KolortelandNEWS

Så har det allerede været maj - jeg er begyndt at få ondt i maven. For nu kommer sommeren, og dum som jeg er, er jeg allerede begyndt at frygte at skulle på arbejde igen. Ikke at gå hjemme med min Thildeberg - tanken er uudholdelig. Ubehaget forværres nok også af, at jeg ikke ved hvad det er jeg vender tilbage til. Sukkkkk! Jeg har virkeligt elsket at gå hjemme med mine unger. Godtnok er det først i august, men det kan jo hurtigt komme.

I dag, da jeg skulle aflevere Anna i dagpleje, satte jeg Thildeberg på gulvet. Straks gav hun sig til at lege med de to andre "små" unger... brrrr! Heldigvis er hun lige for tiden meget Mor-glad, så jeg må helst ikke flytte mig mere end 1½ meter fra hende - det er faktisk meget lækkert. Det smitter så også af på Anna, der vil alt med mig - inklusiv på toilettet. Nu føler jeg mig selv temmeligt bramfri, og hun må gerne være derude - men vores "lokum" er ret småt i forvejen, og Anna skal jo have det hele med, så hun stikker gladeligt hovedet i kummen for at følge med hele vejen. Der går min grænse, og jeg sagde at jeg gerne ville være lidt alene. Klog som hun er, siger hun med stor selvfølgelighed i stemmen: "jeg vil også godt være lidt alene sammen med dig, mor".

Og så har vi jo glædet os over den nye kusine Adea, og grædt over tabet af Olde Elsa. Vi havde en fin begravelse i fredags. Det var meget hende, og slet ikke så sørgmodigt som jeg havde frygtet fra min side. Jeg tuder altid som en besat, og det må man godt - men helst ikke mere end de nærmeste pårørende! Bagefter var vi til familiehygge hos Lars og Pernille - Mikkels fætter + kone, og fætter Klaus var der også med hele familien. Alle olde Elsas 12 oldebørn var samlet, og vi fik et godt billede af dem. Det er nu meget sjovt. Og vi hyggede os rigtigt meget, det er jo ikke så tit vi lige kommer forbi Bagsværd eller Bornholm. Det må vi lave om på!

På vejen hjem var vi forbi Olde William, og der fik vi "toiletter" med fyld... også bedre kendt som tarteletter. Hende Anna er nu ret god! Fra nu af kan det aldrig hedde andet end "toiletter"!

Hvad har maj ellers indeholdt? Godt vejr, havearbejde i stride strømme - en middagslur i et strandtelt i ny og næ.. God mad, blå buler og atter havearbejde. Og ikke mindst sneglehenrettelser, jeg er ved at tro at jeg måske skal en tur til psykolog. Det kan umuligt være sundt at fryde sig så meget over andres død - faktisk må jeg indrømme, at jeg nyder og hele tiden udvikler nye sadistiske drabsmetoder til dræbersneglene. Godt jeg ikke er buddhist!

Og til sidst, men ikke mindst: Et Anna-skrubbe og Thildeberg-billede. For de er så smukke og dejlige, mine to tøser! Jeg elsker at være mor til dem, og jeg takker min skaber hver eneste dag for, at jeg fik to så vidunderlige, sjove, frække, smukke og skeløjede børn!

Stakkels barn...

Det kan godt være at Thilde ikke helt ved hvad hun skal - men måske også moren skulle se lidt bedre efter? Ihvertfald var Thilde syg med feber fredag, hele 39,1 fredag aften. Vi havde nemlig brugt Kr. Himmelfartsferien på at køre til Herlev for at se lille nye Adea - Anna og Thildes nye, lille kusine! Hun var skøn! Hun er fra i tirsdags, så hun var helt ny og lækker da vi så hende torsdag. Vi drog tilbage til Odense for at overnatte der, og fejre fødselsdag hele fredag, og jeg kunne nu godt mærke på Thilde at der var noget der. I går, søndag havde hun så pletter ud over hele kroppen, og jeg ville lige tjekke hos vagtlægen om ikke det bare var noget tre-dages-feber-halløj. Men heldigvis er de grundige de der vagtlæger, så vi måtte ind til tjek. Thilde var helt ok, hun både grinede og charmede lægen, så Mikkel havde spildt en aften i Randers. Og sikken en aften.

Vores allesammens elskede Olde Elsa døde i går eftermiddags. Det er meget trist, men også meget godt. Men det bringer minder frem om hende, og vi glæder os over at vi dog har haft den store glæde at dele en så stor del af vores liv med hende. Hun blev jo en gammel dame, og hun var jo også meget forvirret til sidst. Men jeg husker stadigvæk den engel jeg mødte, dengang i 2. g hvor jeg skulle på design-tur med gymnasiet, og jeg ikke havde familie i København. Så jeg fik lov til at overnatte hos Lottes mormor, hun var så sød at man troede det var løgn. Og det har hun været lige siden. Hun var sørme også gevaldigt begejstret da jeg gaflede min venindes storebror.... og siden giftede mig med ham, og har fået to dejlige piger.

Men Anna var også ked af at vi ikke har en Olde Elsa mere, og bedst som hun ligger der i sengen, og vi ber en lille bøn til Gud om at han må passe ekstra godt på Oldemor, og give hende de aller bedste forhold, så siger hun: "Olde Inger og Olde Elsa flyver ned til mig, og så render jeg hen til dem, og så jeg glaaad!". Vi ved at Olde Elsa nu er sammen med "Olde Inger", som er Mikkels mors faster - og de to har de smukkeste vinger. Jeg fik helt ondt i maven, for hvor får Anna det fra? Vi har ikke snakket om Olde Inger længe, og det er snart lang tid siden hun døde - over et år. Nogengange tænker jeg at det der kommer ud af munden på Anna, er fordi hun har en forbindelse som vi andre dødelige ikke kan se....

I dag har jeg måtte tage endnu en vemodig afsked, om end en mere ukompliceret en. Vores dejlige sundhedsplejerske, Bente Cichosz, har været her for sidste gang. Det har været så skønt at have hende her - jeg har ihvertfald hygget mig rigtigt meget med hende. Nogengange møder jeg folk, som jeg af en eller anden uforklarlig grund sætter stor pris på; Bente er en af dem. Ikke fordi jeg "kender" hende, men der var bare en god forståelse. Og så har hun jo sødt fundet sig i at høre på mig snakke - det kan jeg jo altid li'..
Og i dag var Thilde rigtig i hopla, så BOEL prøven gik jo fint. Mit lille barn er jo bare ikke så lille igen, og hun er som hun skal være! Men vi skal lige have tjekket øjnene hos en øjenlæge, for hun skeler stadigvæk - igen. Så det skal der være styr på. Så indenfor den næste tid skal Thilde til øjenlæge, Anna til ørelæge samt børnelæge pga. eventuel allergi - og så er der jo alt det løse med de der unger!

Så er vi i gang...

Så skete det endeligt! Vi er officielt igang med istandsættelsen af vores hus. Vi er flyttet i kælderen og hele 1. salen er ryddet for ting. Nu er vi (læs: Mikkel) igang med at bryde ned, og det har jo været spændende - eller spæn'de som det hedder her i huset.


Vores favorit-håndværkerrøv Anna gik gladeligt igang, og kunne sagtens styre skruemaskinen. Faktisk skal vi vist holde lidt øje med hvad hun går i gang med, for Anna vil bare så gerne hjælpe - nogengange ville hjælpen være at sidde i sofaen og IKKE pille. Hun er nu begyndt at tage fat i begge kinder på mig, og med meget bestemt mine sige "du ska' høre ester!", hvilket jeg AAALDIG har sagt... eller hva'?

Og ingen kolorteland uden søstrekærlighed. Anna fik i bedste bolsje-pædagogik-stil udlovet en bamseis, hvis hun sad stille mens vi pillede en splint ud af hendes ben... og så sad hun endda helt frivilligt og delte isen med Thilde! Thilde var MEGET begejstret for isen, og Anna syntes det var superskønt at fodre hende... Jeg synes det er lidt ømt.

Thilde har lagt stilen helt om, nu brokker hun sig så snart hun åbner øjene, hun vil hverken spise, sove, sidde, ligge... faktisk mistænker jeg lidt, at hun ved hun skal "noget", men ikke hvad "noget" er... Det kan jeg så godt fortælle hende, nemligt at kravle, men hun vil altså ikke "høre ester!"

Kartoffelpuffer...

Lidt mere til opskriftsamlingen, og efter opfordring fra Charlotte.... Her kommer de tyske "kartoffelpuffer", som andre ville kalde kartoffelpandekager - det skal udtales meget tysk! Og helst serveres med æble- og/eller kvædegele, æblemos (ja, det er helt rigtigt) eller noget andet æblet og sødt. Et stykke røget laks til er fantastisk!

Jeg har med fordel prøvet at udrydde de lækre jordskokker ved at blande 1/3 eller lidt mere i, istedet for kartofler - resultatet bliver skønt, og børnene aner ikke at de spiser grøntsager - men vogt jer! Jordskokker giver prutter! Maaange prutter der lugter MEGET! Så ikke før weekenden - og til alle præsterne: lad være med at servere det lørdag aften!! Ad, ad!

Kartoffelpuffer a la Olga og Gertrud (det må det jo være, når min oldemor var tysker)

8-10 store, skrællede kartofler
1 stort løg
1-2 spsk hvedemel
1 æg
salt og peber
olie eller smør til stegning

Riv lidt over halvdelen af kartoflerne på det fine side af rivejernet, de andre på den grove. Der skal være mest fint, og det gør ikke noget det bliver lidt splattet. Løget skal hakkes meget fint, eller rives groft - jeg plejer at lave hele herligheden i foodprocessoren, hakke løget godt først, og så rive ned i det bagefter - så tager det max. 5 minutter at banke sammen.
Æg og mel tilsættes, der røres rundt - og måske skal der mere mel, måske mere æg. Det skal være blødt og smasket, men ikke drivvådt. Salt og peber tilsættes - saltet trækker væde ud af kartoflerne, men hvis man husker at røre godt rundt hver gang man tager en klat, så er det kun godt. Ægget er med til at binde hele herligheden sammen, derfor tager jeg måske også 2 æg hvis de er små, og så lige river en kartoffel mere.
Det må gerne stå en halv times tid og trække på køkkenbordet, imens kan man sortere vasketøj, dække bord - eller lave en lækker salat.
Så steger man det - der skal være godt fut i panden til den første omgang, derefter skruer jeg ned. Derfor har jeg ikke de bedste resultater med olivenolie. Det oser og kan ikke tåle så høje temp. Jeg bruger rapsolie, og en tsk på hver anden til tredie gang man kommer "pufferne" på, virker. De må bare ikke stege på en tør pande, så bliver det aldrig færdigt. Man kommer en klat på med en spiseske, breder den lidt ud, og vender når den er blevet gyldenbrun. Prøv jer frem, det afhænger af komfuret...

Smukke mig..

Det er fantastisk når man opdager sig selv. Thilde har de seneste 3 dage "opdaget" sit eget spejlbillede, men om hun helt ved hvem det er derinde, vides ikke. Men hun ved dog, at det er en fantastisk smuk baby der er derinde, og hun vil så gerne kysse baby'en... Det er som om hun tænker: "Ahh uhmmm, du skal nu lige have en stor, våd mysser". Det er urkomisk! Og hun kigger og mysser i et væk.

Og så er der jo den store, som var ude og blive passet i fredags. Vores venner Pia og Torben, ville frivilligt passe begge vores børn mens vi var ude og spise. Anna og deres pige Ida er lige gamle, vi mødte nemlig hinanden ude i Skejby Sygehus' venteværelser...

Nu er begge piger store, og det er vist helt ok for begge - den ene underholder, den anden fniser - sikke et par skøre tøser!

Barnemad

Det skal ikke være en hemmelighed: jeg elsker mad, jeg elsker at lave det, jeg elsker at læse om det, se det - og ikke mindst spise det. Hvis jeg gav mig selv lov, ville jeg nok veje 120kg. Heldigvis har jeg en diæt jeg skal følge nogenlunde, så jeg ved med mig selv hvornår jeg har fået en dags kalorier.
Jeg prioriterer derfor maden i hjemmet højt, og vi spiser varieret - og får sjældent det samme. Enkelte slagere kommer igen og igen: kartoffelpuffer (kartoffelpandekager som min mor og mormor - og vel også min tyske oldemor Olga lavede dem). Boller i karry, boller i selleri. Frikassé med kalv, lam eller kylling. Kylling med citron i maven og ovnkartofler. Græsk farsbrød. Pasta bolognese og så mit absolutte hit: pasta med sauce fra bakkerne i Firenze "Pappardelle delle colline di Firenze". Mere enkelt og nemt bliver det ikke:
2 spsk olivenolie
1 løg
1 gulerod, skrællet og revet groft
1 blegselleristængel, hakket
1 fed hvidløg, finthakket
200g tomat passata (tyk tomatjuice/tynd koncentrat - bliver solgt i små brikker)
150 ml hvidvin
salt og peber
275g pasta - pappardelle
200g flødeost naturel
basilikum til at komme på toppen sammen med parmesan

Løg, gulerod og selleri steges på panden let indtil det ændrer farve. Hvidløg tilsættes og steger lidt med, men må ikke ændre farve. Hæld vin ved, og efter 3 minutter tomaten samt salt og peber. Lad småsimre i 25 minutter under låg. Rør nu og da. Når tiden er gået kan du vælge at blende saucen, det gør jeg, men det afhænger nok også af hvor fint man hakker grøntsagerne. Kom osten i, rør til den er smeltet og kom saucen over det kogte pasta - uhm! Lav en kæmpe portion og frys det ned, det er superhurtig mad!

Det er vigtigt for mig, at mine børn bliver præsenteret for mangfoldigheden. Hjemme hos mig fik vi alt muligt mærkeligt, og det bedste var lørdag frokost hvis der blev lavet hvidløgsgratinerede muslinger. Eller kold tomatsuppe - gazpacho. Jeg husker udemærket at jeg ikke kunne klare hverken squash eller auberginer - eller spinat for den sags skyld. Jeg elsker det i dag!
Ved vores naboer, de to piger som jeg babysittede fast to gange om ugen, var der andre boller på suppen. Der var en milionbøfdag, en pizzadag, en risdag og en kartoffeldag. Det lå helt fast hvad der skulle serveres. De unger er i dag voksne, og jeg tænker nogen gange på hvad de spiser?

Nu har jeg fodret to børn med hjemmelavet mos og grød. Anna var aldrig vild med klumper, og var sikkert blevet glad for en købegrød, som er dejlig nem. Der er ikke noget der skal tygges, det glider lige ned. Heldigvis for mig, holdt jeg fast - selvom det to lang tid. Thilde brugte jeg to måneder på at overbevise om grødens fordele. Hun var ikke overbevist! Og jeg tror, at hvis ikke jeg havde fortsat, så blev hun ammet stadigvæk. Men nu kan intet stoppe hende, og i går var første dag hvor alle i familien Gaarde spiste det samme. Thilde har fået smagsprøver før, og hun har da også fået både fiskefrikadeller og pastasovs på sin kartoffelmos, og en klat guacamole gled da også ned. Men det var skønt ikke at tage hensyn. Ikke fiske noget fra inden der bliver kørt hvidløg og krydderier i stilling - bare på bordet med det. Lækker kartoffel/blomkålssuppe med chorizo-knas. Nu er det jo ikke det mest krydrede og specielle mad jeg har lavet, men jeg vil igang med den månedlige madplan - og nu skal det bare koordineres ordentligt, så kan vi alle spise de samme ting uden at jeg behøver at stå på hovedet. Og så folder jeg mine hænder og beder til, at når de er større så vil de også sætte pris på det vi fik til frokost i fredags.