Det blev også til dage med hjul under fødderne. En tur til den lokale genbrugsbiks (som jeg har fundet igen, fordi den er blevet flyttet derhen hvor vi købte vores nye trægulv) blev til et sæt rulleskøjter til Anna. Jeg har altid været facineret af tanken om at spænde hjul under fødderne, men finder samtidigt tanken fuldstændigt absurd. Men tøsen påstod at hun havde prøvet det i SFO'en, og 25kr er jo ingen herregård...
Farmand har heldigvis stadigvæk sine gamle rullebørger, og sammen trillede de en tur i det lokale. Hun brugte efterfølgende en time selv, og kan nu vende rundt som jeg aldrig har kunnet end tænke på det.
Juli blev også til en tur til Nordjylland hos Anne og Duncan. Det var rigtigt skønt, og dagen efter var vi traditionen tro en tur på Bratten Strand. Det var lige noget Thilde kunne li', med alle de der små søde konkylier som der er på de kanter.
Der blev fyldt champagne på flasker, og der blev undervist i principper som tyngdekraft og vands evne til at søge nedad!
Det blev også en dejlig ferie i Sverige, flere billeder herfra senere.
Den sidste dag blev brugt på maven ved Kalø bådelaug. Tøserne skulle afprøve deres krabbefiskestænger (som er fuldstændigt overflødige, men hva' pokker). De søde krabber blev efterfølgende til en dejlig krabbesuppe.
Juli var alt, alt for kort. Livet på arbejde er startet for mit vedkommende. Jeg kan kun konkludere et: jeg er super kompetent til at holde ferie, for jeg bliver aldrig færdig med at nå alt det jeg gerne vil. Heldigvis er der stadigvæk lidt lyse aftner tilbage, selvom det mørkner hurtigt. Haven kan klare et skud eller to mere... men sommeren er snart forbi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar