fredag, marts 01, 2013

Leder efter den røde tråd...

At være kreativ er godt - eller... dvs at der følger jo også nogle bagsider af medaljerne med. Som f.eks en lige så rodet tilværelse når man liiiige leder efter den der specielle nål, lynlås eller strikkepind. Jeg lover mig selv HVER gang jeg rydder op i sy-og strikkesager, at jeg fra NU AF vil holde pinlig orden.
Well - skal vi ikke bare sige at det ikke holder?

Drømmen om en fast syplads på 1.salen med skab, hylder og bord er blevet droppet. I stedet måtte vi rykke pigernes skrivebord derud, så Selmadsen fik sin egen soveplads. Nu drømmer jeg om oprydning og opgradering af et kælderværelse som ligenu indeholder bunker af bobleplast, gamle barnesenge og mit tøj. Vi har bygget skab i kælderen og er ved at flytte ind. Det har taget 14 dage so far, hvilket ikke er imponerende. Jeg tror det er fordi at jeg er bange for al den anden oprydning, tagen stilling og lign der følger med - skal min mors gamle habitjakke i grøn uld gemmes? Engang kan det jo være at nogen vil gå med den? Og den ruskindsjakke som både hun og jeg gik med som unge? Og hvad med motorcykeltøjet, som faktisk dårligt kan lynes om min nu noget større krop? Arrrgh....


Og flytning af tøj betød at et skuffedarium dukkede op. Troede egentligt jeg havde tømt det, men det må siges at være en sandhed med modifikationer. Nu har det stået på stuegulv i 14 dage, og jeg besluttede at det skulle være! NU! .... men må sande atter at det bare tager enormt lang tid at sortere, smide ud, tage stilling. For kunne man måske ikke engang bruge en trykknap? Og hvordan ordner man egentlig 250 ruller sytråd uden det bliver til een stor filter? Og kommer jeg nogensinde dertil hvor jeg husker at lægge ting på plads, eller skulle jeg måske hellere arbejde ud fra realistisk "jeg-er-den-jeg-er" synspunkt og udvikle et system der i det mindste ikke fylder hele vores spisebord...

2 kommentarer:

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Meget meget interessante betragtninger:-)

Bente sagde ...

Jeg kan genkende meget af mig selv med hensyn til det kreative rum.
Vi er dem vi er og produktive er vi også