Men så sent som i denne weekend hørte jeg fuglene synge som de gør når foråret viser sig. Der er begyndt at være en trang til at kigge på frø, skure vindueskarme og planlægge køkkenhave og staudebede. Strikkepindene er begyndt at bevæge sig igen, og frembringer benvarmere til når vi begynder at gå uden flyverdragt. Mere om dem senere....
Men kameraet har ikke taget billeder i denne årets første måned. Andet end dem jeg skal bruge til mit firma... ingen idylliske scenarier af børn og moder sammen i gang med at frembringe vidunderlig hjemmebag, eller forme frikadeller. Ingen billeder af mine børn der pligtskyldigt sidder og maler små billeder, eller flittigt læser... der har ikke været ret meget af det. For jeg er startet på jobbet igen.
Flyvende start med hænderne i vejret, og hvor jeg syntes jeg selv kunne gå på vandet... det varede 14 dage, så rendte jeg ind i de første konflikter, og fandt måske også ud af, at nedsat tid faktisk betyder at jeg skal arbejde MINDRE... efterfølgende 14 dage har været blandede. Og jeg skal virkelig holde tungen lige i munden for ikke at falde pladask i den gamle gænge med mig som hovedskurk i alle verdens dårligdomme. Beslutningen om max. 3 timers arbejde om dagen frem til foreløbigt vinterferien giver luft. Og så må jeg jo bare lytte efter. Mærke efter i maven, og det føles rigtigt... Jeg har tiltro til at det vender på et tidspunkt, selvom jeg er lidt frustreret over at det tilsyneladende er så nemt at falde i igen. Jeg må bare finde de store ører frem og lytte, tror jeg...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar