Ihverfald ligner jeg en der har fået en på øjet. En tur igennem byen og i venteværelset hos lægen kunne jeg ane flere som stirrede mindre pænt på mig. Og hvad mon de tænker? Det værste var dem som jeg kender ude fra skolen - forældre til børn jeg har. Et par stykker så ud som om at de ihvertfald udemærket vidste at jeg havde fået tæsk. At jeg så også har det som om jeg har fået tæsk, gør det ikke bedre. Jeg må hellere skynde mig og lave en hyldestside til min kære mand, som nok er den sidste i denne familie der kommer til at uddele tæsk nogensinde.Annas kommentar i går var: "Ej Mor, det ser nu ikke for godt ud med det øje. Det ligner noget øje-forbetændelse... du ligner en pirat.. eller en der er blevet bokset". Jo tak - Florence Nightingale!
Og så må man jo glædes hvor man kan. Min kat har ædt alle mine ranunkler, går og miaver og kratter i potteplanterne. Hun er godt i gang med auriklerne nu... og hun gnaver også gerne i alt muligt andet. Når hun så får chancen for at komme ud, takker hun pænt nej. Hvorfor skulle man dog?
Og hun har jo ret - jeg må ind på sofaen sammen med mine to nye bøger jeg har købt som en sygdomsgave til mig selv: Stieg Larsons sidste, og så Jane Austens "Stolthed og fordom".. der burde være plads til lidt selvforkælelse. Forårsruller i fryseren, og en stak numse-panodiler til Thilde. Vi er vist forsynede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar