I går aftes sendte DR2 anden halvdel af programmet Danmark mod Danmark. Det handlede om de kulturradikale mod den mere konservative del af vores befolkning. Særligt handlede det om Poul Henningsen, PH, som foretaler for den frigjorte tanke, og et opgør med de snærende bånd som normer, traditioner og religion kan være. Ihvertfald når tanken ikke er fri, men bliver afklapset og forhindret.
Jeg synes programmet var meget spændende, fordi jeg er tiltalt af tanken om den frie tanke. Ihvertfald på nogle planer kan jeg følge med intellektuelt, og stiller mig op i køen af folk, der faktisk hepper på at vi må have udvikling for at kunne blive til bedre og lykkeligere mennesker. For mig virker det som om man skal starte med at udvikle sig selv, og droppe at opfylde andre folks behov for at passe ind.
Og jeg synes også at snakken er ganske aktuel. Jeg mener f.eks at vi virkelig har brug for en kropsfrigørelse igen. Vi tror efterhånden på at vores kroppe skal ligne noget overjordisk. Vi skammer os så snart vi ikke ligner en norm der ikke eksisisterer. Vi fræser hen til plastik-kirugen og får lavet så bizarre indgreb som en kønslæbe-operation, fordi vi mener der er noget for meget (og ja, det er der sikkert nogen der har et oprigtigt behov for, men det skal ikke være normalt!). Jeg arbejder i en SFO, hvor piger i 2.klasse bliver flove over at skulle tisse i en skov. Og simpelthen ikke kan det. Eller som ikke vil bade og klæde om til gymnastik. Det mener jeg faktisk vi har et stort ansvar som voksne for, og hvis ikke vi går vejen først og viser at det ikke er mærkeligt eller sært, så kan vi kun takke os selv.
Modsætningen blev i programmet repræsenteret af flere medlemmer af Dansk Folkeparti. Det er selvfølgeligt ikke særligt objektivt, da det sikkert er andre kulturradikale tilhængere der har siddet på DR2 og klippet skidtet sammen, men alligevel kan man jo høre hvilke holdninger der ligger til grund for deres verdensopfattelse.
Jeg var dybt rystet over disse holdninger der blev lagt frem. Jeg ved det jo godt, men glemmer alligevel fra gang til gang, hvor anderledes jeg synes det er. De er f.eks også kristne, ligesom jeg. Kan vi virkelig være så forskellige i vores opfattelse af verden, mennesker, poesi og værdier?
Og samtidigt repræsentere noget der i overordnet forstand burde være det samme?
En ting fik jeg med mig. Indmeldingsblanketterne til Dansk Folkeparti kommer til at vente til evigheden på mig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar