer næsen i sofaen eller spytter på gulvet. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men spørg hvilken som helst mor og hun gør det samme.