KolortelandNEWS

Endnu en gang er en måned hastigt draget forbi. En med en ferie indopreret i midten, som var både tiltrængt og nødvendig. Efteråret levner ikke meget plads til at dvæle, det er som om alting skal afsluttes, nåes og startes efter sommerferie og inden nytår.

Men i glimt er det alligevel blevet til noget. Et par dage i hjemmet med maveonde resulterede i enorm hygge i vores indendørs hule - i vindueskarmen med gardinerne trukket for, med madkasse, tæppe, pude og bamse.

I gang med af fabrikere gaver til efterårsferiens store kombinerede fødselsdagsfest Farmor/Olde Will.

Tøsetur UDEN farmand til McD, igang med at fortære burgere og kyllingedimser (i absolut laveste kvalitet, ja ja) med stor entusiasme (for jeg har besluttet at mine børn ikke skal blive direkte mærkelige af mine holdninger til mad).

Eftermiddagslur på sofaen i det lune tæppe af mormors, ild i brændeovnen og kakao lige rundt om hjørnet.

Rovfulgeshow med alle kusinerne (til glæde i al almindelighed og Marie-glæde i særdeleshed, det ses vist tydeligt).

Gåtur i det Silkeborgensiske med indlagte klappepauser af en sød (og lidt grim) hest, der var vild med at få græs.

Venten med læææængsel efter farmor og farfar til "bedsteforældredag" i O.D. Samvær hvor alle bedster kom for at se hvordan det er at gå i klassen, og snakke om hvad de selv havde lavet med deres egne bedsteforældre, til deres egenskolegang og hvornår de så de skønne børnebørn første gang og andet.

Dans på fortorvet hvor Thilde og jeg går efter aflevering af Anna. På de helt rigtige dage, med det helt rigtige lys, kan vi danse med særligt lange ben....

At råbe og synge i "vores" tunnel og nyde lyden der er derinde - og kigge på den mærkelige graffiti som jo nærmest er obligatorisk i en tunnel.

Og at komme ned for at kigge til pigerne, som er kravlet op til hinanden i sengen og er faldet i søvn. Det er da idel lykke...

Alt det er oktober også. Men oktober endte også med at være en ferie hvor jeg virkelig skulle mærke efter. Min diabeteslæge havde sagt at han syntes jeg virkede stresset, og han anbefalede en sygemelding. Det var svært at sluge, for er jeg mere stresset end vanligt? Og kan man være stresset når man har et deltidsjob? Men efter en tur til egen læge stod jeg med en 4 uger lang sygemelding i hånden. Og en recept på medicin mod depression. Meget mærkeligt, men efter en uge også meget godt kan jeg mærke.

Og nu må jeg så se. Der er ting der skal arbejdes med, det ved jeg. Men mit løfte om at fokusere på det gode jeg gør, og løfte det frem i lyset for mig selv, skal jeg stadig stå ved tænker jeg. For det er vist virkelig dér skoen trykker - at kunne se egne evner (og ikke kun egne begrænsninger). Der arbejdes videre imens at november står på spring.

Havedepression

Jeg bruger ikke ret meget tid i haven om efteråret. Jeg har nærmest ikke været der siden min sommerferie sluttede. Og ja, jeg ved godt det er synd og skam, men jeg har det bare som om at gassen er gået af ballonen. Nu er efteråret her helt sikkert. Og hvis jeg skal nå det, så er det nu.

I dag slæbte jeg mig ned i drivhuset for at tage skaderne i nærmere øjesyn. Det var vildt deprimerende. Alle tomater står med slaskede blade, og jeg har høstet en hel kæmpe kurv fuld af ufærdige tomater. Jeg har forsøgt at redde mine chili'er og små røde pebre. Nu står de i min entre og jeg håber at de kan overvintre der.

Mine georginer står som kogt spinat i bedet. De er HELT færdige med at se godt ud, ligesom mine squash der aldrig rigtig kom i gang i år - heller (og det kan virkelig gøre mig deprimeret at jeg end ikke kan gro squash - har nogen hørt om problemer med det? Jeg troede problemet med squash primært var at komme af med dem...).

Vores hæk - vores laaaange og tykke (og dødirriterende, bevares) hæk er blevet fældet. Og derved er jeg nu havnet i det, som jeg aller mindst kan li' ved nybygger-kvarterer - de tomme haver. Mangel af alder og tid. Bart og nøgent. Jeg kan mærke at jeg i den grad savner min hæk! Men ja, jeg ved godt at man skal så grueligt meget igennem før det bliver godt. Og jeg ved også at det ikke er mig der år efter år har klippet satanen som sender torne i alle retninger. Jeg har til gengæld ligget på knæ og fået torne op i fingrene, med ømme og tykke led til følge. Så jo, den skal væk... men hulk alligevel!

Og for ligesom at understrege den triste stemning har det regnet helt vildt. Så jeg har ikke fået plantet alle mine løg endnu...

Løsningsforslaget lå ligefor: The, tæpper og hjemmebagte cremelinser. Lidt godt må der være for at man kan klare sådan en efterårs-have-depression. Og jeg er overbevist om at til næste år, SÅ er energien der helt til oktober. For år for år får jeg mere lyst, tid, og kræfter til at gøre haven til det jeg vil. Og en smule "armchair gardening" er vel ikke at fornægte heller?

Sy(ge) dage...

Jeg har besluttet at genoptage nogle af mine interesser. Det er blevet skubbet for langt ud, og jeg kan mærke at jeg længes. Og det er jo som om at mit stofindkøb ikke er blevet begrænset. Så håbet var at få tømt lidt ud, og samtidigt få produceret et par langærmede sager til småpigerne. Jeg gik i gang i weekenden med at hive ud af skabet. Det blev til "blåbær"kjolen, som er lavet af velour. Stoffet er købt her, men det var vist en rest. Der er dog meget andet godt, ved jeg med sikkerhed.

Mønsteret er fra min elskede "Sy børnetøj 4-7 år" som du anskaffer dig her... Det er det der hedder A-form og er blot syet med rouleau i halskant og ærmekanter... en nem lige sag når man har sig en overlock (fik jeg sagt at jeg ejer en overlock?... muuaaarrrhhhhh)...

Men velour, det bliver jo hurtigt sådan lidt 70'er retro tænker du nok, og du har helt ret.
Jeg har dog indkøbt nogle gode sager i Stof&Stil, blandt andet et par omgange lyserød/pink/coral,mørkerødt-halløj, som blev til disse Molo-inspirerede kjoler til pigerne (syet efter samme grundmønsterbog, blot det der hedder Form 1). Jeg syede dem i eftermiddags... jeg har nemlig været hjemme i 2 dage. Jeg har haft vederstyggeligt ondt i maven, og det bliver bare ikke bedre af at stofbunkerne ligger og griner af mig på køkkenbordet (måske jeg også derfor blev på sofaen). Men efter frokost i dag fes jeg ned efter mine unger, for min mavepine fortalte mig at den var på vej væk, og til gengæld blev afløst af en overstrømmende trang til at være sammen med småpigerne. Og sy kjoler til småpigerne.

Med en overlocker (hov - her er den igen) går det temmeligt stærkt. Ungerne var hentet kl 13, og kjolerne var færdige kl 16.... med indlagt kaffepause...

Jeg elsker at sy i velour.... jeg skulle aldrig ha' troet at de ord kom over mine læber, men det gør det nu... og jeg overvejer julegaver knaldet sammen hurtigere end man kan tage sko på, køre til Århus og bevæge sig rundt i diverse butikker.

Jeg overvejer meget lige nu. Men altså, ikke længere hvordnår jeg får brugt af velourbunkerne.. de er begyndt at falde.

Jeg kan lige nå at tømme lidt ud i efterårsferien inden jeg drager mod messe i Fredericia... mon ikke depoterne så stiger igen?

Weekending

I den sidste weekend var det dejligt vejr. Der var planer om ture i haven, men de gled ud i sandet. Det blev i stedet en weekend med sofa, the, strikketøj, krimi og symaskine... Det blev til en lillepige der bagte sine første småkager. Det blev en stor pige der skrev sit eget lykønskningskort... man går vel i O. klasse??

Det blev til skovtur, svampejagt og også bare øjeblikke med nydelse over den nu tændte radiator...

weekending..

Jeg har besluttet mig for at prøve at indfange det gode. Jeg er stresset, og har faktisk svært ved at filtrere tingene i min hverdag. Og jeg kan se, at alting ikke er lige trælse, hvis jeg fokuserer. Og jeg tror på, at jeg ved at fokusere på det gode, det der får mig til at blive glad, smile og blive varm indeni, og så glemme det andet, ja så må det give et skub i den rigtige retning. Ikke at dette skal blive endnu en af de ting, der skal flueben ved, for dem har jeg ved Gud ikke brug for. Men fokus på det gode jeg OGSÅ gør... og som min familie gør.

I den weekend vi lige har været i, lavede vi flere ting, ikke meget, men godt. Der blev bygget et pindsvinebo til at stille i haven til de små pus... med egen indgang, selvfølgelig, og dørskilt, hvad ellers?

Og der blev bagt cookies efter en nyfundet opskrift, som skulle vise sig at være noget af det bedste og nemmest jeg har prøvet endnu. Den helt rigtige overflade opstod, sprøde, seje og bløde på en gang. En virkelig vellykket cookie, som det tog 10 minutter at lave - hverken mere eller mindre (ja, ja, altså uden bagetid, ok?)... Prøv dem i det kedelige vejr vi lever i, og bliv opløftet! De ligger lige her.