tirsdag, juni 24, 2008

Æv!

Jeg hader facebook - intet mindre! Nu er det jo voldsomt negativt at skrive om alt det man ikke vil, istedet for det man vil, men jeg er inde i en verden som jeg føler jeg ikke kan slippe for.... For jeg vil jo gerne finde gamle gymnasiekammerater og skolevenner, og så kan man jo lige høre hvad der sker i deres liv... men min mailbakke bliver bombarderet med diverse invitationer til ting som jeg overhovedet ikke gider tage stilling til.

Nu er facebook jo kommet for at blive, og det bliver brugt heftigt. Men hvem er facebook? Hvem bestemmer hvad man skal kunne? Og hvorfor er det opbygget så tumpet? Hver gang nogen sender mig noget jeg skal til at kigge på, skal jeg pludselig til at sende det til mine venner - jeg kan ikke slippe!
Det er kædebrevet om igen... og dem der kender mig godt, ved hvad min holdning til kædebreve er... Eller spam, som jeg hader voldsomt! så jeg får aldrig tjekket det folk (måske) vil mig.

Så er der det der med "venner".... jeg kunne godt tænke mig at holde venner fra bekendte og omvendt. Men kan man overhovedet tillade sig at sige nej, hvis en bekendt spørger om man skal være "venner"? Er jeg så uhøflig? Hvad er venner egentligt for noget? Og hvordan kan der gå sport i at finde så mange man kender som muligt? Er det fordi man føler man har højere værdi, fordi man har en stor omgangskreds? ... Jeg forstår det bare ikke, men det har heller aldrig været mig der havde 100 nære venner.

Hvad jeg godt forstår, er at det er sjovt at høre hvad en eller anden man ikke har set (og heller ikke har tænkt mig at se foreløbigt) laver, men altså... det røver tid, meget tid, og jeg overvejer stærkt at sige:
FACEBOOK- nej tak!

2 kommentarer:

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Det er en af de glæder, der følger med at blive ældre - man behøver ikke alting, heller ikke at begrunde "hvorfor ikke". Alderen er nok. Dejligt. Jeg forstår virkelig godt dine kvababelser.

AC sagde ...

Uha .. jeg forstår dig til fulde. Derfor har jeg heller ingen profil derinde..

Det er godt at mærke, at man kan sige ja ... og nej.. når det nu er sådan, det føles.