torsdag, juni 14, 2012

Tågen letter... håber jeg!


Som skrevet i sidste indlæg, så gik jeg i krig mandag. Jeg ringede først til sygehuset, for jeg var overbevist om at de kunne se det vanvittige i vores situation. Næsten to måneder på venteliste for at få et dræn. Sygeplejersken var helt med på vores problematik, men skulle høre en læge ad... Da hun ringede tilbage kunne jeg høre at hun ikke var vild med at give besked - men vi måtte altså få en ny henvisning for at få nyt dræn, og derfor måtte vi ind til egen ørelæge først. Sukkkkk. Jeg tudbrølede en halv times tid, og ringede så til egen ørelæge (og tudbrølede lidt mere).

Vi er med tre ørebørn det man må kalde "kendte ansigter", og jeg behøver bare sige mine børns navn, så ved de liiiige præcis hvem vi er (godt eller skidt??). Sekretæren sukkede højlydt og sagde at det simpelthen ikke kunne passe. Nu skulle hun lige snakke med ørelægen... og de besluttede at de ville klemme Selma ind næste morgen i egen klinik til dræn. Narkoselægen blev ringet op og spurgt om han ville gå med til det - og en time efter havde vi tid til nyt dræn. For Selma har ventet så længe på dræn, at hun nu er over 6 måneder, og så kan narkoselægen godt selv klare ærterne (eller æteren?).
Voila!

Tirsdag - præcis en uge efter første dræn - fik hun nyt dræn. Denne gang en slags der skulle kunne sidde længere. Og en penicillin-kur oveni, da venstre øre er fuldstændigt inficeret og "flæsket". Spørgsmålet er om det overhovedet har været raskt, det tror jeg ikke.
Nu sover hun nogenlunde, øjnene lyser og hun kan fortsætte hvor hun slap - øve sig i at sidde op!
Og jeg kan slappe af - for falder dræn ud, så kan jeg gribe knoglen og få en ny tid i den nærmeste fremtid. Det er en befrielse. Og det skaber måske luft - til syprojekter og strik. Til have-nul og bagning... Meeen. Om en uge skal min mand have fjernet mandler (endnu et skridt i retningen mod færre halsbetændelser). At narkoselæge og ørelæge kiggede medlidende på mig i tirsdags og sagde "Uha, han bliver SÅ dårlig, han er intet værd i laaang tid, uha uha" har jeg ikke sagt højt.

2 kommentarer:

Ane Kathrine Thorgård sagde ...

Tillykke - nogle gange i livet har man bare brug for at andre mennesker glemmer alt om regler,foreskrifter og "vi plejer" og GØR noget fordi andre mennesker har brug for det. Godt at det skete for jer. Hvor ser hun kær ud.

Pernille sagde ...

Av! Den var ikke sjov.
God bedring m den lille og godt det alligevel gik hurtigt.
Kh. Pernille