Kært barn...

Da jeg blev gift med Mikkel, kunne jeg opremse ikke mindre end 46 forskellige kælenavne til mig. Indsamlet over en periode på 8 måneder. For eksempel kunne jeg hedde Skrumsak, Gøjsenbær og Skrumpla-de-Trix.
At få børn hjalp lidt på fordelingen. Nu står vores børn også i skudlinien, og de tager en stor del, må jeg sige.
Skrubbe - Skrangol - Anna-Banana. Thilde er begyndt at hævde, at hun hedder ThildeB. Hun nægter andet.

Men så er der lige det faktum, at der også er kommet to mere til at finde på navne til mig. Og for tiden siger Anna ikke andet end "Mama" og "Mami". Jeg vælger at tage det kærligt til mig, selvom jeg til tider føler mig lidt Maude-agtig.

Thilde, hun kalder efter mig... ofte. Hun stiller sig op på gulvet og råber: "Kooooooo-neeeee!".

KolortelandNEWS

Januar. Slut med fedt, kød og overflod. Frem med klar luft, rene vindueskarme og pyntefrie overflader.

Nytåret er jo en dimentral modsætning til julen. Maden skal være frisk og sprød, fyldt med skaldyr og fisk. Jeg elsker det. Og brugte derfor hele nytårs-aftensdag på at stå og lave lækker mad. Det var skønt. Rejebisque. Kammuslinger. Og to unger, som fik pasta mens forældrene sad og smovsede.

Der var dug på bordet, glimmer og pynt. Store bugnende fade med guf. Og ikke mindst: lyserød Askepot-champagne til børnene. Anna syntes det var fantastisk. Og hvem gør egentligt ikke det?

Årets clou var uden tvivl "værkeri", som både Thile og Anna stod spændte og betragtede, mens Mikkel rendte rundt i haven og skød af. Alle var glade - jeg slap, og han fik lov. Til sidst sagde Anna dog "Mor, tror du ikke snart han er færdig?"... jeg tvivler at han nogensinde bliver helt færdig, selvom han på ingen måde er krudtgal. Han er bare en dreng.

De første dage blev brugt på at rende rundt i nattøj og male billeder. Ren hygge. Alle lavede det de gerne ville - børnene legede eksemplarisk med hinanden, katten gnavede i blomsterne, de voksne læste og strikkede. Fred.


Sidenhen er januar forsvundet pist væk. Forsvundet i tåger af snot, feber og dvd-film. To uger på sofaen kunne det blive til, og enkelte lyspunkter ind imellem. Bollebagning med Thilde, der for første gang var en reel hjælp. Indkøb af gode DVD-film betød at det kun var de sidste to dage det var nødvendigt at se Harry Potter for Gud ved hvilken gang.

Vores kat tror det skiftevis har fået killinger og leger den fanger mus. En af Thildes julegaver bestod af en kattemor med killinger der med magneter i snuden kan kobles på kattemors patter. Der går mange timer med at bytte rundt på killingerne for Thildes vedkommende. Og Trunte tager nogen ture med killingerne hvor den kaster rundt med dem. Bagefter ligger de pænt og sover alle sammen.

Forår...

Jeg længes efter foråret. Nu må det godt snart komme. Med sol, varme og blomster som man kan plukke af. Åbne vinduer og døre, og børn uden flyverdragter og snotnæser.

Derfor lidt forårs-agtigt som godtnok er høstanemoner. Men det ligner!

Lys!

I dag er en speciel dag. I dag fylder mit "voksenliv" to år. Det liv der startede da min far døde for netop to år siden.

Under morgenmaden snakkede vi om, at det var lang tid siden. I hvertfald i mit hoved synes jeg, at der er løbet meget vand i åen siden den dag.

Dengang var Thilde 4 måneder - nu er hun en stor pige. Anna har faktisk fordoblet sin liv-længde fra 2 til 4. Og mit liv er bare et andet sted - heldigvis, kan man jo sige. For livet fortsætter om man vil det eller ej, og savnet er gået hen og blevet noget jeg kan leve med.

Nogen gange er jeg alligevel lige ved at tage telefonen og ringe "hjem", for at fortælle om at Thilde har gjort et eller andet skønt, har fået en ny tand eller en anden trivialitet for alle andre. Det er det, jeg mangler synes jeg.

At kunne dele alt det skønne med nogen der er tvangsindlangt til at synes det er skønt. Nu spam'er jeg istedet mine venner med beretninger fra ørelægen og de søvnløse nætter. Men det er vel nødvendigt, for at kunne definere de vigtige og mindre vigtige ting i mit liv. At dele. At få igen. At kunne beundre sammen. At kunne lytte. At kunne fortælle. Og at blive bekræftet i, at mit liv har relevans et sted.

Han er der ihvertfald stadigvæk. Anna fortæller om ham, og om hvor god han var til at lave "snusedyr" og "øregnasker". Thilde er ved at have en alder, hvor hun forleden kunne komme i tanke om "Min morfar... ham død". Men vi ser billeder hver dag af hele vores familie - både de levende og de døde. Det hjælper tror jeg.

Men han mangler nu alligevel, og hver dag kan jeg kigge ud af mit vindue på mit mislykkedes stenbedsprojekt der strandede sidste sommer, da jeg måtte erkende at jeg bare ikke kan lægge sten ned og få det til at se godt ud, som min far kunne. Måske jeg bare skulle gå i gang... i marts. Eller april. Vi gir det en skalle igen, for vi har tiden til at tage af, så det bliver godt.

Snøft!

Vi ligger ned. Sådan rigtigt bogstaveligt. Det nye år gik ellers så godt i gang, børnene sov længe (og sov om natten), og verden var smuk.

Nu står den på vågne aftner, nætter, Thildeberg i vores seng og gnavne forældre der skiftes til at sove lure rundt omkring i huset.

Resultatet på familiens dårlige immunforsvar kom i sidste uge - Mikkel blev syg med feber, og jeg med noget ondt i kroppen-hovedet-svimmel-sove-agtigt noget. Jeg nåede lige at komme på arbejde torsdag inden begge piger lå med 40,2 i feber fredag morgen.

Hvad gør man ved det? Man puster da den dobbelte luftmadras op og smider ungerne på gulvet. Imens kan mor ligge på sofaen og strikke, og farmand ligge i sengen og sove... en dejlig løsning, der kun var træls efter 5 børnefilm (jeg bliver ret hurtigt træt af at se på Barbie - det gør Anna IKKE). Ungerne hygge sig faktisk ind imellem.

Og så er det så at vi nu er på vej ind i en ny uge; Jeg snotter, hoster og har ørepine. Anna ligger med feber, men er frisk... og Barbapapa-DVD'en spiller for Gud ved hvilken gang.

I morgen skal/skulle Anna ind til ørelægen og have dræn. Det tror jeg ikke hun får lov til, med feber. Og jeg føler mig ærligt talt heller ikke for kvik til at skulle sidde med hende, men hvis jeg skulle kunne jeg nok samle stumperne sammen en gang mere...

Hvilken uge.....