hestefeber

Det skal ikke være nogen hemmelighed. I dag fik vi vores ilddåb. På mere end en måde. Indtil videre er det lykkedes mig at sno mig udenom hesteeventyret, når det indebar selve ridning og klargøring... nu gik den ikke længere. Og med visheden om at vi har booket fast ridepige til servicering af vores barn, tog jeg med sindsro op i ridehallen for at passe Thilde og tage lidt billeder. Bleg blev jeg, da en sms tikkede ind 25 minutter før start... "jeg kommer ikke i dag"... så jeg fik hijacket en anden ridepige til at klargøre krikken, for jeg aner ærligt talt ikke hvad man skal... altså jeg ved godt de skal strigles og ha' saddel på, men hvordan? Og jeg er, helt ærligt, skræmt halvt til døde ved bare den lille pony, som Anna nu skal ride på.

Hun har nemlig fået ny hest. Hun skal ride selv, og ikke med en trækker - så i dag var jo en fremragende dag at begynde på, for jeg havde en Thilde til at sidde og skråle i den fluebefængte lædersofa som ridehallen er udstyret med... hun vil "oooosse ha' en hest!!"
Så Anna red helt selv, på lille Rico som viste sig at være en bandit. Anna endte med at sidde og græde oven på kræet som jo faktisk gør lige præcis det hun gør - og så overdriver det helt vildt, bare for at drille. Hiver hun lidt i tøjlerne så bakker den nærmest baglæns, og under alle tårerne fik vi forklaret hende at denne her hest kunne mærke at hun var nybegynder, og at det bare var om at bestemme. Anna bed tænderne sammen og fik 3 galopture sammen med ridepigen Sandra, og så var hun glad igen. "Den skal vide jeg vil bestemme" sagde hun bestemt på vejen hjem... så hun er på hesten igen, selvom i dag bød på det første ridenederlag i Anna-øjne. Der skal kæmpes lidt, og det er vel meget godt at prøve det også. For den store Valentin virker bare ligeglad og traver rundt, så selvom at det virker let, så har vi fået forsikringer om at hun er helt klar til at komme på en lille hest... Nu er der kun forældrene som skal have forsikringer om at der kommer en ridepige næste uge til at klare skærene!