torsdag, februar 03, 2011

Georgine Robinson

Foråret rykker tættere på... det er tid til at forkultivere snart, hvilket igen betyder at jeg måske skulle til at skabe mig et overblik over hvilke frø jeg egentligt har til rådighed - hvor mange penge jeg kan tillade mig at bruge - og hvor mine drømme går henad i år..

Sidste forår opdagede jeg at alle mine georginer var døde. De havde ikke klaret vinteren over tildækket der hvor jeg plejer, men det var også både en lang og hård vinter. Sidste sommer havde jeg samlet en del sammen, nogen fra plantecenteret og andre fra det lokale supermarked... og en enkelt pakke frø som blev sået, endte det også med. Jeg var ok tilfreds med de hjemmelavede, men de smed bladene lige så snart de blev plukket - ikke et kæmpe hit.

Så kom efteråret, og jeg skulle bare liiiiige ha' gravet mine georginer op. Hen over natten blev det pludselig vinter, og jeg har først se dem dukke op her engang i januar. Sneen kom hurtigt og tidligt, og jeg blev overrasket. Og mistede dem alle atter en gang.


Nu er det tid til at tænke i georgine-baner igen, Linket fra Claus Dalby gav navnet på en leverandør, der ikke blot har nogen, men som har alt hvad hjertet kan begære. Jeg er gået i gang med at vælge ud... har de mulige emner listet op på billede, og så er der ellers dømt georgine-robinson. Hvem bliver stemt ud, og hvem får lov til at blive? Bagefter er det meningen at jeg vil bruge billederne som et memo-spil ude på skolen... skal bare lige have fundet mine sikre vindere først!

1 kommentar:

Madam Kjeldsen sagde ...

Jeg glæder mig til at se resultatet på et af dine dejlige billeder.. ;)