mandag, februar 27, 2012

Min nye veninde...

Jeg har fået en ny veninde. Hun kender mig allerede rigtigt godt. Du ved, sådan en som rammer rigtigt 9 ud af 10 gange med gaverne. Som kender min stil og personlige preferencer. Som disker op med ting der interesserer mig - mad, have, mode, indretning, kreative gør det selv ting og endeløse marker af smukke billeder... Jamen tænker du.. Hvad hedder hun?

Hun hedder:

Pinterest. En mulighed for at gemme billeder når du surfer rundt. Det er som at klippe i dameblade (ja, jeg har notesbøger fyldt med billeder der inspirerer mig). Hvis du også har det, så er pinterest også noget for dig. Og til forskel for dine egne notesbøger, så deler du her dine bøger med andre. Du får med andre ord lynhurtigt linket dig op til andre med samme smag/stil som dig selv, men som har andre jagtmarker end dig. Du kan også bare tage en surftur rundt og søge på f.eks. "roser"... så får du alle de billeder andre har samlet med ordet rose hæftet på. Det er da smart.

Det mest smarte er, hvis man er visuelt orienteret som jeg, at man kan sidde i sin sofa og kigge billeder. Det er som at sidde med et dameblad. Med min nye (hov fik jeg sagt SAMSUNG GALAXY S PLUS) smartphone er det dameblad i lommeformat. Jeg elsker det. Og jeg kan dele med andre... jeg låner billeder af rigtige veninder der også er med på bølgen, og vi kan snakke om det vi lige har pinnet.

Har du lyst til at se mine såkaldte boards, så klik her...

1 kommentar:

Pippi Langstrømpe forklædt som voksen sagde ...

Kære Lina.
Efter at have læst dette indlæg har jeg læst lidt flere - så ordet depression ude i højre side og søgte på det.. og jeg har jo læst dine indlæg mange andre gange og vil lige sige tak. Tak fordi du sætter ord på dine tanker. Jeg genkender mange ting i dig og noget af det vi deler er åbenheden.. Jeg føler selv at det både er en styrke og en svaghed: en svaghed fordi det fles så sårbart at blotte sig, men en styrke fordi det føles så godt når det bliver taget åbent og varmt imod og ofte får det andre, mere tillukkede til at åbne op og vise sider af sig selv, som vi måske aldrig havde forestillet os de kunne indeholde.. Sådan oplever jeg det. Desværre har jeg også oplevet følelsen af at være for åbenmundet, for meget - "passer ikke ind i flokken" og det kan godt gøre ondt, hvis man er inde i en sårbar periode.. Jeg glædes over at du skriver om depression og meget andet med dybde. Det er vigtigt at nogen tør fortælle, sætte ord på de tabuer der desværre er, som depression og død - hvilket er fuldstændig uforståelig for mig, for det er jo en del af mange menneskers liv - også mit. Jeg har været stor mester i depression! To gange årligt siden jeg var 12. Så døde min far efter mange års alvorlig sygdom og så gad jeg ikke depression mere, men besluttede at nu er det MIN tur til at leve livet - men det er skide svært til tider.. Tak fordi din blog er mere end pæne billeder :-) Stort knus fra mig.