Svup...

Et længe ventet mareridt er overstået... efter 12 års frygt og bæven skal jeg aldrig mere i tandlægestolen for at få rykket visdomstænder ud. De to første sad godt fast, og jeg var ikke vild med tanken, da jeg for 3 år siden skulle have den tredie ud. Men min meget sympatiske tandlæge forklarede om anderledes kæbestruktur, overmund kontra undermund og konkluderede flere gange at det normalt ikke tog mere end 15 minutter. Det samme gjorde sekretæren, så jeg hoppede på limpinden.... men jeg skulle blive klogere; allerede ved røntgenbilledet gik det galt, og han måtte tage det om. Bedøvelsen gik i stykker og flød ud i munden på mig... og da jeg endelig var bedøvet, rodede manden rundt i munden på mig længe... så begyndte han at spørge efter andre værktøjer - værktøj som klinikassistenten spurgte "en hvad for en" til (og så er det jo man tænker, at den bruger de ikke for tit). Det endte med han selv måtte hente den.

Så skiftede han side, åbnede vinduet, rodede i skraldespanden efter de gamle billeder og stod og kløede sig i håret... og han sagde: "det kommer nok til at tage lige lidt mere end et kvarter"... Jo tak, det havde jeg næsten regnet ud. Og som han roder, hiver, aser og maser, bliver min frygt forvandlet til nærmest hysterisk latter... det er urkomisk. Sekretæren ringer ind flere gange med nye patienter, og spøger efter den tredie om hun skal aflyse resten... "Jah" brøler han.

Efter 1½ time i tandlægestolen kommer visdomstanden ud - rødderne ligger vandret i alle 4 verdenshjørner, og han siger at den sørme er speciel... aha, ja, det kan man jo så se... Det er en historie jeg altid kan underholde med (den, og så den om hvordan min tante Lizzy fik brækket benet i toilettet), og jeg har leet meget. Mit forhold til tandlægen har været præget af at han skulle have mig hurtigt ud af døren.... men så her i foråret begyndte den sidste at gøre ondt... og jeg vidste hvad der stod og ventede.

I mandags kom den så ud, og selvom at det tog en halv time kunne min tandlæge jublende sige: "det gik da hurtigere end sidst, hva?"... Og nu sidder jeg så herhjemme, jeg har ligget med feber mandag - tirsdag, og er nu oppe og gå rundt. Jeg ligner en lettere oppustet melon i den ene side af hovedet, men skidt med det - den er væk! For altid!

Og tiden bliver så brugt på at surfe lidt på nettet... ordne løse ender... sove, sove, sove... og læse.
Se disse smukke links: og bliv inspireret...

http://lmnop.com.au/download.html
http://floedehesten.blogspot.com/