Når katten er ude...

Vi kæmper... Hver nat er en kamp. I den sidste uge har vores børn været forfærdeligt forvirrede over konceptet sommer/vintertids-skift, og de står op på de mest ugudelige tidspunkter. En nat sad Anna lysvågen, med alt lys tændt kl 01:21 og læste for sine bamser. Thilde skriger hver morgen fra ved 5-tiden og frem... Og vi har indtil i går morges forbarmet os og taget hende over i vores seng, med det resultat at ingen rigtigt sov og alle var mugne omkring kl 18, nogengang før!

Nu er krigen mod tidlige morgenbørn begyndt, og indtil nu har begge lejre sårede. I dag skreg Thilde i næsten 1½ time. Men vi vil ikke mere stå tidligt op. Og fordelingen af sofaen er begyndt igen, det er ikke en straf at sove på sofaen i vores hus - her er det en belønning. For tro tjeneste natten før.

Resultatet var at jeg havde glæden af ungerne, og hun kom først over i min seng da hun havde forstået at hun ikke skulle skrige for at komme derover - og så at klokken skulle passere 6. Klokken 7:30 sender jeg begge unger op til deres far, for lige selv at få en halv time på øjet...

...og klokken 8:15 vågner jeg ved et kæmpe støn sammenblandet med "Thilde!!!!".. Jeg stormer op, og finder... en far der har sovet lige så længe som jeg. To småpiger der selv har fundet morgenmaden frem - jep, det hele (inklusiv selv hældt sukker op i sukkerskålen, sådan da)... Og et hus der i den grad bærer præg af 45 minutter med to småpiger uden voksent opsyn...




Thilde var drønstolt, og vi kunne kun grine... Havregryn overalt. Alt bestik ude af skuffen og ud på bordet (det er også svært at finde det rigtige), sukker ud over hele bordet. Mælk i en stor sø. To glade tøser der faktisk var svært tilfredse med deres egne evner.. Jamen det er da.... flot!