Julekævlen

Snart - lige om lidt, er det faktisk ok at begynde at jule. Jeg er vokset op i en familie, hvor nisselandskaber og juletræer ikke var et hit - min bror har endda stiftet "julehadernes klub". Jeg føler mig splittet... for nej, jeg er faktisk heller ikke ret meget til nisser. Jeg synes det er meget sjovt, men vil egentlig hellere fokusere på englene, og julens budskab - du ved, noget med Jesus og næstekærlighed. Og jeg blev fysisk dårlig da jeg i efterårsferien (I EFTERÅRSFERIEN!!) så at Salling hængte gran og hjerter op.

Selvom jeg elsker sommeren højest, er efteråret en af mine yndlingsårstider (jeg har vist 4 i alt). Men jeg synes efteråret drukner i jul, og den smukke årstid med den høje himmel bliver i stedet en langtrukket venten efter noget uopnåeligt. Jeg synes det er ærgeligt, særligt fordi jeg synes det bliver direkte uudholdeligt når jeg har små børn. De har spurgt efter jul den sidste måned. Og hvordan skulle de kunne andet? Damebladende har kørt nisse/juledekorations/småkage-tillæg siden efterårsferien?

Men på søndag skal adventskalenderen være klar. Jeg tror jeg har skabt en form for overblik. Der er købt lidt guf, og jeg mangler bare at finde ud af om manden endnu en gang skal have en øl-adventskalender, eller om jeg skal ud i andre dicipliner. Jeg ved det ikke endnu.
Hvad jeg til gengæld godt ved, så skal jeg 1. juledag bage. Der er bestilt julekævle til 2. juledag... et orgie ud over alle grænser.

Kagen er faktisk en af de ting, jeg så har med hjemmefra. For min mor lavede nogengange "Buche de Noël" som den hedder på fransk. Vi taler smørcreme med chokolade og lækre bunde, rullet sammen i en roulade-agtig ting. Man skærer enderne af, og limer dem på med mere chokolade og vælter så en anden chokolade-creme ud over og laver "bark"... til sidst skal træstammen/kævlen pyntes med alt hvad den kan holde af marcipan/chokolade/sukker-pynt i skov-genren. Det er hæftigt. Og monstersjovt... jeg er begyndt at tænke over hvordan dette års julekævle skal se ud... Det er faktisk lidt hyggeligt at samle sammen til, og tænke på den ventende chokolade-kævle der skal ulme og varme hele julen.