mandag, februar 23, 2009

Æv!

Vi har slået katten af tønden i 3 dage. Det har været 3 dage i himlen, med slik, sjovt tøj og masser af tingel-tangel.
I Hornslet er der en (åbenbart) stolt tradition med tøndeslagning på "Store Torv"... altså det største (og eneste) torv i byen.

Vi var med, og det var koldt. Anna blev bange og Thilde nægtede at "slå tromme" (hvorfor skulle man dog det?). Der er slikposer til alle udklædte, og ungerne fik.
Og så er der kåring af årets flotteste udklædning.
Vi gik ind i sybutikken, fordi det var så koldt og Anna græd fordi hun frøs. Thilde var træt, og havde munden fuldstændigt stoppet ud med slik. Og så gik vi hjem bagefter.....


..og i dag finder jeg ud af, at Thilde vandt i sit kaktus-kostume! Men præmien gik til en anden fordi vi ikke var på pladsen. ÆV! Jeg kunne i den grad godt have brugt massernes tiljublen over mit kunst-stykke! Thilde kunne sikkert godt have brugt gaven... ÆV!

Anna kunne slet ikke forstå, hvorfor Thilde skulle vinde. Jamen hvorfor? Jeg prøvede at forklare det der med at have noget, som ikke alle har - der var en del prinsesser, batman, feer og lign. Derfor vinder Klokkeblomst ikke, selvom det var fint. I min skole er der en pige, hvis Mor syer kostumer til dagligt. Hun, altså pigen, kom udklædt som overvægtig kvinde med hængepatter og G-strengstrusser i år. Sidste år var hun flødebolle, men ville have været grillkylling... det der er sådan noget man husker.

Så vi er allerede gået i tænkeboks. Så kan vi finde sjove ting hele året... Vi tænker på lagkage eller cupcake... Anna vil vinde til næste år, og jeg VIL modtage folkets hyldest!

2 kommentarer:

Louise Aaen sagde ...

børn hader uretfærdige lege - og også mig! - er der noget mere uretfærdigt end "kåring af det flotteste kostume" - alle børnene er jo super flotte og sjove - og der er ALTID nogen, der ALDRIG bliver valgt til sådan noget - æv

men jeg vil gerne give dig hæder - Lina, hvor er det fedt og sjovt at du selv syr - Her har vi en fantastisk farmor, der producerer til fastelavn...

kh Louise

Anne Thompson sagde ...

Åh Lina! Du gjorde det igen: fik latteren frem. Hvor er det simpelthen fantastisk at du VIL have massernes tiljublen :-D Glæder mig til at være sammen med dig næste uge - jeg skal nok hylde bare en lille smule :-)