Thilde skulle øve sig i godt humør. Det er tiltrængt. Hun er stadigvæk sur, og 2. trommehinde er lige sprængt i formiddags. Hun vræler. Men i går var der lige et par timer, hvor vi havde fået en ny Thilde tilbage. Jeg havde ellers overvejet følgende:"2-årigt barn til salg, kun lettere brugt. Ser yndig ud på billeder, kan selv spise (men kun chokolade) og delvis renlig"
Anna skulle til fødselsdag. Superheltefødselsdag hos Carl-Emil. Og hvilke kvindelige superhelte findes? Er der overhovedet nogen? Hun endte med at blive superskurken Catwoman, som også indebar så lidt syning som muligt. Men jeg kunne jo ikke styre mig helt. Og hun blev fin. Hun elskede det over alt på jorden. Og som potentiel klatretyv måtte hun bare kravle på borde og stole.. og stjæle. At hun på alle måder syntes det var fantastisk, har opblødt min dårlige samvittighed over altid at gå amok i klæd-ud genren... Men det var faktisk ikke så svært og det meste er bare almindeligt tøj... men måske jeg alligevel må indse at jeg lidt er en skruebrækker.
Sidst har jeg rejst mig fra mit leje, og er begyndt igen at tænke fremad. Der står brød og hæver på bordet. Jeg har syet de ufuldstændige projekter færdigt, ryddet bordet og hevet frøene frem. Det er snart tid. Og jeg har besøgt et par hjemmesider med uundværlige frø. Der var en del jeg måtte eje. Og jeg har lukket øjnene, mærket luften og varmen og næsten kunne ane foråret. Snart, meget snart kan jeg stå i min have. Og lige efter snart, kan jeg stå med bare tæer på min græsplæne og nyde resultatet.Hvis nogen skulle være interesseret, kan der måske sendes lidt frø rundt... bare lidt. Måske kan der byttes? Eller måske jeg kan sælge lidt ud af mine forkultiverede planter, som jeg aldrig kan få mig selv til at aflive. Det er så synd. De vil alle så gerne blive store og smukke... Måske jeg også bare kunne gemme frøene... men jeg ved, at næste år griber det mig igen, og jeg køber flere, mere og atter mere. Det bliver aldrig helt nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar