Septembers himmel er så blå... og alligevel er det de gyldne farver som skal kendetegne denne måned. Det har været skønt. Og en tidlig morgen kl 7, på vej på arbejde fik jeg dette dejlige glimt ud over Århusbugten. Så er det ikke helt så slemt at være morgenåbner alligevel.
Og der har været masser af disse rige øjeblikke. Som når to små piger sidder og nusser katten i en plet solskin.Eller en enkelt orange Frøkenhat pepper en grå mandag op med de gyldne farver der blander sig, med krøllede støvdrager i skriggult. Så kan man ikke kede sig mere.
En søndag morgen hvor vi er på jagt efter morgendis, og i stedet finder solstriber, bog og agern.
Min klematis blomstrer på livet løs, og de fine rosa nuancer ligner springvand når de endelig slår dørene op. Mine geoginer er endelig ved at ligne sig selv - og jeg kan næsten ikke holde tanken ud at de lige om lidt skal ligge døde hen af den kolde jord. De er for dejlige til at kunne give slip!

Pigernes børnehave har holdt høstmarked, og vi fik serveret kage og saft, så på æblepresser og nød stemningen imellem børn og voksne. De havde forberedt sig i uger, og glædet sig næsten lige så længe.

Og så har den stået på MGP med popcorn. Hygge inde, uldne sokker og langærmede trøjer. Vi leger stadigvæk at det er varmt, men mine tæer var lige ved at fryse af i dag i sandalerne. Hjem og i uldne striksokker!

Den har også stået på bræksyge hele weekenden, med efterfølgende tøjvask... og så har den stået på beslutninger omkring en politisk karriere. Jeg stiller op for det radikale venstre i Hornslet i kampen om at opprioritere børneområdet i Kommunen. Jeg vil nu ikke i byrådet, men håber at kunne støtte en god sag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed. I dag fik vi vores ilddåb. På mere end en måde. Indtil videre er det lykkedes mig at sno mig udenom hesteeventyret, når det indebar selve ridning og klargøring... nu gik den ikke længere. Og med visheden om at vi har booket fast ridepige til servicering af vores barn, tog jeg med sindsro op i ridehallen for at passe Thilde og tage lidt billeder. Bleg blev jeg, da en sms tikkede ind 25 minutter før start... "jeg kommer ikke i dag"... så jeg fik hijacket en anden ridepige til at klargøre krikken, for jeg aner ærligt talt ikke hvad man skal... altså jeg ved godt de skal strigles og ha' saddel på, men hvordan? Og jeg er, helt ærligt, skræmt halvt til døde ved bare den lille pony, som Anna nu skal ride på.