lørdag, september 18, 2010

Vendestrik

Jeg lovede at jeg ville vise hvad jeg har brugt en del aftener på den sidste tid. Når jeg siger en del, så er det egentligt ikke fordi at det har taget lang tid at strikke den. Der har været kursusdage, sygedage og forældremøde-aftener nok at tage af. Og de stille aftener foran fjernsynet har også være der, men er hurtigt blevet erstattet af ligge-i-sengen-og-læse-aftener, fordi jeg har være dødtræt. Mit arbejde fylder uhensigtsmæssigt meget på den trælse måde, og det dræner for energi. Og tiden er også bare travl, weekend efter weekend går uden tid til ingenting.


Nok med brok. Hermed vises et stykke lækkert vendestrik... lige inden jeg er nødt til at trævle 2 ærmer, en ryg og et forstykke op. Stort set hele trøjen... Og hvad kan man så lære af det? Mål ALTID barnet grundigt (og her mener jeg RIGTIGT GRUNDIGT) inden du fortsætter med at slå op...

Trøjen er en klassisk vendestrikstrøje a la dem der findes i bogen som du kan finde her. Bogen er skrevet af min foretrukne børnetøjsforfattere som udgiver på forlaget Vingefang. Du kan finde et link til deres bøger her på siden også.

Garnet er købt her og kan kun anbefales. Det hedder Schoppel Zauberball, og jeg har egentligt købt et nøgle på håndarbejdsmesse sidste år. Det var bare sådan et køb, som trillede ned i min indkøbskurv... Da jeg senere, meget senere, så noget hvor jeg tænkte "aha, det er lige dét, som mit tryllegarn skal bruges til"... ja så var der jo ikke andet for end at købe noget mere.

Jeg har brugt 2 nøgler i alt, samt en hvid uld af ubestemmelig herkomst, men eftersom at trøjen var lidt for bred foran, og til gengæld lidt for kort på ærmerne (ØVVVV), så tror jeg måske at 2. strikning kommer til at være cirka lige så garnforbrugende. Når jeg har strikket den færdig igen, så kommer der måske en tegning med nogle løse mål...

2 kommentarer:

Ane Kathrine Thorgård sagde ...

Hvor er det smukt strik du laver..... håber dine børn er glade aftagere af trøjerne.

Madam Kjeldsen sagde ...

Den er virkelig flot.. men du er jo bare en superstrikker :)