Farvel 2007 - velkommen 2008! Et helt år er gået lynhurtigt, jeg forstår ikke helt hvordan det kan gå så stærkt. Og den december som jeg har gået og mentalt forberedt siden sidste december, er forbi. Jeg glæder mig altid til decemberhyggen, for dernæst at ville aflyse og helst sidde mutters alene - og svinger gerne frem og tilbage et par gange. Denne gang kom decemberpanikken kun en enkelt gang, hvor jeg var sur på verden generelt og mand/børn i en blanding jeg ikke helt husker... Det har klart hjulpet at have børn, som man kan se glæde sig. Og december er jo blandt andet af få en bytur med far - ind på skøjtebanen (dog uden skøjter, men alligevel med en balletpiges ynde)...I Annas børnehave har de haft besøg af "Tage og Rosa", to nisser der hver morgen havde fundet på noget nyt sjovt - det gik hun MEGET op i. Vi fik spist de obligatoriske æbleskiver og lavet den obligatoriske juledesperation i børnehaven også - en ny diciplin for os. Hver morgen har hun jublet over Mikkels Bramming-kravlenisser som han pligtskyldigt har hængt op.. og hver gang ejendele er forsvundet, eller ting som de sure forældre har manet til forbud om MANGE GANGE er sket igen, har hun fundet ud af smuthullet: "Det nok en nisse der har gjort det"... for vi kan ligesom ikke sige at de ikke findes vel?
Thilde har drevet os til vanvid - hun har jo altid stået tidligt op, men toppede sidst inden jueldagene med at stå op 4:20 som det tidligste - og kl. 5 som noget af det seneste... vi var begge totalt nedkørte over det, for det er godtnok hårdt også at passe et normalt arbejde. Lunterne var korte, og Thilde MEGET billigt til salg. Jeg overvejde et langt øjeblik at blive hjemme istedet for at tage til Odense for at fejre jul. For med en unge der står tidligt op, så er der bare superlangt til kl 8- 8:30 hvor alle andre begynder at stå op - nogengange op til 4 timer! Jeg orkede bare ikke tanken om at skulle sidde og kukke med en unge, der ikke gad andet end op tidligt om morgnen... men vi endte alligevel med at tage afsted - og Thilde og jeg var på gåtur 1. juledag i Odenses øde gader ved 6-tiden. Da vi mødte en skraldemand der forbavset sagde "Neeej, glædelig jul - I er de første jeg ser" vidste jeg at mit liv var på et skråplan.
Men nu er hun pludselig begyndt at sove til kl. 7, og vi kan ikke få armene ned igen. Om min stakkels sundhedsplejerske har sendt gode vibrationer ved jeg ikke - det kan være hun er ved at være træt af at jeg ringer hele tiden! Men det er den bedste julegave vi har fået endnu! Billedet er fra en tidlig morgen hvor vi stod op 5:30 - for at lave ris a l'armande (hvad ellers kan man lave en tidlig december morgen?).Nu mangler vi bare at komme over hendes hærgen: hun kravler rundt til alt der kan rages på gulvet - gør det - og kravler videre til det næste objekt. Vores gulv er dækket af lego/legemad/gryder/sko/barbietøj/Schleicdyr... og vi hader det!
Og så var der jo lige 3 uger med sygemelding - jeg fik en ordentlig omgang bihulebetændelse som fik mig ned med nakken adskillige gange... så jeg fik set alle mine Harry Potter-film, og Jane Austen dvd'er igen og igen... Mikkel fik bræksyge to gange - Anna øjenbetændelse... Vores arbejdsgiver må tro at vi har haft den fedeste afslapningsdecember, for hele herligheden blev krydret med 5 omsorgsdage ind imellem alt det andet. Anna og jeg benyttede chancen og fik lavet småkager og luciabrød. I år var 
hun en stor hjæp ved udstiksformene, og forelskede sig meget i en kringleform (for så kunne hun spise midten af kringlerne)... Og som en anden lille hausfrau stod hun og smurte luciaboller til Mikkel og Thilde om eftermiddagen - det var meget ømt!
Vi har jo også en enkelt fødselsdag i december, og Mikkel blev fejret på behørig vis - med lagkage og gæster den 22. december. Alle havde en fin dag, men vi må sande at voksenfødselsdage ikke helt har den samme fokus som børnefødselsdagene... og når de så er der, så er det ungerne der pakker gaverne ud alligevel, som render rundt om bordet... og som har strålende øjne når der bliver sunget "I dag er det....". Men hele 36 år kunne det blive til, og han må for alvor se at han er nærmere de 40 end 30... vist ret hårdt for manden, der er en dreng.
Og så blev det jo pludselig juleaften. Vi drog til Odense for at fejre julen hos familien Risager, med både Olde William og farfar og farmor med. Anna havde glædet sig på sin egen Anna-måde, og det hun snakkede mest om var at hun skulle pynte juletræ... det må vi se om ikke vi kan råde bod på ved at købe vores eget til næste år, for der var absolut ikke plads til flere kugler på faster Mettes juletræ (bortset fra dem der blev smadret undervejs). Men gaverne fyldte forholdsvis lidt i hendes bevisthed, det var også indpakningen og maden og alt det andet der trak.Efter en dejlig juleand og lige præcis så meget ris a l'armande som man kan klare uden at blive dårlig, sang vi og dansede om juletræ... Thilde var blevet puttet, så der var ro over landet. Og så blev der pakket ud... eftersom at vi havde taget toppen af spændingen ved at lade de to store piger pakke deres Barbie-gaver ud, så havde de knapt tid til alt det andet. For Annas vedkommende tror jeg faktisk hun kunne have nøjedes med den ene gave... men når der nu var andre at pakke ud, stillede hun da villigt op til formålet.
Og efter 2 dage i Odense, efterfulgt at en fødselsdagstur til min bror i vestjylland, dernæst en tur til Silkeborg for at rengøre og aflevere min fars lejlighed, ja så er det ved at være på tide at komme til at sidde ned.
Salget af min fars hus er gået hurtigt, hvilket har været dejligt men også stressende. Da vi skulle rydde bulen faldt det sammen med at Margit dagen før styrtede ned af sin trappe med efterfølgende benbrud og operation i Århus - det har givet lidt dårlig samvittighed, for der er sikkert ting vi skulle have taget fra til hende, men som vi ikke ved om hun ville have eller ej... men sket er sket, og fra i morgen er stedet ikke længere vores ansvar.Derfor har vi også med god samvittighed parkeret ungerne foran fjerneren, for ferie er også at lave ingenting... Det er første gang i to dage at Anna har andet end nattøj på, og om 5 minutter er min mand gået ud for at flyve med sin nye fjernstyrede flyver - sammen med ungerne. Kransekagen er bagt - vi har droppet fest hos vennerne for at sidde og stene i hjemmet - og regner med at den første dag i januar skal bringe lidt strikning, barbieleg, legoleg, Emil fra Lønneberg, Harry Potter og måske en lækker hjemmelavet Pariserbøf... Jeg kan næsten ikke vente!