Min baby

Jeg kan ikke komme udenom, at Thilde (indtil nu) har været min baby. Sådan i mit hoved er hun stadig en lille putte, som man sidder og krammer og nusser. Når hun lægger sine tynde, små arme om halsen på mig, risler det ned af ryggen på mig. Det bliver sikkert forstærket af, at hun er lille af sin alder. Med sine 13 kg og 4½ år hører hun ikke til de største. Men hun er stor på andre måder.

I nat drømte hun. Hun lider af mareridt om natten for tiden, og hun lå og kaldte. Jeg gik ind og trøstede, nussede og aede på ryggen. Hun fortalte om grimme slanger der spiste hende, og at det var en meget uhyggelig film hun så inde i øjnene. Jeg sagde til hende, at nu skulle hun lægge sig ned og sove, og tænke på dejlige ting. Is, gyngeture i hængekøjen, blomster, sommerfugle og dejligt vejr. Hun lå lidt, og så greb hun min arm som jeg ville rejse mig og gå. "Mor, så vil jeg tænke på dig!"...

I børnehaven skal hun altid vinke oppe ved hoveddøren. Hun stikker hovedet ud, vinker og råber et eller andet fyndord med på vejen. I dag var det: "Mor, husk nu ikke at køre galt"... det kunne jeg jo love det bedste jeg havde lært, så jow jow. "Og Moar, husk nu at jeg er dejlig og sød, og at det er du også"...

Hun er min baby. Og der går heldigvis et stykke tid, hvor hun får lov til at være lille lidt endnu. Men hun er også på vej til at blive temmelig stor og fornuftig - og dejlig!