KolortelandNEWS

Septembers himmel er så blå... og alligevel er det de gyldne farver som skal kendetegne denne måned. Det har været skønt. Og en tidlig morgen kl 7, på vej på arbejde fik jeg dette dejlige glimt ud over Århusbugten. Så er det ikke helt så slemt at være morgenåbner alligevel.

Og der har været masser af disse rige øjeblikke. Som når to små piger sidder og nusser katten i en plet solskin.

Eller en enkelt orange Frøkenhat pepper en grå mandag op med de gyldne farver der blander sig, med krøllede støvdrager i skriggult. Så kan man ikke kede sig mere.

En søndag morgen hvor vi er på jagt efter morgendis, og i stedet finder solstriber, bog og agern.

Min klematis blomstrer på livet løs, og de fine rosa nuancer ligner springvand når de endelig slår dørene op. Mine geoginer er endelig ved at ligne sig selv - og jeg kan næsten ikke holde tanken ud at de lige om lidt skal ligge døde hen af den kolde jord. De er for dejlige til at kunne give slip!

Pigernes børnehave har holdt høstmarked, og vi fik serveret kage og saft, så på æblepresser og nød stemningen imellem børn og voksne. De havde forberedt sig i uger, og glædet sig næsten lige så længe.

Og så har den stået på MGP med popcorn. Hygge inde, uldne sokker og langærmede trøjer. Vi leger stadigvæk at det er varmt, men mine tæer var lige ved at fryse af i dag i sandalerne. Hjem og i uldne striksokker!

Den har også stået på bræksyge hele weekenden, med efterfølgende tøjvask... og så har den stået på beslutninger omkring en politisk karriere. Jeg stiller op for det radikale venstre i Hornslet i kampen om at opprioritere børneområdet i Kommunen. Jeg vil nu ikke i byrådet, men håber at kunne støtte en god sag.

Ikke at jeg tror jeg kommer til at sidde som den basse vi gik forbi forleden dag, men det virker at trække i de tråde man har til rådighed. Når så andre tråde dukker op, må man vel prøve at rykke lidt i dem også....

Høst

Det er høst-tid. Og vi fejrer at året har givet et afkast. Mit afkast i haven har ikke været så stort. Jeg tror at jeg har glemt at give jorden gødning, for selvom jeg har smidt lidt hønsemøg her og der, så har det tilsyneladende ikke været nok. Og det er godt at huske på, at man skal give igen når man nu så fint tager fra jorden. Som disse georginer, morgenfruer og frøkenhatte, som måske ikke er vokset kæmpestore, men som stadig glæder mig hver dag med nye blomster.
Det er skønt at gå ned og kigge på den perfektion, farvesammensætning og mangfoldighed der er i disse smukke skabninger.

Hestefeber2

Hvis ikke man kan se hun er stolt, så må man næsten være blind. Hun rider selv, gør hun! Ikke uden tårer, men selv... og hun bestemte en stor del af tiden over hesten, og ikke omvendt som sidst. Faktisk var hun helt ovenpå!

Efter en grædetur kunne kun en galoptur med Rikke gøre hende glad igen. Og selvfølgelig uden hænder, Mor! Hun er ikke bange af sig, den lille skrubbe, og vi er bare glade for at det går så godt... der er helt klart hestefeber igen på torsdag...

Og så kan jeg jo også præsentere mit nyeste isenkram til kameraet, nemligt et nyt objektiv som specielt er godt til billeder med lidt lys. Det er himlen at tage billeder med, jeg skal lige lære det at kende, men hurra for det i en ridehal med lidt belysning.

hestefeber

Det skal ikke være nogen hemmelighed. I dag fik vi vores ilddåb. På mere end en måde. Indtil videre er det lykkedes mig at sno mig udenom hesteeventyret, når det indebar selve ridning og klargøring... nu gik den ikke længere. Og med visheden om at vi har booket fast ridepige til servicering af vores barn, tog jeg med sindsro op i ridehallen for at passe Thilde og tage lidt billeder. Bleg blev jeg, da en sms tikkede ind 25 minutter før start... "jeg kommer ikke i dag"... så jeg fik hijacket en anden ridepige til at klargøre krikken, for jeg aner ærligt talt ikke hvad man skal... altså jeg ved godt de skal strigles og ha' saddel på, men hvordan? Og jeg er, helt ærligt, skræmt halvt til døde ved bare den lille pony, som Anna nu skal ride på.

Hun har nemlig fået ny hest. Hun skal ride selv, og ikke med en trækker - så i dag var jo en fremragende dag at begynde på, for jeg havde en Thilde til at sidde og skråle i den fluebefængte lædersofa som ridehallen er udstyret med... hun vil "oooosse ha' en hest!!"
Så Anna red helt selv, på lille Rico som viste sig at være en bandit. Anna endte med at sidde og græde oven på kræet som jo faktisk gør lige præcis det hun gør - og så overdriver det helt vildt, bare for at drille. Hiver hun lidt i tøjlerne så bakker den nærmest baglæns, og under alle tårerne fik vi forklaret hende at denne her hest kunne mærke at hun var nybegynder, og at det bare var om at bestemme. Anna bed tænderne sammen og fik 3 galopture sammen med ridepigen Sandra, og så var hun glad igen. "Den skal vide jeg vil bestemme" sagde hun bestemt på vejen hjem... så hun er på hesten igen, selvom i dag bød på det første ridenederlag i Anna-øjne. Der skal kæmpes lidt, og det er vel meget godt at prøve det også. For den store Valentin virker bare ligeglad og traver rundt, så selvom at det virker let, så har vi fået forsikringer om at hun er helt klar til at komme på en lille hest... Nu er der kun forældrene som skal have forsikringer om at der kommer en ridepige næste uge til at klare skærene!

Hip hip hurra!

I dag fylder Thilde 3 år. Det er helt vildt.. jeg synes hun er lillebitte, som da hun blev født. Men hun er nu engang min store pige... altså ikke den største, men den store. Og hun er overvældende fræk, som når hun drøner rundt efter sin skræmte storesøster og forsøger at bide hende i kærlighed. Eller når hun får et flip, og hopper op og ned... eller når hun sidder og får dukkerne til at kysse og være "kær'ster", eller ivrigt proklamerer at "jeg SKAL hjælpe dig, Mor" i køkkenet. Hun er dejlig, og vi har haft en dejlig dag. Vi nød at vi lidt endnu kan holde helt fri på fødselsdage, og tog til Kattegatcenteret i Grenaa sammen med farmor og farfar. I høj sol og med duften af hav omkring os, kunne vi næsten glemme at efteråret står og lurer lige om hjørnet.

Tillykke mit Thildebarn, jeg elsker dig højt!