onsdag, december 08, 2010

En gave sendt fra himlen...

For flere måneder siden blev der åbnet for salget af billetter til Roger Waters i Parken og Herning. En komplet gennemspilning af hele mesterværket "The wall"... det kombinerer flere af mine største musik-drømme. Roger Waters er ikke nogen stor sangstjerne på den klassiske facon, onde rygter lyder at han faktisk er tonedøv. Hvis han er, har han nu klaret det meget godt...
Men musikalsk rammer det noget i mig, og jeg elsker hans langstrakte episke fortællinger der fylder et helt album.

Jeg sad klar til at købe billetter da salget gik i gang kl. 10 engang i august... der var udsolgt kl. 12... og jeg fik ingen billetter. Jeg har sjældent græmmet mig så meget. Jeg skrev mig i ren og skær frustration op på venteliste, som jeg sad der 12:15 og stirrede på en computer der bare meldte udsolgt.

I forgårs fik jeg en mail fra billetfirmaet. Om jeg ville købe billetter der var tilovers? Først til mølle-og-så-videre. Jeg fræsede ind og bestilte to. De landede på mit køkkenbord i dag... Fryd og glæde....



Jeg glæder mig helt vildt - og deler gerne et af mine absolutte farvoritnumre med Pink Floyd. Nyd musikken og glæd dig til de absolut bedste 3 sidste minutter. Jeg kan ihvertfald næsten ikke vente til det bliver den 13. juni 2011...

2 kommentarer:

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Det bliver en super oplevelse for jer! Det er fantastisk musik!

Anne Thompson sagde ...

Tillykke med det! Dét var da fantastisk :-)