Så har vi holdt ferie og hverdagen begyndt igen.Vi har været i Sverige, og har haft nogle dejlige dage. Rundturen gik Varberg-Värnamo-Växjo-Jönköping-Göteborg-Falkenberg-Varberg. Vi brugte den dejlige "allemandsret" til at campere og sove i vores nye telt, indkøbt til turen. Det er gået overraskende fint med at sove i telt både for Annas og mit vedkommende. Vores stakkels bil har været proppet til bristepunktet med luftmadras, puder og tæpper til at "forbløde" tilværelsen til den gravide....
Anna ville gerne følge med i hvad det nu liiige var Far og Mor lavede når hun var kommet i seng, så derfor kunne vi høre lynlåsen lyne lidt op, se et hoved stikke ud, og så høre en lynlås lyne ned igen... for at høre en lynlås lyne lidt op.... osv! Det blev hver aftens underholdning, så hvem har brug for fjernsyn?
Vi har fået alt det dåsemad vi kan tåle det næste års tid, og Anna fik "plasket" til den store guldmedalje. Turen gik med en lille køretur hver dag, lidt osen rundt i en by, og så et længere ophold ved et søbad af en eller anden art.
Det var under en af de mange plasketure at hun fik fyret månedens bemærkning af, vi var glade for at vi var i Sverige.... Vi var på vej op af vandet ved et søbad, da hun sagde til mig: "Se, aben bader"... øhhh, ups - det var en 10-årig tamilsk pige der var ude at svømme med veninderne... Godt vi var udenlands!
Vi fik også besøgt Dudde og Sune, venner af mine forældre. Vi har tidligere besøgt dem når vi var på motorcykeltur, men det var første gang med bil og barn. De var selvfølgelig glade for at møde Anna, og Dudde var helt klart moden til børnebørn. Vi så hverken Anna eller Dudde, da vi var ude og bade, og da de vendte tilbage til os, kunne Anna ord som "kanelbulla", "Oj", "Hej då" og ikke mindst sige "den er blöt"... og det var jo rigtig nok, da vi først fik decifreret at blöt betyder våd....
Ellers går tiden i haven - eller i køkkenet. Vi nyder nu frugten af de blomster vi satte sidste år, og deler gerne de smukke farver med jer. Projekt Dahlia ser ud til at have fungeret nogenlunde, bortset fra at det der kom ud af knolden ikke var dem der var udenpå posen! Men de er nu meget smukke alligevel...
Og så nyder vi at jeg i vildskab har købt 5 forskellige slags dagliljer, 2 af dem sidste år, så de er blevet store nu - alle er smukke, og jeg kan næsten ikke vente til næste år, hvor de har bredt sig endnu mere.
Køkkenhaven arter sig nogenlunde, bortset fra alt det der aldrig kom op... vi har høstet de første 2 agurker, og de første 100 squash, og jeg kan til min skræk/glæde se at der kommer RIGTIGT mange squash i år. Sidste år var jeg skuffet over det ringe udbytte, så jeg plantede 3 planter - i samme højbed som jeg plantede 2 græskarplanter. Allerede nu kan jeg forudse, at græskar og squash ikke rigtigt kan klare at have hinanden til nabo, for deres omklamrende væsen og store armbevægelser peger i retning af, at jeg om en 14 dages tid ikke kan komme forbi nede i haven længere. Jeg har dog valgt at fokusere på den udfordring, at vores familie skal spise squash og græskar de næste 3 måneder.... Jeg ser allerede 10 græskar-frugter på vej, samt nye blomster parat til at blive bestøvet. Hvis nogen gerne vil have nogen, så sig endelig til!
Desuden er familien blevet forøget med endnu et medlem, nemlig vores nye gamle VW Passat, som kom til familien i fredags. Der blev taget imod hende på behørig vis i Silkeborg, hjemme på Ladelundsvej hvor en stor del af familien Gaarde/Risager fejrede familieforøgelsen. Vores gamle Carina stod og græd ved vejkanten, hun ved nok godt hvad klokken har slået.... så hvis nogen mangler bil, eller kender nogen der kender nogen, så har vi en til overs.
Apropos familieforøgelse, så går det fint med "lillesøster". Hun vokser som hun skal, i onsdags vejede hun ca. 1700g, og var hvad de sagde -9% i størrelse. Det gør ikke det helt store, at hun ikke er for stor, for det kan hun tids nok blive. De kunne også fortælle at hun allerede har vendt sig om (allerede meget mere lydig end sin storesøster, der altid venter til sidste øjeblik). Hvis alt går vel, er der nu faktisk kun 5 uger til vi bliver forældre igen. Hvis sygehuset mener at jeg skal gå tiden ud, snakker vi 7 uger, men det er jo ingenting.Hun spræller ihvertfald ivrigt, og hendes forældre og storesøster glæder sig til hun kommer ud. Anna vil meget gerne bære og holde lillesøster allerede nu, og når hun sidder ovenpå min store mave siger hun "lillesøster helt flad". Vi må håbe at det ikke går så galt, på den anden side kunne det være, at fødslen i så fald ikke ville tage så lang tid!
Vi håber at alle har det godt, og at I ikke er ved at gå til i sommervarmen. Og samtidigt vil jeg gerne sige tak til alle der har sendt fødselsdagshilsner, breve, gaver og opringninger! Indtil videre har det ikke været slemt at blive 30 - og som svoger Thomas siger: Alternativet er ihvertfald ikke ønskværdigt!
De kærligste hilsner her fra Kolorteland!
