fredag, juni 27, 2008

Åbent brev

Jeg har skrevet dette brev til dagplejeledelsen, byrådet og andre der gider læse det, da jeg er sur og træt af dagplejens nedprioritering i kommunen. Brevet er nu kommet i avisen, og har resulteret i et møde med tillidsrepræsentanter og ledelsen på mandag med børn og unge-udvalget. Alle dagplejere er blevet opfordret til at læse det, fordi "det er værd at bruge 5 minutter på" som afdelingen her i Hornslet formulerede det.

Til ledelsen af dagplejeområdet i Syddjurs Kommune, byrådet og Lokalavisen

Det er kommet mig for øre, at man fra ledelsens side ikke længere vil tilbyde svømning til dagplejebørnene i Hornslet. Jeg har spurgt min dagplejemor, hun kan ikke uddybe dette yderligere, end at det skyldes ”sikkerhedshensyn”.
Jeg reagerer alligevel, da jeg har hørt at der fra august ikke længere vil være en livredder til rådighed. Jeg ville jo så håbe på, at det er fordi, at I, de generøse og visionære ledere, har tænkt jer at give dagplejerne selv et livredderkursus…

…Desværre tror jeg ikke, at det er det, I ønsker, men derimod endnu en forringelse af de i forvejen udtømte, og rent ud sagt, kedelige muligheder for voksne og børn, der har deres gang i dagplejen. Den flotte pakke, som kommunesammenlægningen blev præsenteret som, har vist sig at indeholde luft og rene ”byttere”.

Jeg forsøger at forstå hvorfor børnene ikke må gå til svømning. Jeg har i sin tid valgt forhenværende Rosenholm Kommune til, fordi jeg kunne se, at man havde dagplejere, der var engagerede, aktive og glade. Der var både cirkustur årligt, ridning, svømning, hal-aktiviteter i vinterperioden og den årlige tur ”et sted hen” (f.eks. Skandinaviens Dyrepark). Dette blev afvekslet med hygge i hjemmet, gåture og legestuen i hverdagen. Der blev lagt vægt på, at man skulle starte en sund og aktiv livsstil allerede i dagplejen.

Men genne sammenlægningen er tingene forsvundet, nedskåret eller i fare og åget på vores kære dagplejere bliver større. Det forekommer mig mildest talt mærkeligt. I en tid hvor man som leder er ved at vågne op af døsen, og finde ud af, at medarbejderpleje er den primære grund til, at folk forbliver trofaste medarbejdere, ser jeg, at I gang på gang svigter jeres folk. Og dermed svigter I også de primære kunder – børnene.

Det synes jeg ikke blot er uartigt, men det er utilgiveligt. Det ansvar, man som leder har i netop børneafdelingen, bør være præget af ildhu, indsigt og vilje. At fjerne svømning viser derimod at frygten for det ”farlige” og ukendte åbenbart har overtaget.
Ja, børnene kan drukne, ja, de kan falde ned fra hesten og slå hovedet. Men helt ærligt, de kan også blive ramt af en vildfaren bil under gåturen (så skynd jer at stoppe det også), de kan også blive kvalt i en perle (så slut med perleplader). At pakke børnene ind i vat, forskåne dem for det eventuelt farlige og begrænse dem er ikke, hvad jeg ser som udvikling for børnene. Det er jo netop der, hvor de overkommer noget, som kilder lidt i maven, at de store spring kommer.

I Hornslet er vi en by med mange muligheder, og jeg finder vigtigt, at børnene allerede fra starten får muligheden for at bruge det. Hvis kommunen ønsker aktive og sunde borgere, der gider blive boende, må man prioritere anderledes. En stor kommune kræver at man kan tilgodese i nærmiljøet og udnytte de ressourcer, der er – må dagplejerne i Ebeltoft så heller ikke gå på stranden? Svømmehallen er vores strand, ridning er vores kontakt til landbruget og dyrene lige udenfor vores vinduer. Et barn, der kan begå sig, er meget bedre rustet til den verden der ligger lige udenfor vores trygge rammer. Vi skal ikke altid feje forhindringerne væk foran vores børn, så de kan gå den lige vej. Det er i omvejen og mødet med udfordringer, at udvikling og læring ligger.

Og som betalende bruger forventer jeg faktisk også en vis kvalitet i det, jeg betaler for. Som jeg ser det nu, er vi ved at være nede og skrabe bunden – og det er desværre gået hen og blevet hverdag og aldrig fest. Der bliver lagt op til en kedelig gang leverpostejs-pædagogik, hvor dagplejemødrene ikke kan vrikke med ørene. Selvbestemmelsen og indflydelsen fiser ud, og der kommer krav og begrænsninger fra oven – fra jer. Hvis dette var en vare, jeg havde købt alle mulige andre steder, ville jeg faktisk kontakte forbrugerorganisationen og klage over indholdet.

Hvad skal der så ske? Jeg forventer selvfølgelig, at få et svar på mit brev. Jeg er ikke interesseret i at høre lange forklaringer om besparelser og vasken hænder, men jeg vil gerne høre, hvad jeres visioner for dagplejen i Hornslet er – der hvor jeg som forælder kan få at høre, at I faktisk vil noget. Jeg ønsker at se det fremadrettede i jeres planer og forventer også, at det ikke kun er den langsigtede planlægning, jeg får præsenteret – jeg har brug for her og nu løsningerne. Hvad skal mit barn næste år? Hvad kan vi glæde os til? Hvilke fantastiske ting har I oppe i ærmet?... for der må være noget mere, så det ikke bare går hen og bliver børneopbevaring vores og jeres kommune står for.

Hvis Syddjurs Kommune ønsker borgere, der tør tage ansvar, udfordre og være kreative, bør man allerede i barneårene satse på alsidighed. Jeg håber, at I, ledelsen i Syddjurs, tør prøve noget andet og gå forrest på dagplejefeltet – at I tror på, at aktive dagplejere, der selv kan præge deres hverdag, giver aktive, glade og sunde børn. Og at I tror på, at engagerede medarbejdere kommer gennem en vekslende hverdag med både aktivitet og leg – og medbestemmelse.
Lad os få en dagpleje, hvor det ikke kun går op i at sidde skræmte indendørs og klippe-klistre, men komme ud og opleve på trods af buler og skrammer. Vær med til at skabe en generation, der tør!


Med venlig hilsen


Lina Gaarde

Tingvej 60
8543 Hornslet
lina@linagaarde.dk

1 kommentar:

Anne Thompson sagde ...

Cool, Lina!