Et livs-stykke...

Som nævnt i sidste KolortelandNEWS var de stolte forældre spændte på om Anna enten ville gå amok, eller blive stiv af rædsel under teaterforestillingen i tirsdags... Det første skete! Hun nød 100% rampelyset, var første barn på scenen, og sidste af den igen. Vi sad jo og nød hende i fulde drag, mens hun dansede, sang med og legede sig ind i stykket "Mester Jakob". Vi kvitterer lige med et par billeder, hvor man tydeligt ser hendes engagement.
Da stykket var slut pegede damen som havde optrådt ned på Anna og sagde:"Hende der, HUN er et livsstykke - hun får de andre børn med, det er skønt". Vi smilede jo endnu mere, for endelig ser andre hvad vi jo selvfølgelig hele tiden har vidst.... Anna er noget helt specielt! Vi fik også drillet dagplejemor-Heidi med, at det var hendes børn der stod aller forrest, sang højest og gik amok. De var så skønne alle sammen!

Dagen blev jo også betydeligt forbedret af at både Farmor, Faster Mette, Kusinerne Marie og Kamille kom og skulle se Thilde, samt se Anna optræde. Eftersom Anna var i dagplejen, så kunne både Kamille og Marie få frit løb til at nyde skønne Thilde. Det var vist noget specielt Marie syntes om, og lige inden de skulle til at hjem, sagde Marie: "Åh, jeg er bare helt forelsket", mens hun sad med Thilde i favnen. Det forstår vi jo godt!

Thilde er stadigvæk en rolig pige, sover godt og spiser pænt. Engang imellem får vi at høre at hun også er en dame der selv vil bestemme lidt, men det er altså ikke meget brok vi får fra hende - kun når Mor her ikke længere gider blive brugt som sut midt om natten, og hiver brysterne til sig, kan hun blive gal. Det er så hyggeligt at ligge med et bryst i munden natten lang.... Det synes Mor bare ikke (ens bryster de bliver så skrækkeligt lange....)!

Sidste weekend gik ellers i familiens tegn. Først var vi til Bedste Margits 70-års fødselsdag, en aften hvor jeg specielt vil huske Anna der sad og hyggede sig med Morfar som bordherre. Det var vist noget de begge kunne li'! Morfar fik også siddet lidt med Thilde, og vi fik taget et fint billede af Morfars kæmpestore hånd sammen med Thildes lille-bitte.
Bagefter tog vi hjem til Farmor Bodil og Farfar Uffe for at sove, og her kunne besøget kombineres med besøg af Faster Lotte, Onkel Kristian og Kusine Simone. De havde ikke set Thilde, så de fik hilst på hende, og lørdag tog vi på Aqua hvor pigerne hyggede sig gevaldigt med at klappe fisk, og se odderen få mad. Alt i alt en hyggelig weekend.

Nu nyder vi at solen skinner, at vi går med bare ben i haven og ordner højbede, kigger på mariehøns og plukker squash (igen). Sikken en septembers himmel der er så blå....

KolortelandNEWS

Så er vi kommet igennem September, faktisk ganske smertefrit. Vores Thilde er sådan indrettet at hun ENTEN er vågen om natten eller dagen... det er jo meget praktisk. Så vi får da vores søvn sådan nogenlunde, der er ikke så meget bøvl med hende. Hun kræver kun en tør ble i ny og næ, at få noget mad - og så at ligge i arm. Faktisk ligger hun lige nu og snorksover på min venstre arm, hvilket gør det en anelse svært at skrive på computer...

Fordi Thilde er så nem, så har Mikkel tid til at bygge flere højbede nede i køkkenhaven. Det ser ud til at vi måske til næste år har underlagt os den nederste del af haven - pyhhh! Vejret har jo været dejligt, og Anna nød forleden eftermiddag sammen med den stærkt upædagogsiske legedims jeg havde købt i sommers. Anna faldt pladask for en lyserød plastikfrø der kunne blæse sæbebobler

en dag i forsommeren, og Mor forbarmede sig over hende og købte den, for lad dog barnet... det vidste sig så, at den brugte batterier (åh-åh), kunne sige "kvæk-kvæk-kvæk" i en uendelig køre, OG blinke med blå, lysende øjne - Anna var stiv af rædsel, og den har ligget i skabet siden. Nu er hun så blevet så gammel, at den vækker fryd og hvin, så vi blæste sæbebobler.

Og så har drivhuset kvitteret med lidt grønt, vi har fået lækre tomater (dem der ikke er blevet gennemgnasket af kållarver), masser af agurker og vildt mange squash... som Mikkel sagde igår,

da han stod og kiggede ned i gryden med lækker Kylling i hvid kokos-karry - "nu mangler der bare nogen squash...".

I dag skal Anna så optræde og synge "mester Jakko" nede i byråds-salen. Det er en teaterforestilling for de 0-3 årige, det er vist en dame med et par dukker. Så skal børnene synge med, "og danse og hoppe og tromme" som Anna har fortalt (mange gange). Vi glæder os vildt, det bliver garanteret det rene kaos, og vi gætter på at Anna enten står stiv af rædsel og ikke mælger et ord, eller også ser hun chancen for at trykke den helt af, og så hopper hun rundt mens hun med sin høje, dybe stemme synger. "Mester Jakko, mester Jakko, mester Jakko.... sover du, hører du.... BIM BAM BUM". Vi kan dele eventuelle fotos med jer, og fortælle om den store forestilling.

Nu skal vi igang igen med det som vi får tiden til at gå med her: amning... nogen gange er der et barn, andre er der to... men Anna er en sød storesøster, så Thilde får lov til at ligge tættest på brysterne (eller sutteflaskerne, som Anna kalder dem...).

Velkommen til verden!

nSå kom lillesøster Thilde ud til os! Onsdag d. 6. september var jeg til kontrol på Skejby Sygehus, og jeg havde bemærket et insulinfald på 10% på et døgn, samt at jeg var begyndt at få vand i benene. Da fødselslægen Birgitte Bruun så at jeg desuden havde taget 2,5 kg på på en uge så syntes hun at det var ved at være tid.

Jeg troede jo altid (hvis det var muligt) at man ville blive sat i gang på en mandag, men hvorfor vente så længe, når man kan gøre det allerede torsdag? Birgitte mente bestemt ikke det kunne tage så lang tid, så vi aftalte at jeg skulle komme dagen efter, d. 7. septemer til igangsættelse. Pyha jeg fik travlt med at ringe til Mikkel, så han kunne aflyse timer, og få lavet pasning til Anna. Alting gik først rigtigt op i en højere enhed kl. 22, så det var en skrækkelig sidste aften vi havde der - pludselig følte jeg mig overhovedet ikke parat, og jeg overvejede da også og ringe til Skejby dagen efter og spørge om ikke jeg liiiige kunne få et par dages betænkningstid. Men vi vidste jo godt at det kunne blive her, vi havde hele tiden sagt at det ville blive et sted mellem den 7. og 21. september.

Torsdag oprandt, og det var Birgitte der skulle lægge den ballon der skulle få fødslen sat i gang. Hun havde (desværre for hende) sagt dagen før (under pres), at der ikke havde været en ballon hun ikke kunne lægge - det var der nu! Det drillede åbenbart, og hun var desværre nødt til at ringe til en af hendes mandlige kolleger Morten. Det ordnede sig, og vi fornemmede lang tids dril i vente for Birgitte... Det var absolut ikke min farvoritdisiplin at få en ballon, det gjorde ondt og av, av! Men hvad gør man ikke for børnenes skyld?

Så blev vi overflyttet til Y2, barselsgangen, og fik vores eget værelse. Det fik vi lov til at beholde, så vi vidste at det var her vi skulle holde til når lillesøster var kommet ud også. Det var rigtigt rart.
Der kom lidt småveer i løbet af eftermiddagen, og i løbet af aftenen, og det tog rigtigt til hen over natten. Det var en afbrudt søvn, men jeg fik da sovet lidt hver time. Næste morgen kom Birgitte og så til mig igen, og hende og sygeplejersken Inge blev enige om at jeg skulle tjekkes på fødemodtagelsen, for det så ud som om at veerne var ok. Derovre fik jeg kørt en CTG som registerer barnets aktivitet og veerne. Det så vist ok ud, så jeg kom på fødegang 2. Her kunne jeg ligge og vente på en jordemoder som skulle fjerne ballonen, og så prikke vandet så fødslen kunne komme rigtigt igang.

Ballonen blev taget, og som jordemoderen sidder og prøver at prikke vandet siger hun: "Jeg kan ikke lige finde hovedet, jeg henter lige en scanner".... hmmmm. Allerede der er jeg mistænkelig. Hun kommer tilbage med scanner, og tra-tra: lillesøster vender på tværs! To dage forinden, da jeg bliver scannet om onsdagen, ligger hun fint nedad med hovedet - noget hun iøvrigt har gjort i flere uger. Jordemoderen finder et par læger som kommer med ind og kigge på sagen - og de mærker og føler, og siger så: " Du har nu to muligheder, vi kan forsøge at vende hende, eller du kan få kejsersnit"... Jeg ved ikke lige hvad jeg synes er mest attraktivt, så de vil lige se hvor villig hun overhovedet er til at flytte sig. Efter kort tids rumsen siger lægen: "vi kan heller ikke flytte hende, hun ligger og stemmer imod". Nå ja, så er der jo en mulighed tilbage - fint med os!

Så får vi 5 timers ophold på en fødestue, mens vi venter på at den ene franskbrød jeg har spist kl. 11 om formiddagen forsvinder, så jeg kan få kejsersnit. I mellemtiden ligger vi og læser og hyggesnakker mens vi tilses af jordemødre og læger (blandt andet hende der skal være med ved kejsersnittet). De siger alle at det er yderst sjældent at de ser folk på fødestuerne som ligger og læser... veerne er gået fuldstændig i sig selv, så det er meget afslappet.
Under en af disse besøg af Kirsten (reservelæge der er med ved kejsersnit) kommer Birgitte. Det har nu rygtedes over til svangreambulatoriet at den baby som Birgitte ikke kunne lokke ud, nu har lagt sig på tværs. Tilsyneladende en oplagt mulighed for at håne tilbage overfor ham Morten der kunne lægge ballonen - "for han har sådan nogle store hænder, så hende lillesøster har tænkt: "lad mig komme væk"!".

Klokken 18 er vi på operationsstuen, jeg får en epiduralblokade og kommer ned at ligge på briksen. I betragtningen af, at jeg har prøvet det for 2 år siden, så husker jeg forbavsende lidt! Denne gang er jeg frisk i hovedet, og kan følge med hele vejen. Jeg bliver en smule dårlig

undervejs, det skyldes vist mest bedøvelsen. Hele stuen emmer af afslappethed og hygge - jeg ved det lyder mærkeligt, men det var faktisk rigtigt hyggeligt - når det nu ikke kunne være anderledes. Hun kommer ud til os kl. 18:29 med et vræl, og hun havde vendt sig yderligere, så da de fik åbnet op ind til hende så lå hun med numsen ned og hovedet op... frække unge!

Hun er et lille nips, hende Thilde, og helt anderledes at kigge på end Anna. Hun kommer hen og være hos mig kort, mens Mikkel holder hende - hun kan ikke rigtig ligge på maven af mig, for der er der jo andre der skal til, og mine arme ligger til hver sin side fyldt med diverse drop og måleudstyr, men det er dejligt at hun lige holder en pause hos mig inden hun kommer på neonatalafdelingen. Her kommer hun til at være i 2 dage, hvor hun får glukose i drop og sondemad. Hun bliver fyldt med gode sager, så hendes blodsukker bliver stabilt, og hun klarer sig rigtigt fint.

Vi bliver lempet over på vores "gamle" værelse ved 21-tiden, og kl. 01 bliver jeg jaget ud på toilettet. Kejsersnittet gør lidt mere ondt denne gang, måske fordi jeg er mere frisk til at opfatte det, men også fordi at det gamle arvæv måske ikke er helt så smidigt. Det er dog til at holde ud, og jeg føler mig frisk allerede lørdag morgen. Der har jeg også fået mit eget tøj på, jeg havde nemlig forsvoret at jeg skulle rende rundt i for store underbukser og med hængepatter under de uklædelige skjorter - nix, denne gang skal jeg være lækker/smart nybagt mor! Jeg får heldigvis at vide, at jeg ser strålende ud, så missionen lykkedes - og jeg føler også jeg har overskud. Lørdag kommer Onkel Claus, Tante Bettina og Fætter Kaare og kigger til hende.

Søndag kommer alle gæsterne, og både Farfar/Farmor, Morfar/Bedste Margit og Faster Mette, Onkel Thomas og Kusinerne Kamille og Marie samt Olde William kommer. Desværre er der meget strenge regler for hvor mange, hvor længe og hvor gramsende man må være på Neonatalafdelingen, så det bliver kun til kig - men det er jo forståeligt nok, når man ved hvor små og skrøbelige nogen af dem der ligger lige ved siden af er.

Søndag er også dagen hvor Anna får sin lillesøster at se for første gang. Hun kommer ind på stuen på Neonatalafdelingen, og det første hun udbryder er: "Lillesøster", mens hun drøner hen for at ae

hende på håret. Hun er meget interesseret, og først efter et stykke tid har hun overskud til også at sige "Hej Mor".... Hun er meget begejstret, og meget sød. Det er også helt vidunderligt at få Anna tilbage, for hvor har jeg savnet hende! Mikkel tager nu hjem hver aften med Anna, og så kommer hun i dagpleje i dagtimerne, mens Mikkel kommer ud og er på sygehuset. Så henter han Anna, de kommer og spiser aftensmad med os, og så hjem og sove. Det virker fint, men det er forfærdeligt at vinke farvel ud af vinduet. Ikke fordi jeg ikke vil være alene med Thilde, men åh hvor jeg savner dem!

Thilde er så stille og rolig, hun sover laaaange lure om dagen, for at live op til dåd om natten. Hun sutter fint, og vil gerne have bryst, så til min overraskelse lykkedes det faktisk at få amningen op at køre allerede om søndagen. Her kommer hun også over til mig at være hele tiden, så det er meget nemmere at amme efter behov. Vi har nogle hyggelige dage, hvor vi passer os selv og bliver kigget til engang imellem. Jeg når at se alle tre fødselslæger fra Y4, og der er tilsyneladende forskellige teorier om hvorfor hun har vendt sig (alle er lige useriøse...). Thea mener f.eks at det er fordi Thilde er en pige, for hvis hun nu havde været en dreng, så ville hun have forsøgt at "heade" efter den der ballon.... nu har hun istedet tænkt "sport - nej tak!".

Jeg får også snakket forløbet lidt ígennem med Birgitte, og hun synes jo det har været træls for mig. Det synes jeg nu overhovedet ikke, og om ikke andet så kan denne fødsel jo huske os på, at vi ikke kan planlægge og bestemme alt. Det som jeg er mest ked af, er at jeg ikke skal ud på Skejby Y4 igen, til alle de søde sygeplejersker og jordmoderen - og til Per, Birgitte og Thea. Det er da trist at jeg ikke skal hænge ude i venteværelset time efter time, uge efter uge - for jeg har jo hygget mig gevaldigt derude. Nu må vi så se, måske om et par år.... og som Thea sagde: "næste gang får du altså bare et kejsersnit, for dit bækken er nok ikke så stort når nu begge børn har nægtet at komme ud den vej"... jeps, næste gang....

Ps: jeg undskylder at billederne sidder mærkeligt, men Blogger virker ikke lige mht. til fotos lige nu, så dette er det bedste vi kan klare....