Jeg har de sidste 3 år drømt om et bed i skyggen, fyldt med høstanemoner, akelejer og geranium. Nogen har kigget skørt på mig, når jeg har flyttet rundt på vildfarne akelejer, og resolut plantet dem hulter til bulter i mit halvskyggebed. I år er det 3 sæson for min høstanemone, og jeg har fået to mere sidste år der ser godt ud på vej... Drømmen indebar også sølvblå hosta'er, men dem kan jeg ikke finde og jeg fik istedet nogle mere almindelige... sidste år kom de sent og var halv spist af snegle - i år er der endnu ikke noget på vej og jeg frygter det værste....
Men akelejerne er over det hele, og det fik mig ud og købe 4 små geranium i weekenden. Jeg er jo ellers lidt for nærig til at købe nemme planter, men nu skal det være! Og jeg har surfet på internettet, læst mine haveblade og drømt - der er så mange jeg bare må have (undtaget den lilla'e jeg har og som vælter ud over det hele)...
Står du og luger, så sendt det til mig: hvide, rosa, spættede eller sorte - små og halvstore! Jeg tager det hele! Åh hvor kan jeg se det for mig.... Drømme, drømme...
2 kommentarer:
Det vil jeg, skulle jeg komme forbi ude på Djursland, glæde mig til at se, det der bed. Det skal nok blive flot. God arbejdslyst.
Når vi kommer lidt længere hen har jeg nogle akelejer af ubestemmelig art fra huset du må få. Og tak for linket til gerannier - jeg kan ikke åbne det. Vil du prøve igen?!
Send en kommentar