Pindgris

Denneher lille fyr mødte jeg i haven i går. Ikke større end en tennisbold, gik den rundt og snøflede ved højlys eftermiddag. Og det er ikke andet end 3 dage siden vi så en anden og mere grandvoksen udgave rende rundt en morgen i dagslys også. Det har jeg aldrig oplevet før. Men denneher var så yndig og nuttet, at vi simpelthen var nødt til at prøve at kigge lidt nærmere på den.

Så gør det faktisk ikke så meget at det er efterår... når man en solvarm eftermiddag får lov til at møde den lækreste lille baby pindgris...

KolortelandNEWS

Septembers himmel er så blå... og Thildes øjne er ligeså. Denne måned står unægteligt i Thildebergs tegn. For 4 år siden kom hun til verden, lille og stille. Det er hun så ikke længere... altså stille. Men lille - jo. En tur til lægen til det årlige tjek og et lille stik afslører en pige som er tynd. Aller nedest i vægt-kurven. Men lægen sagde at det havde jeg sikkert styr på, så det ville hun ikke informere mig mere om. Vi opgraderer mængden af ostehapser og kanelsukker, og holder fast i sødmælken endnu. For 13 kg er ærligt talt ikke meget, og det største problem jeg har, er at hun ikke passer noget tøj. Alt falder ned om rumpen på hende - men så har man vel en undskyldning for at finde symaskinen frem....

Og hun er da usædvanligt skøn. Og smuk... hun har det som en fisk i vandet, da storesøster så absolut er kommet over "honeymoon" perioden i skolen. Hun har det svært med det meste - tage tøj på, udføre blot en ting som man ber om (tage sko på, f.eks)... Og heldigvis (eller desværre) er der jo altid et barn som opfører sig eksemplarisk. I denne omgang er det Thilde.

Og der var da også børnefødselsdag med vennerne, med de bestilte franske hotdogs (meget nøje bestilt!), kager, tjams og skattejagt. Det var en helt igennem super eftermiddag...

Thilde ønskede følgende dagsprogram for selve dagen: 1. en togtur til Århus, 2. en is i Århus og 3. at spise på restaurant. Og det lyder jo mærkeligt, at barnet der ikke spiser bestiller et restaurant-besøg, men vi kan her oplyse at det MEGET bestemt skulle være på Amanda - den lokale grill-snask. Her bestilte pigebarnet en fransk hotdog (fik jeg sagt hun er i en fransk-hotdog-periode) UDEN (igen meget bestemt) snask i. Javel!

En superlækker is blev nydt på smutturen til Århus. Hun ville kun køre i tog og spise is, så vi tog hjem igen efter 1 time. Så det blev også til eftermiddagslur til hele familien, inden Amanda-besøg...

Det blev til en velbesøgt familie-fest, hvor alle kom og fejrede Thilde. Vi nødt godt af både bedsteforældre og flere hold gode venner, så sådan en 4 års fødselsdag kan ikke fejres med mindre vi bliver til 17 mennesker. Det er lige noget Thilde ka' li....

Jeg nåede at godte mig over andre menneskers samtaler om børn der ikke vil sove om natten (og ja, jeg lærte at det ikke er pænt at godte sig, da Thilde samme nat fik denne sæsons første omgang ørebøvl... og dermed allerede har midstet det ene dræn i øret. Fedt, det bliver en laaaang vintersæson).

Det er blevet til formiddage i nattøj, i gang med at lege baby-og-mor med den efterladte sut (vi takker!).

Det blev til en ny cykel til en meget stor Anna.

Det blev til eftermiddags-the i haven, med nylavet blåbær-marmelade med pastis og hjemmebagte müsli-boller.

Og det blev til høstfest i børnehaven, hvor æblerne gøres klar til at kunne blive mostet i pressen...

Alt i alt en dejlig, men alt for fortravlet måned. Masser af aftenmøder både på vores egen skole og i Annas. Uger der er fyldt op med aftaler af både dejlig og mindre dejlig karakter. Mangel på tid der får både voksne og børn til at mugge. Og en have der burde luges en sidste gang, men som jeg kun orker at dumpe ned i når jeg vender snuden hjem. Men nu, NU, er alting bedre. Kalenderen er mindre fyldt, og vi aner en efterårsferie i nærheden. Der planlægges om vi nu skal forsøge med en omgang bål-mad. Der skal spises op fra fryseren inden vi modtager vores nyslagtede lam. Hvidløgene skal lægges så de kan få frost og blive store til næste år... og de nyplantede blåbærbuske skal give de sidste bær, inden vi lukker og slukker for bærsæsonen for i år. Det skal nok ende dejligt.

Vendestrik

Jeg lovede at jeg ville vise hvad jeg har brugt en del aftener på den sidste tid. Når jeg siger en del, så er det egentligt ikke fordi at det har taget lang tid at strikke den. Der har været kursusdage, sygedage og forældremøde-aftener nok at tage af. Og de stille aftener foran fjernsynet har også være der, men er hurtigt blevet erstattet af ligge-i-sengen-og-læse-aftener, fordi jeg har være dødtræt. Mit arbejde fylder uhensigtsmæssigt meget på den trælse måde, og det dræner for energi. Og tiden er også bare travl, weekend efter weekend går uden tid til ingenting.

Nok med brok. Hermed vises et stykke lækkert vendestrik... lige inden jeg er nødt til at trævle 2 ærmer, en ryg og et forstykke op. Stort set hele trøjen... Og hvad kan man så lære af det? Mål ALTID barnet grundigt (og her mener jeg RIGTIGT GRUNDIGT) inden du fortsætter med at slå op...

Trøjen er en klassisk vendestrikstrøje a la dem der findes i bogen som du kan finde her. Bogen er skrevet af min foretrukne børnetøjsforfattere som udgiver på forlaget Vingefang. Du kan finde et link til deres bøger her på siden også.

Garnet er købt her og kan kun anbefales. Det hedder Schoppel Zauberball, og jeg har egentligt købt et nøgle på håndarbejdsmesse sidste år. Det var bare sådan et køb, som trillede ned i min indkøbskurv... Da jeg senere, meget senere, så noget hvor jeg tænkte "aha, det er lige dét, som mit tryllegarn skal bruges til"... ja så var der jo ikke andet for end at købe noget mere.

Jeg har brugt 2 nøgler i alt, samt en hvid uld af ubestemmelig herkomst, men eftersom at trøjen var lidt for bred foran, og til gengæld lidt for kort på ærmerne (ØVVVV), så tror jeg måske at 2. strikning kommer til at være cirka lige så garnforbrugende. Når jeg har strikket den færdig igen, så kommer der måske en tegning med nogle løse mål...

Provokeret

I går aftes sendte DR2 anden halvdel af programmet Danmark mod Danmark. Det handlede om de kulturradikale mod den mere konservative del af vores befolkning. Særligt handlede det om Poul Henningsen, PH, som foretaler for den frigjorte tanke, og et opgør med de snærende bånd som normer, traditioner og religion kan være. Ihvertfald når tanken ikke er fri, men bliver afklapset og forhindret.

Jeg synes programmet var meget spændende, fordi jeg er tiltalt af tanken om den frie tanke. Ihvertfald på nogle planer kan jeg følge med intellektuelt, og stiller mig op i køen af folk, der faktisk hepper på at vi må have udvikling for at kunne blive til bedre og lykkeligere mennesker. For mig virker det som om man skal starte med at udvikle sig selv, og droppe at opfylde andre folks behov for at passe ind.

Og jeg synes også at snakken er ganske aktuel. Jeg mener f.eks at vi virkelig har brug for en kropsfrigørelse igen. Vi tror efterhånden på at vores kroppe skal ligne noget overjordisk. Vi skammer os så snart vi ikke ligner en norm der ikke eksisisterer. Vi fræser hen til plastik-kirugen og får lavet så bizarre indgreb som en kønslæbe-operation, fordi vi mener der er noget for meget (og ja, det er der sikkert nogen der har et oprigtigt behov for, men det skal ikke være normalt!). Jeg arbejder i en SFO, hvor piger i 2.klasse bliver flove over at skulle tisse i en skov. Og simpelthen ikke kan det. Eller som ikke vil bade og klæde om til gymnastik. Det mener jeg faktisk vi har et stort ansvar som voksne for, og hvis ikke vi går vejen først og viser at det ikke er mærkeligt eller sært, så kan vi kun takke os selv.

Modsætningen blev i programmet repræsenteret af flere medlemmer af Dansk Folkeparti. Det er selvfølgeligt ikke særligt objektivt, da det sikkert er andre kulturradikale tilhængere der har siddet på DR2 og klippet skidtet sammen, men alligevel kan man jo høre hvilke holdninger der ligger til grund for deres verdensopfattelse.

Jeg var dybt rystet over disse holdninger der blev lagt frem. Jeg ved det jo godt, men glemmer alligevel fra gang til gang, hvor anderledes jeg synes det er. De er f.eks også kristne, ligesom jeg. Kan vi virkelig være så forskellige i vores opfattelse af verden, mennesker, poesi og værdier?
Og samtidigt repræsentere noget der i overordnet forstand burde være det samme?
En ting fik jeg med mig. Indmeldingsblanketterne til Dansk Folkeparti kommer til at vente til evigheden på mig...

FCS

I blogverdenen findes en klassiker, som går sin sejrsgang. Den hedder "February Baby Sweater", og er designet af Elizabeth Zimmerman, som du kan læse mere om her. Hun ville være fyldt 100 år for ikke så længe siden, og jeg glædede mig over at vide at hun har været på denne jord, og at hun faktisk har givet mig 2 af de mest brugte strik-ting jeg har lavet nogen sinde.

For et år siden strikkede jeg "FLS" (February Lady Sweater), som du kan finde her. Jeg går med den hele tiden. Og har besluttet at jeg skal lave en til. Det er et fantastisk stykke strik, som er nemt at gå til, og som sidder skønt. FLS er egentligt ikke Elizabeth Zimmerman, men blot baby-sweateren forstørret og tilpasset voksne mål. Så jo, det tager alligevel afsæt i hendes opskrift.

Og det fik mig sidste år til at kreere denne skønne sag, som jeg så har døbt FCS (February Child Sweater). Jeg har ikke en opskrift, men kan anbefale at man først strikker en voksen til sig selv. Bagefter har man mulighed for at måle efter, regne ud hvor stort et bærestykke ens barn har brug for. Og så er det egentligt bare at køre derudaf.

Jeg har strikket den i ICELAND garn, som er en skøn blanding af uld, akryl og alpaca. Det betyder mine unger faktisk gider gå med det. Det er varmt og blødt. Og bedst af alt: man kan bruge pind 3½-4....

Projektet var temmeligt hurtigt overstået, og jeg overvejer også en gentagelse af børnemodellen. Måske jeg skal prøve mine egne anvisninger, og strikke en til mig selv... jeg tænker brun/beige, eller måske lilla? Eller en grå?

Jeg tænker flotte træknapper, eller måske dem som jeg var så heldig at finde til Annas? De passer nemlig superflot i farven, og har det smukkeste mønster. De lå i min knap-kasse i 3 år inden de fandt denne trøje at bo i. Men det er virkelig et hit. Så ventetiden var bestemt det værd.

Så er jeg hermed også startet med at vise lidt frem, af alt det jeg laver. Nu har jeg valgt en gammel model, for de lå lige til højre-benet. Næste step må være de to vendestrikstrøjer jeg er ved at lave til pigerne. Jeg fik inspiration her.... (og hermed er det så konstateret, at jeg godt kan finde ud af linke til andre steder på nettet. Det vil alle vist få glæde af!).

Hip hip...

I morgen fylder min lille pige 4 år. Det er helt vildt, at det allerede er 4 år siden jeg tussede rundt på Skejby Sygehus og troede jeg skulle føde. Thilde har altid gjort tingene på sin egen måde, og vendte derfor hovedet den anden vej i sidste øjeblik. Meget Thilde'sk. Hendes standard-svar til et hvilketsomhelst spørgsmål vil lyde: "Naaaajjj - ja". Man må hellere være sikker og sige nej først. Når man så har haft lidt tid til at tænke sig om, kan man jo altid ændre mening.

Om ½ time skal jeg ned i børnehaven og hente 6 små unger. De skal hjem og holde fødselsdag herhjemme, og jeg glæder mig faktisk helt vildt. Jeg elsker at holde fødselsdag for pigerne. Jeg elsker at pynte kager, bord og gøre fint. I dag har jeg haft en fritirsdag. Men fri er det ikke blevet til. Det er i stedet byttet om til drønen rundt og bage, pynte og forberede skattejagt. Lave slikposer. Arrangere blomster.
Ja ja, jeg ved godt at børnene er lidt ligeglade. Men jeg tror faktisk på at man også godt kan gøre det til noget højtideligt ved at køre lidt pynt i stilling. Jeg bruger hellere min tid på det, end at gå på arbejde så jeg kan tjene lidt flere penge og gi' en tur på McDonalds.

Jeg tror på det! Og nu skal jeg liiiige nå en kop kaffe inden vi dykker ned i fødselsdagstam-tam'et.