torsdag, august 20, 2009

Farvel

Livet er i evig udvilkling. Heldigvis kan man sige. Håbet om forbedringer, udvikling og ændrede krav kan godt betyde at man kan holde sig selv og livet ud. Ihvertfald som forælder, synes jeg at min selvtillid nogen gange er forsvindende lille. Her står man med det fulde ansvar for små mennesker - rigtige mennesker - og der er simpelthen ingen anden at tørre ansvaret af på. Føj siger jeg bare! Og da kan det godt hjælpe at tænke på, at en ny og endnu pletfri dag ligger og venter i morgen, parat til at blive brugt på den bedste måde, med alle de gode intentioner om samvær, hygge og ingen skæld ud.

Nogen gange går det bare op for mig, at vi ikke har uanede mængder pletfrie dage tilbage. Hvis ting skal ændres, er det ikke altid nok at tænke på "at det gør vi i morgen eller i næste uge". Forrige weekend tog vi sutten fra Thilde. Jeg har længe syntes den skulle væk, for jeg har aldrig brudt mig om store børn der render rundt med en baby-sut. Jeg har altid syntes det vidnede om manglende forældre-ansvar, om forældre der forsøger at holde børnene i en stilstand som de ikke er i.
Av! Den bed mig selv i numsen... for jeg har udskudt det af netop de grunde, det er jo så sødt når hun tager sin sut og trøster sig med den. Når hun skal sove, og hiver den ud af kæften som en anden Egon Olsen-cigar... Ud kom den, blev sendt til julemanden og næsten uden de store scener. Det var til at udholde. Og det pludselig op for mig, at nu har jeg kun småpiger. Jeg har ikke skiftet en ble i 1½ måned. Og jeg stormer ikke længere rundt og rager inde under sofaen ved sengetid, for at trylle bare en ud af de 117 sutter frem...
I går gik realiteten for alvor op for mig. For Anna plagede om at måtte blive hjemme. Vi snakkede om at vi kunne drikke kaffe og spise kage, køre en tur til Århus HVIS jeg ellers kunne have blevet hjemme. Jeg lovede at næste fridag om 13 dage, så må hun komme med. Og pludselig opdager jeg, at om et år går hun i skole. Slut med hele dage hjemme, bare nulre rundt hende og jeg. Slut med de lange formiddage hvor pigerne leger inden de bliver afleveret kl 9:30.. Slut, slut, slut... Jeg tog straks fat og lod pigerne lege tosset herhjemme inden de blev afleveret kl 9. Vi skal have det hele med, om jeg så skal VRIDE det ud af dagene. Vi skal være sammen, hver for sig og sammen, nyde friheden lige nu!

2 kommentarer:

Anne Thompson sagde ...

Nemlig! hæld og lykke med vridemaskinen :-)

Anne Thompson sagde ...

Nemlig! hæld og lykke med vridemaskinen :-)