Hip hip hurra!

I dag blev min dejlige store datter 4 år... og som vi sidder der og tænker os om, så er der virkelig løbet meget vand i åen på bare 4 år. Jeg kan næsten ikke huske hvad jeg fik tiden til at gå med dengang jeg ikke havde børn... og alligevel kan jeg se, at de venner jeg har (og som ikke har børn) kan få tiden til at gå... Ja det kunne man vel?

Og Thilde, der jo fik lagt dræn i ørene i går, kvitterede med endnu en nat med hyl og suttekasteri. Så jeg fik den tvivlsomme ære at ligge og kigge på clockradioens røde tal lyse 02:58, hvor Anna blev født for 4 år siden. Går vi tilbage til dengang, så husker jeg absolut intet af 02:58, og lægerne kunne gøre med min krop hvad de ville, bare jeg fik lov til at sove... Kejsersnit længe leve, også selvom jeg fik en kødterrasse ud af det - men den unge var aldrig kommet ud selv!

Nu er hun stor, lang og fræk. Og hun sov længe, så vi slap for at krybe ud af fjerene kl 05 for at synge, vi fik den store glæde at vække hende med hurra og gaver. Hun var glad, og hun fik lige hvad hun havde drømt om: Et lyserødt løbehjul med lys i, som hun har fablet om i måneder.

Dagen skulle gå i Ebeltoft Safari, for alle ville ud og kigge på dyr. Så vi pakkede bilen og drog afsted. Her gik ungerne omkuld i alle de plysdyr der skal være i zoologiske haver, og for en gangs skyld gav jeg mig selv lov til at drønforkæle mine børn. Det var skønt at se deres glade ansigter, og begge fik lov til at vælge den de helst ville have; en ged og en skildpadde... Anna mente hendes ged skulle hedde "Trylle-Ole", men ombestemte sig da hun så vores forkrampede ansigter - og så fik den det noget mere kedelige navn "Lammi"... Thilde kunne til gengæld bevise at man godt kan tungekysse med "Skilde", for hun var godtnok glad for sin også.

Vi indtog et absolut minimalt måltid på stedet, gik sultne og temmeligt fattigere fra bordet, for derefter at kigge på alle dyrene. De fleste gemte sig ret godt - de havde åbenbart siesta, men dem der var var meget søde. Oddere, påfugle, aber, skildpadder og fuglene var klar. Anna syntes nu at det var legepladsen der var det mest spændende, og vi tilbragte en del tid dernede hende og jeg... Jeg får altid hurtigt nok af at kigge, jeg plejer også at pløje kunstmuseerne igennem på rekordtid, så det var fint at have Anna som undskyldning for at sidde og glo lidt - skal jeg være helt ærlig var jeg temmeligt baldret ovenpå det minimale søvntilskud om natten.

Anna nåede at spørge efter is 50 gange, og vi lavede til sidst en aftale om at kigge på den sydamerikanske slette inden isen... Det skulle vise sig at blive en hurtig fornøjelse, vi som ellers er så regelrette og høflige (synes vi selv), stod pænt og kiggede på nogen Nandu'er, som er nogen strudselignende tingester... Thilde var glad, pegede ivrigt.... og så går de temmeligt hurtigt amok. Den ene hapser Thilde i fingeren, dvs at den faktisk æder hele den lille pølsefinger ind i næbbet, og bider hende nogen gange i den der lækre lille fedt-bule hun har mellem tommel og pegefinger. Resultatet var 3 tandsæt - eller rettere næbsæt og et sår, og en Thilde i chok - Anna sagde mange gange at hun aldrig ville til Sydamerika igen. Nu skal sydamerika heldigvis ikke kun måles på sultne nandu'er... Og Thilde blev hurtigt god igen, hun kom dog i tanke om at det gjorde ondt da hun skulle i seng og sagde selv "paster på".... (om ikke andet, så har drænet hjulpet på hørelsen, og de lange sætninger hun har liret af på uforståeligt volapyk er med et forvandlet til sætninger på dansk).

Og så er der ellers blevet kørt på løbehjul, leget med dyr, spist spaghetti og sovet. Nu er der ro, Mikkel er til dimmisionsfest, og børnehavefødselsdagen venter i morgen.