Village Frock

Jeg finder en stor del af min inspiration på internettet. Denne søde kjole fandt jeg her: http://2pinde.typepad.com/med_2_pinde/2009/05/index.html en dag jeg surfede rundt. Den var skøn og jeg købte den straks her: http://sugarcityjournal.blogspot.com/2008/08/village-frock-pattern-is-ready.html

Den har ventet længe, men indkøbet af stof i sølv engang i maj, fik mig til at ville vente lidt. Den er perfekt til nytår tænkte jeg, og der gik sørme også en masse måneder med alt muligt andet.
Den blev færdig til nytår, Village Frock, og den er skøn. Bare det at få en smuk kuvert ind af døren, med et smukt snitmønster fra USA, gør det hele lidt mere eksotisk. Kjolen var nem, men ikke superhurtig at sy. Det tog mig en hel lørdag, for der skal rynkes en del. Og man bruger en hel det stof på de mange fine detaljer. Men mønsteret er nemt at gå til, og der skal helt sikkert syes flere. Jeg satser på noget fint bomuld/hør-halløj som falder flot, i en smuk farve uden mønster. Klar til foråret, lige om lidt.
Og Anna, nu synes selv hun ligner en prinsesse i den... det gør jeg også!

Øjesten

Så kom de endelig, de længe ventede briller. Hun har spurgt hver dag, og jublede da brillemanden endelig ringede i går aftes og fortalte at nu var de kommet. Vi stod klar kl 10:00:01, og hun var temmeligt muggen over at han brugte SÅ lang tid på at finde dem frem... og så skulle de også tilpasses hendes hoved!
Hun gik stolt ned i børnehaven og viste dem frem. Til alle og enhver. Og virkede en smule skuffet over, at ikke alle faldt på halen over hendes briller, men bare sagde "hej Thilde". Var hun 13 år istedet for 3, var det måske det bedste at ingen lagde mærke til noget, de der venner.
Men hun er pave stolt, og de er meget søde. Og blot det at hun vil have dem på, er en stor sejr med en Thilde.

Smukt

Det er i den grad vinter. Ikke en eneste lille blomst er at skimte nogen steder. Derfor er det jo rart at man købe nogen, og få lidt glæde ind i stuen.
Den dårlige samvittighed over CO2 udledningen som disse tulipaner har årsaget er til stede. Jeg køber sjældent drivhusblomster af samme grund. Grøntsager ej heller... Men man kan jo ikke leve af kål og luft alene, og derfor gælder det vel om at få det bedste ud af dem, når man så køber.

Disse har glædet en uge i min stue, og 3 dage yderligere som formummede lig - for jeg synes tulipaner bliver endnu mere smukke når de visner. Derfor tog jeg lidt billeder af den skønne død, for at minde os om at vi nok er lækre når vi er unge og sprøde. Vi er overdådige når vi er udsprungne og i fuld flor. Men livet fortsætter i skønhed efter det også, når vi er gamle og sært rynkede, men med endnu tydeligere farver, riller og variation. Det er smukt.

Nu skal de begraves i min kompostspand...

Nyt år...

Endnu et år er gået, og jeg har igen læst sidste års nytårsfortsæt igennem. Igen i år er det rigtigt sjovt at se alle de ting som er sket siden sidste januar. Derfor vil jeg endnu et år visualisere hvordan jeg ser mig selv for enden af 2010...

Så har vi vinter igen. Vi har været igennem endnu en jul og endnu et nytår. År 2010 var en jul vi fejrede med familien i vores hjem. Vi har endelig fået ordnet indretningen af stuen til dels, så vi alle kan være i sofaerne. Ikke længere skal vi kæmpe om en halv balles plads i den gamle. At vi fandt en som passede til den gamle var superheldigt. At der så ovenikøbet blev plads til en ægte øreklapstol i karrygult, var en bonus. Indendøre kan vi trisse rundt i sokkerne, og nørkler alle med små projekter i form af stof og strik. Pigerne er med i år, og det er fedt at være sammen om!

Haven har det vidunderligt, og indsatsområdet var i år gødning og pasning af højbedene. Jeg er blevet bedre til at udnytte de ting som jeg rent faktisk har i haven. Og der er satset på at konservere de ting som er lykkedes. Fordi vi er rykket ovenpå, så har jeg fået mit viktualierum hvor der er plads til de henkogte sager. Det har jeg øvet mig i, og det virker. Og vi får det spist...

Næste indsats var mit kamera. Jeg ville være bedre til at tage mine blomsterfotos, og satte mig ned i starten af det nye år og læste på lektien. Det gav pote i form af at kunne udnytte mit udstyr til fulde. Det har givet glæde at kunne skabe smukke fotos som jo er en form for kunsterisk længsel efter det skønne.

Året har været fuldt af små og store bedrifter: Anna startede i SFO i april, og det gik fint. Den store frygt for det ukendte som nok ramte forældrene mest, tog hun med ophøjet Anna-ro. Hun er kommet i en dejlig klasse med søde venner, som har en god kemi i forhold til hende. Hun har opdaget nye kammerater, og kan styre at pleje de gamle samtidigt.

Thilde styrer børnehaven med Thilde-ro, og hun er faldet lidt ned. Heldigvis er hun ikke længere et så stort rivejern, og hun er blevet bedre til at opføre sig pænt overfor andre. Hun skriger ikke længere for at få sin vilje, og hun er holdt op med at slå os og Anna. Maden er heller ikke længere en kampzone. Hun er kræsen, men kan overtales til at smage.
Vi har også opdaget at Thilde har nogle fantastiske kreative kvaliteter. Det som i starten af året var løsgænger-med-saks-klipper-alt-i-stykker er blevet kreapige som udnytter sin finmotoriske kunnen.

Og Mikkel og jeg er blevet bedre til at være mand og kone. Vi har sat hinanden på dagsordnen. Turen til Barcelona var helt fantastisk, og gav endnu mere på samværskontoen. Men også hjemme er vi blevet bedre til at sidde og snakke sammen en dejlig sommeraften med en hyldegin i hånden. Bare nyde. Være sammen og dele.

Livet er dejligt....

Winterwonderland

Forleden morgen sneede det lidt, da vi gik ned til børnehaven. Det skulle udnyttes. For her har været hvidt siden midt i december. Ungerne lægger ikke engang rigtigt mærke til det hvide stads længere. Thilde, som nægtede at komme i børnehave den første dag den hvide kåbe svøbte sig over landet, tager det nu som en selvfølge, endda med nydelse.

Vi andre vi skutter os, fryser lidt til og fra arbejde. Ungerne er ude hele dagen, og burde være dem der fryser mest, men det hører vi ikke noget til. I stedet kan vi alle nyde hvordan vores landskab har forandret sig. Det er altså smukt, sådan at kigge på bakker og sol en dejlig januar-lørdag. I morgen skal vi ud på slæderne, og spise småkager og drikke varm the - sådan noget skal man gøre når vejret virkelig er her. Pigerne ønsker sig skøjter og ski, og vi er begyndt at overveje at det faktisk kan lade sig gøre her i landet...