Men velour, det bliver jo hurtigt sådan lidt 70'er retro tænker du nok, og du har helt ret.
Jeg har dog indkøbt nogle gode sager i Stof&Stil, blandt andet et par omgange lyserød/pink/coral,mørkerødt-halløj, som blev til disse Molo-inspirerede kjoler til pigerne (syet efter samme grundmønsterbog, blot det der hedder Form 1). Jeg syede dem i eftermiddags... jeg har nemlig været hjemme i 2 dage. Jeg har haft vederstyggeligt ondt i maven, og det bliver bare ikke bedre af at stofbunkerne ligger og griner af mig på køkkenbordet (måske jeg også derfor blev på sofaen). Men efter frokost i dag fes jeg ned efter mine unger, for min mavepine fortalte mig at den var på vej væk, og til gengæld blev afløst af en overstrømmende trang til at være sammen med småpigerne. Og sy kjoler til småpigerne.
Med en overlocker (hov - her er den igen) går det temmeligt stærkt. Ungerne var hentet kl 13, og kjolerne var færdige kl 16.... med indlagt kaffepause...
Jeg elsker at sy i velour.... jeg skulle aldrig ha' troet at de ord kom over mine læber, men det gør det nu... og jeg overvejer julegaver knaldet sammen hurtigere end man kan tage sko på, køre til Århus og bevæge sig rundt i diverse butikker.
3 kommentarer:
Seje kjoler - og mand, hvor er dine unger altså så også bare lækre, synes jeg. Ældste har et glimt i øjnene, der ikke er til at stå for :-)
Og hvor er de bare fine - både kjoler og piger! Synes rigtig godt om Annas røde kjole og Thildes blåbær kjole. Håber, funderingerne løser sig ligesom bunkerne forsvinder!
Jeg må udbryde, som skrædder Tvilling, der syede min første præstekjole: "At det kan laves af menneskehænder!!!" Skønne billeder af dine fotogene døtre:-)
Send en kommentar