Framnäs

Igen i år drog vi til Sverige for at holde en uges ferie. Det var alt det vi havde håbet på og lidt til. Det var lune sommeraftener opslugt af bøger, spil og voksensnak.

Det var håndfulde af skovjordbær som man plukker mens man er ude at gå verdens længste 2 km's gåtur.
Det var indlagte frokostpauser med udsigt over Vättern og frit fald ud over skrænten...

Det var en tur til Tegnér-tårnet som stod midt ude i en skov. Med vidunderlige blåbærbuske lige ved siden af.

Det var den yndigste lille, søde og døde mus som bare så ud som om den sov.

Det var kajakture til gutterne, STORE farlige gedder i vandet som skulle harpuneres og fortælles om... og som skulle fanges!

Det var glæden over at fange den - vi skynder os straks at sige tillykke til onkel Kristian og fætter Klaus (som er de eneste der IKKE er med på billedet).

Det var lejrbål ved Sjöstugan med underholdning, snobrød, pølser og afslapning.

Det var ture på vandrutsjebanen, både med kusinerne og med den ny-fundne kærlighed Rasmus "Luffe" Hastrup... (jeg har nu to piger som er parate til at rende bort med ham).

Det var ristede skumfiduser på "Utsikten" som vi godt kan li' det.

Det var kusinekærlighed på kryds og tværs.

Det var en tur til Tjolöholm Slot i silende regnvejr, en flot oplevelse både inde og ude.

Det var smukke tapeter, glasmosaikker i loftet, luxus og overflod som var uforståeligt for os almindelige dødelige - og tanken om at man faktisk kan tage herop på kærlighedsferie lokker en smule...

..Og det var en overnatning i vores elskede Hjärtared, endnu en gang et stort hit. Vandet var varmt, tøserne var så store at de kunne sove sammen, pølserne smagte dejligt på Trangia'en og vejret holdt i år.

Det var en vidunderlig ferie hvor vi har haft oceaner af voksentid (og DET skal man ikke kimse af når man har småbørn) - faktisk så meget tid for os selv, at vi ikke helt synes vi så ungerne nok. Men også uvurderlig tid sammen med den store familie må tælle, så skidt pyt.

Framnäs står aller øverst på min ønskeseddel igen til næste år.