November. Vinter... mellemvejr, som Anna så smukt kalder det. Jeg har arbejdet meget synes jeg selv, har været væk alt for mange aftener. Længes efter at kunne slappe af uden at få ondt i maven over alt det som burde, men som i mit hoved ikke er som det skal være.
December trænger sig på, en måned som jeg både elsker og hader. Måske pga de traditioner og forventninger et liv opbygger, føler jeg at der skal præsteres. Det er NU det skal være hyggeligt, at børnene skal smile sødt og poleret.
Damebladene bugner med forslag til julefrokoster, som på ingen måde ligner dem jeg tidligere har været til - og i år har jeg truffet en let, men også kedelig beslutning: jeg bliver hjemme. Jeg gider ikke sidde til langbord med en masse fulde mennesker, mens jeg tænker på, at jeg belemrer en eller anden med børnepasning af mine børn. Og mens jeg tænker på min dejlige seng der bare venter. Så ingen julefrokost til mig i år. Og dermed ingen "Eeeej, schkal du allerede hjem?" i år. Dejligt!
November har indeholdt alt det den skal. Men manglen på billeder vidner om, at der har været lidt for travlt. Og jeg kan nogengange godt føle, at jeg prøver at indfange røg når livet skal nydes. Det bliver for lidt, og kun i små glimt at jeg sætter pris på det hele. Oveni det hele har der været en del sygdom for mit vedkommende, så det har sikkert også tappet energi-reserverne.
Anna leger nu ikke helt så voldsomt ude i byen. Jeg har været nødt til at kræve restriktioner for at føle at jeg får andet end "tøj på-tøj af igen" med hende. Det er nemlig i morgen og aftensituationerne at en stor del af kampene står. Og jeg vil også have glæden af mit eget barn. Om få år kan jeg slet ikke bestemme over hende, og der kan hun jo bare gå. Hvis vi skal nå at opbygge lidt positivt inden da, må det ske nu - og det har om ikke andet givet mig mere tid med hende. Hun øver sig voldsomt på tallene nu, og mener også selv at have styr på bogstaverne, og var derfor meget stolt over at hun sammen med julemanden til juletræs-tændning kunne stave til jul: S-I-O!
Anna hører dårligt siger ørelægen, og hun har nu fået en slags ballon hun skal puste op med næsen. Det skulle kunne hjælpe på hørelsen, hvis ellers vi får lært pigebarnet hvordan man gør. Alt i alt er øresæsonen rigtigt i gang, og vi er kun lige begyndt.
Thilde har kastet sin kærlighed på potten, og kan tisse på den hver eneste dag. Sidste weekend gik der hele 1½ døgn hvor hun tissede den ene gang efter den anden til stor applaus. Hun vil helst sidde med den foran fjernsynet, så er man jo også godt underholdt imens. Jeg kunne ønske at jeg nogengange kunne gøre det samme.
Ørene går det ikke så godt med. Thilde sover godtnok om natten, men det vælter ud med snask, vi skal både skylle og dryppe hver dag.
Thilde er også stærkt inde i "Neeeej, vil selv" stærkt efterfulgt "'jæ'pe mig"- hun er fræk, hun er sød og hun er meget mor-klistret for tiden. Endnu en morgen skulle hun meget bestemt selv hælde op, og hvad hjælper det at jeg kunne have sagt mig selv hvordan det ville gå... næh nej.
Og når vi nu er ved julen, så må man jo også snakke om katten. Indkøbet af 3 smukke julekugler, to lyserøde (en til hver af pigerne, nøje udvalgt til DEM) og en fin grøn en til mig selv er resulteret i de hurtigst afbrændte penge længe. Katten synes ophængte julekugler er kattelegetøj, og den fik filtret sig selv ind i en snor så voldsomt, at julekuglen (eller resterne af den) fulgte rundt efter katten i hele køkkenet. Så det var det.
Alle potteplanter er gravet op, splittet ad og flænset. Og den nyindkøbte julekrybbe står og bæver i vindueskarmen... indtil videre er jesusbarnet overlevet (mit bud er at han ikke holder julen over), mens barnefaderen (eller rettere, stedfaderen) og den ene hyrde er gået under jorden. Hvis ikke det er katten der har skræmt dem, kender jeg mindst to andre der kunne være mistænkte i denne sag.
I weekenden fandt de så på den nye og ukendte diciplin: Designer-mundprutning. Hvad går det nu ud på? Jo, find et hjem hvor mor lige har brugt adskillige timer på at rense diverse designer-møbler efter fine foreskrifter fra Rud Rasmussen, sæbespåneskum og læderfedt. Tag så to børn, og lad dem finde ud af at lædermøbler så som Svanen og Safaristolen egner sig supergodt til at lave mundprutter på... og så skiftes de ellers til at ligge der med numsen i vejret og prutte løs.
Arne Jacobsen og Kaare Klint roterer i deres grav.
December trænger sig på, en måned som jeg både elsker og hader. Måske pga de traditioner og forventninger et liv opbygger, føler jeg at der skal præsteres. Det er NU det skal være hyggeligt, at børnene skal smile sødt og poleret.
Damebladene bugner med forslag til julefrokoster, som på ingen måde ligner dem jeg tidligere har været til - og i år har jeg truffet en let, men også kedelig beslutning: jeg bliver hjemme. Jeg gider ikke sidde til langbord med en masse fulde mennesker, mens jeg tænker på, at jeg belemrer en eller anden med børnepasning af mine børn. Og mens jeg tænker på min dejlige seng der bare venter. Så ingen julefrokost til mig i år. Og dermed ingen "Eeeej, schkal du allerede hjem?" i år. Dejligt!
November har indeholdt alt det den skal. Men manglen på billeder vidner om, at der har været lidt for travlt. Og jeg kan nogengange godt føle, at jeg prøver at indfange røg når livet skal nydes. Det bliver for lidt, og kun i små glimt at jeg sætter pris på det hele. Oveni det hele har der været en del sygdom for mit vedkommende, så det har sikkert også tappet energi-reserverne.
Anna leger nu ikke helt så voldsomt ude i byen. Jeg har været nødt til at kræve restriktioner for at føle at jeg får andet end "tøj på-tøj af igen" med hende. Det er nemlig i morgen og aftensituationerne at en stor del af kampene står. Og jeg vil også have glæden af mit eget barn. Om få år kan jeg slet ikke bestemme over hende, og der kan hun jo bare gå. Hvis vi skal nå at opbygge lidt positivt inden da, må det ske nu - og det har om ikke andet givet mig mere tid med hende. Hun øver sig voldsomt på tallene nu, og mener også selv at have styr på bogstaverne, og var derfor meget stolt over at hun sammen med julemanden til juletræs-tændning kunne stave til jul: S-I-O!
Anna hører dårligt siger ørelægen, og hun har nu fået en slags ballon hun skal puste op med næsen. Det skulle kunne hjælpe på hørelsen, hvis ellers vi får lært pigebarnet hvordan man gør. Alt i alt er øresæsonen rigtigt i gang, og vi er kun lige begyndt.
Thilde har kastet sin kærlighed på potten, og kan tisse på den hver eneste dag. Sidste weekend gik der hele 1½ døgn hvor hun tissede den ene gang efter den anden til stor applaus. Hun vil helst sidde med den foran fjernsynet, så er man jo også godt underholdt imens. Jeg kunne ønske at jeg nogengange kunne gøre det samme.
Ørene går det ikke så godt med. Thilde sover godtnok om natten, men det vælter ud med snask, vi skal både skylle og dryppe hver dag.
Thilde er også stærkt inde i "Neeeej, vil selv" stærkt efterfulgt "'jæ'pe mig"- hun er fræk, hun er sød og hun er meget mor-klistret for tiden. Endnu en morgen skulle hun meget bestemt selv hælde op, og hvad hjælper det at jeg kunne have sagt mig selv hvordan det ville gå... næh nej.
Og når vi nu er ved julen, så må man jo også snakke om katten. Indkøbet af 3 smukke julekugler, to lyserøde (en til hver af pigerne, nøje udvalgt til DEM) og en fin grøn en til mig selv er resulteret i de hurtigst afbrændte penge længe. Katten synes ophængte julekugler er kattelegetøj, og den fik filtret sig selv ind i en snor så voldsomt, at julekuglen (eller resterne af den) fulgte rundt efter katten i hele køkkenet. Så det var det.
Alle potteplanter er gravet op, splittet ad og flænset. Og den nyindkøbte julekrybbe står og bæver i vindueskarmen... indtil videre er jesusbarnet overlevet (mit bud er at han ikke holder julen over), mens barnefaderen (eller rettere, stedfaderen) og den ene hyrde er gået under jorden. Hvis ikke det er katten der har skræmt dem, kender jeg mindst to andre der kunne være mistænkte i denne sag.
I weekenden fandt de så på den nye og ukendte diciplin: Designer-mundprutning. Hvad går det nu ud på? Jo, find et hjem hvor mor lige har brugt adskillige timer på at rense diverse designer-møbler efter fine foreskrifter fra Rud Rasmussen, sæbespåneskum og læderfedt. Tag så to børn, og lad dem finde ud af at lædermøbler så som Svanen og Safaristolen egner sig supergodt til at lave mundprutter på... og så skiftes de ellers til at ligge der med numsen i vejret og prutte løs.
Arne Jacobsen og Kaare Klint roterer i deres grav.
1 kommentar:
jeg når ind imellem at bladre ugeavisen igennem - og denne gang faldt jeg over en sjov klumme af Jeanette Hougaard, som du lige skal ha' et citat fra:
"Nu står vi med begge ben plantet midt i julemåneden. Det var meningen, at familiehyggen, julefrokosterne, sex med julemanden og et overdådigt hjemligt julepynteri, skulle flyde sammen i en tyk, coca-cola-rød flod og gøre december til en uforglemmlig måned, hvor vi udtrykker vores kærlighed i guldglimmer"
he he. artikelen hedder "Sådan Bagger du ud af juleræsset." Stein Baggers navn er bleve synonym på at flygte fra det hele, som julestress hurtigt kan sætte gang i drømmen om at gøre.
keep it simple - keep it safe. Det tror jeg også, du gør Lina. Hvis du har hjertet med i det, du gør, så lykkes du med det - og sikke mange kreative og gode varme tanker, der kommer ud af det her på Kolorteland..
go jul og knus fra Louise
Send en kommentar