For et år siden strikkede jeg "FLS" (February Lady Sweater), som du kan finde her. Jeg går med den hele tiden. Og har besluttet at jeg skal lave en til. Det er et fantastisk stykke strik, som er nemt at gå til, og som sidder skønt. FLS er egentligt ikke Elizabeth Zimmerman, men blot baby-sweateren forstørret og tilpasset voksne mål. Så jo, det tager alligevel afsæt i hendes opskrift.
Og det fik mig sidste år til at kreere denne skønne sag, som jeg så har døbt FCS (February Child Sweater). Jeg har ikke en opskrift, men kan anbefale at man først strikker en voksen til sig selv. Bagefter har man mulighed for at måle efter, regne ud hvor stort et bærestykke ens barn har brug for. Og så er det egentligt bare at køre derudaf.
Jeg har strikket den i ICELAND garn, som er en skøn blanding af uld, akryl og alpaca. Det betyder mine unger faktisk gider gå med det. Det er varmt og blødt. Og bedst af alt: man kan bruge pind 3½-4....
Projektet var temmeligt hurtigt overstået, og jeg overvejer også en gentagelse af børnemodellen. Måske jeg skal prøve mine egne anvisninger, og strikke en til mig selv... jeg tænker brun/beige, eller måske lilla? Eller en grå?
Jeg tænker flotte træknapper, eller måske dem som jeg var så heldig at finde til Annas? De passer nemlig superflot i farven, og har det smukkeste mønster. De lå i min knap-kasse i 3 år inden de fandt denne trøje at bo i. Men det er virkelig et hit. Så ventetiden var bestemt det værd.
Så er jeg hermed også startet med at vise lidt frem, af alt det jeg laver. Nu har jeg valgt en gammel model, for de lå lige til højre-benet. Næste step må være de to vendestrikstrøjer jeg er ved at lave til pigerne. Jeg fik inspiration her.... (og hermed er det så konstateret, at jeg godt kan finde ud af linke til andre steder på nettet. Det vil alle vist få glæde af!).
2 kommentarer:
Eller du kunne strikke dem alle sammen?! Det er en flot trøje. Måske sku' jeg ... når altså Japan trøjen og de små bluser er gjort engang næste efterår :-)
Den er bestemt ikke dum...Måske man sku?..een har jo 2 piger der faktisk står og mangler trøjer..;-) (lidt mangler man vel altid..)
Send en kommentar